LOPPESÆSONEN ER I GANG

– og jeg har allerede besøgt en del loppemarkeder, og gjort mig nogle kup. Lad os tage et kig!

Nederdele:
Jeg er ret glad for navy nederdele, og har fundet en plisseret i en fin midilængde, en med lynlåsdetaljer og en helt plain i viscose fra Envii. Derudover er en nederdel i den flotteste grønne farve tilføjet samlingen, samt en virkelig gakket nederdel, som jeg bare ikke kunne lade være. Det bliver dog nok lidt en udfordring at finde en overdel der passer til, men jeg synes den er så skøn 🙂
Jeg har givet omkring 20 – 30 kr. pr nederdel.

Korte cardigans:
Noget, jeg virkelig følte jeg manglede i mit tøjskab, var pæne korte cardigans til at tage ud over mine pæne kjoler. Jeg har været heldig at finde nogle brugte til 40 kr. stykket.

En farverig Adidas sweatshirt, der vist aldrig har været brugt til blot 50 kr og en Adidas t-shirt i den skønneste pink farve til 40 kr. Jeg var lidt i tvivl om, om det var noller med t-shirt hvor der stod New York, når nu jeg aldrig har besøgt byen – men blev enig med mig selv om, at det vist kun er mig, der tænker sådan 😉 Jeg synes i hvert fald den er vældig cool.

Striktrøjen gav jeg 10 kr. for.

To gange prikker og peplum. 20 – 30 kr. pr bluse: 

En kimono til samlingen. Den er fra TopShop og med det smukkeste print, og jeg gav kun 50 kr. for den. Den er helt perfekt!
Et par lækre joggingbukser fra Zoe Karssen med flagermuseprint er også blevet tilføjet samlingen, og dem gav jeg kun 20 kr. for. Seriøst kup, og de er så lækre! (ejer også en t-shirt og en sweatshirt fra det mærke med samme print, og jeg er så glad for de ting).

Der er rigtig mange, der sælger sneakers på loppemarkeder, men jeg synes enten at de skal have riiigtig mange penge for dem, eller også er de meget udtrådte. 
Da vi var på Samsø i påsken fandt jeg dog disse sko som stadig var i pæn stand til blot en halvtreller. Jeg har samme model i rød, som jeg købte da vi var i Barcelona, og jeg vidste derfor at det var en god model.
Hvis man bor i København, og gerne vil gøre sig nogle gode loppekup kan jeg anbefale at holde øje med diverse begivenheder for loppemarkeder på Facebook. Især Veras Marked under Bispeengbuen (ca. hveranden søndag henover sommeren) er anbefalelsesværdigt samt Balders Biks på Balders Plads (ikke så stort, men man kan finde nogle gode billige ting) og loppemarkedet på Sønderboulevard (jeg kan ikke huske hvem der står bag det, men det er stort og jeg har virkelig fundet gode ting dér!) og på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Der er mange af dem, og det er bare med at holde øje 🙂 God loppejagt!

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *