BRUNCH OG EKSAMENSOPGAVE

Kæresten og jeg havde lige et værdibevis til noget brunch, der skulle udnyttes. Så kl. 10 i dag troppede vi op på Café Rhodes og fik en rigtig lækker omgang brunch. Vi havde kun givet 100 kr for værdibeviset, og det var altså for brunch til to personer inkl. juice og kaffe. Thumbs up!

Det var virkeligt lækkert og skønt med et lille afbræk fra opgaveskrivningen. Det har jo været fantastisk vejr i dag, men jeg har desværre ikke haft den store lejlighed til at nyde det 🙁
Som nævnt skriver jeg nemlig opgave. Eksamensopgave.
Jeg havde fundet en – synes jeg selv – ret god problemstilling, og så har jeg ellers brugt heeeele dagen på at søge efter artikler om emnet. Har intet kunne finde! Føles som TOTALT spild af liv!!
Så her for en times tid siden fandt jeg frem til, at jeg hellere måtte skrive om noget andet. Lavede en hurtig søgning og der kom heldigvis massevis af resultater på det, så tror ikke det bliver svært at finde materiale at gå ud fra.
Nu vil jeg snart i seng. Har siddet foran skærmen i MANGE timer nu, føler mig helt radbrækket, tung i hovedet og har helt sikkert også firkantede øjne. Desuden holder naboen fest, så det er ikke til at koncentrere sig for larm alligevel.
Jeg står op i god tid i morgen, og så giver jeg den en skalle! Og så håber jeg, at jeg også kan komme lidt ud og nyde vejret – ellers er det skisme for trist 🙂

Sådan ser jeg forresten ud i dag. Den maxikjole er virkelig en favorit. Den er SÅ behagelig at have på! (kjolen er krøbet lidt op i den ene side på billedet)

Nat nat! 🙂

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *