EN SOMMERAFTEN PÅ LOUISIANA

Tirsdag aften var jeg med min søster på Louisiana i Humlebæk. Det er jo lidt af en tur – næsten en time tager det i toget derop. Men det er altid så god en oplevelse at besøge det museum. Jeg synes ofte de har spændende udstillinger, hvor de virkelig formår at skabe anderledes rum i rummet, som f.eks da vi i 2014 var inde at se Olafur Eliassons særudstilling, eller da vi året efter så den helt fantastiske udstilling med Yayoi Kusamas værker.

Men udover de varierende udstillinger, så er selve museumsbygningerne også utroligt smukke, for ikke at tale om museumshaven, der ligger lige ned til vandet og som byder på interessante skulpturer og spændende gåture langs små eventyrlige stier.

Nu lyder det som om, jeg er blevet betalt af Louisiana for at skrive dette indlæg, men jeg er blot oprigtigt begejstret.

Louisiana har åbent til kl 22 alle hverdagsaftener undtagen mandag. Det er derfor oplagt netop at tage derop en aften, så man undgår det mylder, der ofte er i weekenderne. Vi havde det stort set for os selv, og det gør bare at det er en helt anden oplevelse, hvor man kommer tættere på at opleve kunsten.

Vi lagde ud med at besøge restauranten, hvor der hver aften serveres virkelig lækker buffet. Jeg kan godt have det svært med buffet, men her var det virkelig lækkert og veltilberedt, og hvor de skærer kødet ud til dig. Der var forskellige salater, to slags kød, en suppe, lækkert brød, noget rå tun med peberrodscreme (SÅ lækkert!) og så dessert – noget vanillefromageagtigt med rabarberkompot.

Vi sad udenfor i haven og spiste maden, da det jo var dejligt lunt. Det var skønt at have tid til at nyde maden og snakke sammen. Når man har små børn er det nemlig svære discipliner ;). Der sker meget i vores liv for tiden, så derfor var det dejligt at kunne snakke uforstyrret sammen. Alt imens store havmåger skulede til efterladte tallerkner på borde omkring os, og indimellem dykkede ned for at stjæle en rest.

Da vi havde frekventeret buffeten nogle gange, gik vi igang med at udforske museet. Første stop var Dea Trier Mørch udstillingen med de ikoniske linoleumstryk, som man bl.a. kender fra hendes roman “Vinterbørn”. Som jeg i øvrigt blev helt inspireret til at genlæse efter besøget, så nu har jeg lånt den på e-reolen. Det er interessant at læse hvordan hverdagen var på barselsgangen på Riget i 1974. Meget er man heldigvis blevet klogere på (at kropskontakt mellem mor og barn og friamning er vigtigt, f.eks), mens andre ting er blevet værre sidenhen ift. at. mødre nu sendes hjem straks efter fødslen. Det kunne jeg skrive meget om, men det bliver et sidespring! Jeg synes virkelig billederne er så fine – det er nok sådan noget, man mest synes, når man selv er mor, eller måske jordemor. Efter at have set Dea Trier Mørch udstillingen var næste stop udstillingen med Pippilotti Rist. En schweizisk kunstner, som jeg aldrig har hørt om forud, men som laver installations- og videokunst. Meget specielt – sådan er den slags jo gerne. Men vi oplevede også begge at blive revet med og draget ind i hendes univers. Blandt andet ved et værk hvor man skulle ligge på opstillede senge, og ligge op på skærme med videoer, der lignede en vandoverflader. Så man følte man var under vandet. Til tonerne af en sang med en uskyldig melodi men mere voldsom tekst.

(billedet herunder er lånt fra Louisianas hjemmeside)Et rundt fyldt med lyskæder der konstant skiftede farvede var jo også en smuk oplevelse. Som naturligvis også kaldte på en selfie.Det mindede lidt om det permanente værk af Kusama. Lys, der skifter farve, er jo bare altid flot.smukt og eventyrligt

Sidste stop på vores museumstur var naturligvis museumsshoppen. Her endte jeg med at købe en plakat. Selvom Rasmus siger, at vi ikke har plads. Men det skal vi nu nok få. Jeg synes motivet er så fint og rørende – jeg måtte bare købe den… 🙂Efter det gik vi mod stationen, hvor vi lige nøjagtig missede toget hjem. Og som om det ikke var nok, så var næste tog 40 minutter forsinket, så vi ventede på Humlebæk Station i over en time. Så er der bare heller ikke mere spændende på Humlebæk Station! Heldigvis var vejret jo godt og selvom vi ikke havde jakker med, så frøs vi ikke. Jeg var sent hjemme, men det var okay.

Det havde været en rigtig hyggelig aften 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *