Vores første ferie som en lille familie gik til Berlin. Og vi havde en skøn tur, som jeg gerne vil fortælle en masse om her på domænet. Hvis man overvejer storbyferie med baby, så kan Berlin i hvert fald varmt anbefales. Det er en skøn by med brede fortove og masser af små grønne pletter, hvor man kan sætte sig og amme eller skifte en ble (vi blev ret habile til bleskift-i-barnevogn undervejs!).
Egentlig havde vi snakket om at tage toget til Berlin. Det har vi nemlig prøvet før – dog fra Århus, og det var sådan en dejlig og stille og rolig måde at rejse på. Jeg er nemlig ikke videre begejstret for at flyve – ikke at jeg lader det stoppe mine rejsedrømme! Men da jeg undersøgte det nærmere, så var det for det første voldsomt dyrere at tage toget og så gik der ikke direkte tog fra København – man kom ikke udenom et skift i Hamborg. Og så var det pludselig ikke så fristende. Jeg forstår ikke at tog skal være så meget dyrere end at flyve. Det giver absolut ingen mening jo.
Men vi fløj – og det er jo også hurtigt at flyve til Berlin. 45 minutter tager det. Man når lige op i luften, og så går der 10 minutter, og så gør de klar til landing. Så det er ret tidsbesparende at flyve. Dog skal man huske på, at man skal være i god tid i lufthavnen, og så skal der bruges tid på at klappe barnevogn sammen og tjekke den ind i odd-size bagage (med mindre man har en smart lille vogn ala den her, som kan tages med som håndbagage – kæft det er smart!). Så selvom selve flyveturen er kort – så bruger man alligevel meget tid på at vente, stå i kø etc. Både på ud- og hjemtur var vores fly desværre forsinket en time til halvanden i afgang, og så er man pludselig oppe på at have brugt rigtig lang tid i lufthavnen. Og da vi ankom til København ventede vi i over en time på at få vores barnevogn. Det viste sig, at den var strandet i Berlin (vi fik den igen dagen efter, leveret til vores adresse). Men alt i alt begyndte tog med skift alligevel at lyde mere fristende…
Men vi klarede det hele – og Sonja var verdens bedste rejsebaby! Vi synes begge, hun havde en god alder ift. at tage på sådan en ferie. Hun kravler endnu ikke, og er derfor fint tilfreds med at være i enten barnevogn eller vikle – så længe hun kan følge lidt med i verden (hun er utroligt nysgerrig!). Hun tog samtlige dagslure på ferien i enten vikle eller bæresele, da hun ikke lige var overbevist om at barnevognen var et pissefedt sted at sove – men det var også fint, og det fungerede så godt. Rasmus og jeg skiftedes til at have hende på maven. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale at have en eller anden form for bæredims med sig, når man rejser med en baby, det gør virkelig alting meget nemmere. Vi havde så også barnevognen med – den var god til at have pusletaske, tæppe m.m. liggende i, og Sonja var ofte fint tilfreds med at ligge dér og pille ved et stykke legetøj, mens vi f.eks. spiste mad (så længe hun ikke skulle sove i vognen – jøsses da! :D)
En anden ting, der gør at hun var nem at rejse med lige netop nu, er at hun stadig fuldammes, så vi skulle ikke tænke på at lave mad på farten til hende etc. Det kan man jo selvfølgelig sagtens få til at fungere, hvis man har en større baby, men når det er sagt, så var det godt nok nemt at det ikke krævede andet end at finde en bænk (og de er overalt i Berlin) og så finde brystet frem, og så var hun fodret af. Bum.
Men nu vil jeg fortælle lidt om vores første dag i Berlin. Som egentlig bare var en aften. Vi fløj ret sent på eftermiddagen, og vores fly var endda forsinket i afgang, men omkring 18.30 landede vi i Berlin i lufthavnen Schönefeld. Flyveturen gik heldigvis fint – det var jo første flyvetur med Sonja. Pga. forsinkelsen var hun gået hen og blevet kamptræt, og da hun skulle spændes fast på mig med sin egen lille sele flippede hun skråt og demonstrede overfor hele flyet hvor højt hun faktisk kan skrige (spoiler alert: det´højt!). Under normale omstændigheder skal jeg bare amme hende, og så går hun kold, men det hjalp ikke her – det fik hende bare til at skrige endnu højere! Vi fik begge sved på panden og tænkte “shit, nu er vi dem der med en skrigende baby – kæææft folk må hade os!”. Det nytter jo ikke en fis at tænke sådan, men man kan ikke helt lade være. Jeg vuggede hende desperat i mine arme, så godt det nu kunne lade sig gøre, når vi sad og var spændt fast sammen. Men det lykkedes – hun faldt i dyb søvn, og vi var ikke engang lettet endnu. Så det var jo kort tid at hun var så ked – det føles bare som lang tid, når man er i det! Hun sov helt indtil vi landede.
(Sonja i Københavns Lufthavn, i vikle efter barnevognen er tjekket ind. Heldigvis måtte hun gerne være i viklen igennem security – den gik ikke den anden vej, der skulle hun ud, selvom hun sov…)
Tommel op – baby sover og vi er på vej!
Fra lufthavnen tog vi S-bahn til stationen Jannowitzbrücke, som ligger ca. en kilometer fra det hotel, vi havde booket os ind på. Elevatoren var selvfølgelig i stykker på stationen – men vi skulle kun se fortvivlede ud i ca. to sekunder, så kom en ung kvinde og tog fat i barnevognen, og hjalp os ned af trapperne. Det oplevede vi i øvrigt flere gange. Hjælpsomhed. Uden at vi selv skulle bede om det. Den slags sker altså ikke i Danmark…
Vi havde booket overnatning på NH Hotel Berlin Kreuzberg i et såkaldt “Family Room”, som er et hotelværelse med køkken/stue og seperat soveværelse. Ganske smart, når man er en lille familie. Vi havde fravalgt morgenbuffet, da vi tænkte det var nemmere bare at købe brød og yoghurt osv. i den Aldi, der ligger LIGE ved siden af hotellet, og så opbevare det i køleskabet og spise morgenmad, når vi havde tid og lyst, i stedet for at være underlagt et bestemt tidsrum. Derudover er det også fedt at have friheden til at kunne tage ud at spise lækker morgenmad (det gjorde vi på min fødselsdag). Hotelværelset havde som sagt køkken, og der var alt hvad man skulle bruge af service. Sågar også potter og pander, hvis man eksempelvis havde brug for at spejle æg eller koge havregrød.
(Her er lige lidt billeder af hotellet, inden vi indtog det med al vores skrammel):
Hotellet kan varmt anbefales, det fungerede og det var jo nemt at der var elevator ift. op-og-ned med barnevogn. Lige præcis det område som hotellet ligger i er ikke videre spændende – men 600 meter væk ligger Oranienstrasse, som bugner af interessante butikker, caféer, barer m.m. Og så skal jeg også lige tilføje, at den station der ligger nærmest hotellet, den har ikke elevator. Deeet’ lidt træls, når man har en barnevogn! Så vi gik meget – eller stod af ved Jannowitzbrücke. Men det var skønt at bo i et andet område end “Mitte” – som er der, jeg har boet de tre andre gange, jeg har været i Berlin. Næste gang kunne jeg godt finde på at finde noget overnatning i Prenzlauer Berg eller Friedrichshain.
Efter at have checket ind på hotellet gik vi straks videre ud efter noget aftensmad – vi var godt sultne! Vi endte mere eller mindre tilfældigt på 1001 Falafel på Oranienstrasse. Det var vildt gode falafler! Men hummusen smagte altså lidt mærkeligt, syntes vi.
(Aftensmad med sovende baby på maven i bæresele):
På vejen hjem købte vi kolde øller i en Spätkauf (kjoller), da butikker og supermarkeder som udgangspunkt har lukket om søndagen i Berlin. Sonja var dog ikke heeelt med på forældrenes idé om at skulle sove sødt i sin seng, mens forældrene nød en øl – men til sidst endte hun alligevel med at gå omkuld, og sov ganske fint i den rejseseng, som hotellet havde stillet op til os. De andre nætter blev hun dog puttet i barnevognen, da jeg fik lidt for ondt i ryggen af at skulle bukke mig SÅ langt ned for at samle hende op, når hun skulle ammes flere gange om natten. Men Sonja sov fint den nat – værre var det med hendes moder, der altid har svært ved at falde i søvn nye steder. Ak ja. Men sådan forløb altså vores første dag (eller aften) i Berlin. Fortsættelse følger 🙂
