ZIRKUS NEMO, KURBAD, KAGE & KAFFEDATE! FERIEUGEN DER GIK

Selvom vejret bestemt IKKE er specielt sommerligt, og selvom det indimellem er lidt trist at jeg har sommerferie og Rasmus ikke har, så prøver jeg at få det bedste ud af situationen – og det lykkes heldigvis også ret godt! Jeg har ikke kedet mig endnu, og dagene har været fyldt med skønne stunder. Se bare her.

I tirsdags var jeg et smut ude på mit praktiksted. Jeg havde glemt at aflevere bl.a. min nøgle (..hov!). Det var rigtig hyggeligt at se dem alle igen, og jeg blev og hyggede lidt. Da en af chaufførerne så kommer for at hente en bruger får vi da lige stukket gratis fribilletter i hånden til Zirkus Nemo! Jamen mange tak!! Det var godt nok lidt specielt, men enormt sødt af ham.

Så tirsdag aften smuttede Rasmus og jeg i Zirkus Nemo!

Det var nok ikke noget, vi nogensinde selv ville have tænkt på at have købt billetter til, men vi havde en virkelig underholdende aften! Jeg var faktisk utrolig imponeret over artisterne og underholdningen – jeg grinte virkelig meget! Så det kan bestemt anbefales 🙂

Fadøl og baconchips – så er der fest i cirkusteltet! 😉

Vejret har jo været lidt op og ned, men indimellem skinner solen fra den smukkeste blå himmel, og København er så pæn, så pæn <3

En dag fik jeg beskeden “vi tager i kurbad på Frederiksberg i morgen – vil du med?”. Det sagde jeg bestemt ikke nej tak til, og således gik der to timer med hyggesnak i sauna, dampbad, boblebad m.m. Uha, det var rart! Var helt salig bagefter.

Samme eftermiddag mødtes jeg med min søde veninde tilbage fra gymnasietiden. Den stod på lækker kage hos American Pie Company – jøsses, det var godt! Og tungt. Kagen udgjorde min aftensmad den dag, haha! Efterfølgende kiggede vi lidt i butikker – det er egentlig sjældent, jeg gør det “nutildags” – jeg endte da også med at købe en trøje, tsk tsk 😉  Det var bestemt en rigtig hyggelig eftermiddag!

Dagen efter blev det til en kaffedate i Rødovre Centrum med veninde fra studiet, der pt. er på barsel. Det var bare super hyggeligt at se hende igen, alt for længe siden sidst. Men når man er i praktik hver dag fra 8-15 (og derfor først hjemme kl. 16) kan det indimellem være svært at få det til harmonere med “barselsland”. Så hurra for ferie! 😉

Senere samme dag var jeg til et par timers hulahoptræning i Kongens Have. I selskab med en ordentlig flok “første-skoledag-i-gymnasiet”- typer! Dejligt fulde unge mennesker, der uuutroligt gerne ville blande sig i vores træning 😛 En lille smule irriterende i længden.

Aftensmaden den dag var lækker takeaway med falafler og salat. Et værdibevis (selvfølgelig, haha!)

Fredag var jeg alene hjemme hele dagen, så efter en svedig omgang zumba tænkte jeg, at jeg da lige skulle have “lidt” slik fra den gode pusher på Vesterbro. Da jeg fandt ud af, at de havde mit yndlings Japan-slik, var jeg tæt på at skrige af ren fryd! Det blev indtaget (sammen med lidt bland selv) på sofaen til en film, jeg havde lejet på Blockbuster online, som jeg havde håbet var lige så sjov som “Bridesmaids” men som i virkeligheden bare var super elendig. Æv.
Men slikket var et hit… 😉
En dejlig uge alt i alt!

2 Comments

  • Trine

    Ser vildt hyggeligt og Lækkert ud. Den kage der!! Årh 🙂

    Og så gad jeg godt prøve i Zirkus Nemo. Har hørt meget godt om det, men man fra 40+ segmentet, så har ofte tænkt jeg er "for ung". Men okay who an I kidding, jeg nærmer mig jo 30 og er nok 40 inden i 😉

    • Bex

      Hehehe vi trak også aldersgennemsnittet gevaldigt ned!! 😀 men det var rigtig fint og sjovt!
      Kagen var god, det var med "smores"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *