Lørdag formiddag gik turen atter tilbage til Tokyo. Inden vi
tog af sted på vores rejse til Japan havde vi ikke helt besluttet os for hvordan vi skulle komme tilbage til
Tokyo fra Kyoto. Vi havde overvejet at tage med en bus, der kører om natten,
men vi frygtede lidt, at vi ville komme for sent til vores fly hvis vi tog
bussen. Det vil man jo ikke risikere! Derudover ville vi jo så skulle sidde op
og sove i en bus, og jeg kan ikke
sidde op og sove. Og en lang nat uden søvn efterfulgt af små 11 timers flyvetur
– det kunne jeg egentlig ikke lige overskue…
tog af sted på vores rejse til Japan havde vi ikke helt besluttet os for hvordan vi skulle komme tilbage til
Tokyo fra Kyoto. Vi havde overvejet at tage med en bus, der kører om natten,
men vi frygtede lidt, at vi ville komme for sent til vores fly hvis vi tog
bussen. Det vil man jo ikke risikere! Derudover ville vi jo så skulle sidde op
og sove i en bus, og jeg kan ikke
sidde op og sove. Og en lang nat uden søvn efterfulgt af små 11 timers flyvetur
– det kunne jeg egentlig ikke lige overskue…
Så prøvede vi at undersøge andre måder at komme fra Kyoto
på. Shinkansen er nemlig rævedyr, så vi havde egentlig tænkt, at vi kun skulle
tage den den ene vej. Men sådan endte det ikke. For med de lokale tog tager det
mange, mange timer at komme frem, og man skal skifte et hav af gange undervejs.
Så i stedet tog vi ja-hatten på, og tænkte at det da også var meget rart at få
nogle flere timer i Tokyo, fremfor at skulle bruge hele dagen/aftenen på at
køre tog. Så er de små 900 kr. pr. person for en togtur på et par timer
alligevel godt givet ud.
på. Shinkansen er nemlig rævedyr, så vi havde egentlig tænkt, at vi kun skulle
tage den den ene vej. Men sådan endte det ikke. For med de lokale tog tager det
mange, mange timer at komme frem, og man skal skifte et hav af gange undervejs.
Så i stedet tog vi ja-hatten på, og tænkte at det da også var meget rart at få
nogle flere timer i Tokyo, fremfor at skulle bruge hele dagen/aftenen på at
køre tog. Så er de små 900 kr. pr. person for en togtur på et par timer
alligevel godt givet ud.
Vi var også lidt i tvivl om, hvordan vi skulle overnatte i
Tokyo. Om vi skulle finde et hotel tæt på lufthavnen for den sidste nat. Vi
havde også snakket lidt om, at det kunne være sjovt at prøve sådan et kapselhotel – nu hvor man endelig var i Japan! Det er
sådan med kapselhoteller, at langt de fleste er kønsopdelte, dvs. at Rasmus og
jeg ikke ville kunne sove sammen. Vi besluttede dog, at det ville være okay for
oplevelsens skyld – alligevel gik jeg i gang med en research (mens vi stadig
var i Tokyo) og fandt frem til ét bestemt kapselhotel (Kiba) som havde åbnet op
for muligheden for at par kunne overnatte i en kapsel sammen. Efter lidt
mailkorrespondance havde vi så booket en kapsel der.
Tokyo. Om vi skulle finde et hotel tæt på lufthavnen for den sidste nat. Vi
havde også snakket lidt om, at det kunne være sjovt at prøve sådan et kapselhotel – nu hvor man endelig var i Japan! Det er
sådan med kapselhoteller, at langt de fleste er kønsopdelte, dvs. at Rasmus og
jeg ikke ville kunne sove sammen. Vi besluttede dog, at det ville være okay for
oplevelsens skyld – alligevel gik jeg i gang med en research (mens vi stadig
var i Tokyo) og fandt frem til ét bestemt kapselhotel (Kiba) som havde åbnet op
for muligheden for at par kunne overnatte i en kapsel sammen. Efter lidt
mailkorrespondance havde vi så booket en kapsel der.
Men af sted gik turen med Shinkansen, endnu engang en smuk
tur.
tur.
Det var liiiidt hårdt at trække den tunge kuffert med sig
Et farvel til Kamo-floden. Der fik Frk. Sentimental jo lige en klump i halsen… :'(
Vi skulle da lige have en snack inden rejsen. Det var selvfølgelig Rasmus der købte disse pølser på pind!
Smukt smukt smukt smukt!!!!
Frokost til turen. Sandwich, wraps, lemon soda og desserter med matchasmag
Fremme ved vores kapselhotel blev vi mødt af meget venligt personale,
der talte godt engelsk, dog med klassisk ”r” udtalelse af ”l”-ord. F.eks.
skulle vi huske at ”rock your rocker” .
Altså at låse vores skab… Men jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt
indeni.
der talte godt engelsk, dog med klassisk ”r” udtalelse af ”l”-ord. F.eks.
skulle vi huske at ”rock your rocker” .
Altså at låse vores skab… Men jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt
indeni.
Vores store kufferter blev sat hen i afdeling ved
receptionen, og så kæmpede vi ellers med at få vores håndbagage ind i vores
lille ”rocker” (altså, ”locker”,
ikk…). Det var sådan noget ”1-2-3” og så skynde sig at lukke, og vide med
sikkerhed, at næste gang man åbnede skabet, ville alt vælte ned i hovedet på
én.
receptionen, og så kæmpede vi ellers med at få vores håndbagage ind i vores
lille ”rocker” (altså, ”locker”,
ikk…). Det var sådan noget ”1-2-3” og så skynde sig at lukke, og vide med
sikkerhed, at næste gang man åbnede skabet, ville alt vælte ned i hovedet på
én.
Dernæst gik vi op til vores kapsel, for lige at tjekke den ud. Når man er et par, der indlogeres på Kiba kapselhotel, så får man en kapsel i kvindeafdelingen. Lidt mystisk jo, men det fungerede… Rasmus skulle så ned på etagen nedenunder, når han skulle bruge toilettet, for det var selvfølgelig women only her på kvindeetagen.
Afprøver lige vores kapsel! 😉
Vi besluttede os for at drage ud i verden, og se det område
som hotellet ligger i. Området hedder ”Kiba” og det er ikke synderligt
interessant. Vi fandt en spillehal et stykke væk, hvor vi var inde at kigge og
bl.a. blev meget fascinerede over granvoksne mænd, der sad gravalvorligt og
spillede et eller andet form for hestespil. Man skulle også huske at fodre
hesten og strigle den og jeg ved ikke hvad, og så skulle hestene løbe ræs mod
hinanden…
som hotellet ligger i. Området hedder ”Kiba” og det er ikke synderligt
interessant. Vi fandt en spillehal et stykke væk, hvor vi var inde at kigge og
bl.a. blev meget fascinerede over granvoksne mænd, der sad gravalvorligt og
spillede et eller andet form for hestespil. Man skulle også huske at fodre
hesten og strigle den og jeg ved ikke hvad, og så skulle hestene løbe ræs mod
hinanden…
Lige uden for hotellet
En stor park i nærheden af hotellet
Sky Tree i baggrunden
Fuld koncentration om hestespil!
Vi gik ud af spillehallen igen, og ned til stationen,
hvorfra vi tog toget et par stop, og endte ved Akihabara. Den elektriske by.
Undervejs kom vi bl.a. forbi en genbrugsbutik, der havde
næsten alt tøj sat ned til 100yen. Hvilket altså svarede til omkring 6 kr. Vi
fik begge købt lidt.
næsten alt tøj sat ned til 100yen. Hvilket altså svarede til omkring 6 kr. Vi
fik begge købt lidt.
Vi fortsatte ind mod Akihabara. Jeg var stadig flyvende
ovenpå gårsdagens frieri, og nu hvor Rasmus ikke havde sørget for nogen ring inden frieriet jokede jeg lidt med, at ”vi da kunne trække én i en automat!”. Bare
sådan for sjov, og som et fint symbol og minde, indtil jeg fik en ”rigtig” ring
at sætte på min finger. Men det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort.
Selvom det vrimler med den slags automater, så er det mestendels små
plastikfigurer, nøgleringe og mobilsmykker, man kan trække. Ingen fingerringe!
Der gik helt sport i det til sidst, og vi ledte sågar hos vores gode ven Don Quijote
(døgnåben flere etagers butik med ALT hvad man ikke vidste, man manglede…) –
men ak! Ingen held. Til sidst havde vi nærmest givet op, men inde i en lille
sjov butik med tegneseriefigurer og andet gejl fandt vi så nogle gyselige
plastikringe. Det endte med en gul ring med en stjerne på – meget sød. Meget
for stor til min lille ringefinger. Men jeg var glad!
ovenpå gårsdagens frieri, og nu hvor Rasmus ikke havde sørget for nogen ring inden frieriet jokede jeg lidt med, at ”vi da kunne trække én i en automat!”. Bare
sådan for sjov, og som et fint symbol og minde, indtil jeg fik en ”rigtig” ring
at sætte på min finger. Men det skulle vise sig at være lettere sagt end gjort.
Selvom det vrimler med den slags automater, så er det mestendels små
plastikfigurer, nøgleringe og mobilsmykker, man kan trække. Ingen fingerringe!
Der gik helt sport i det til sidst, og vi ledte sågar hos vores gode ven Don Quijote
(døgnåben flere etagers butik med ALT hvad man ikke vidste, man manglede…) –
men ak! Ingen held. Til sidst havde vi nærmest givet op, men inde i en lille
sjov butik med tegneseriefigurer og andet gejl fandt vi så nogle gyselige
plastikringe. Det endte med en gul ring med en stjerne på – meget sød. Meget
for stor til min lille ringefinger. Men jeg var glad!
En butik KUN med automater – der må da være gevinst! men nej…
Glad type med plastikring! 😉
Se så fin den er! 🙂
Hvad man da ikke kan få i Japan – diverse nakke/hovedholdere til når man ligger på maven og bruger sin tablet. Jeg kunne faktisk godt bruge sådan én!
Vi var også ved at være ret sultne, så vi gik på jagt efter
et spisested. Det er som om, det ikke vrimler med gode spisesteder i Akihabara, der jo mest bare består af
elektronikbutik på elektronikbutik og massevis af spillehaller. Til sidst endte
vi et sted, der var ned af en trappe, og som var et mystisk miks af Biergarten
og japansk mad. De spillede schlagermusik, og kvinderne var iklædt samme
outfit, som man kan støde på i baren en våd aften på Heidis Bier Bar – dog knap
så nedringet.
et spisested. Det er som om, det ikke vrimler med gode spisesteder i Akihabara, der jo mest bare består af
elektronikbutik på elektronikbutik og massevis af spillehaller. Til sidst endte
vi et sted, der var ned af en trappe, og som var et mystisk miks af Biergarten
og japansk mad. De spillede schlagermusik, og kvinderne var iklædt samme
outfit, som man kan støde på i baren en våd aften på Heidis Bier Bar – dog knap
så nedringet.
Man kunne bestille forskellige små retter, så det gjorde vi.
Bl.a. bestilte vi lynstegt tun med avocado, fritter af en rod fra en plante (burdock, som vist er det, der hedder ”burre”
på dansk) ooog så et tysk indslag i form af pølse og kål. SÅ mærkeligt! Og så
kæmpe store bier vom fass til. Maden
smagte ok, men det var ikke nogen super kulinarisk oplevelse, og restauranten
blev da også mest bare valgt fordi det nu lige var den der var der, på det
givne tidspunkt, og vi var ved at være temmelig hangry begge to.
Bl.a. bestilte vi lynstegt tun med avocado, fritter af en rod fra en plante (burdock, som vist er det, der hedder ”burre”
på dansk) ooog så et tysk indslag i form af pølse og kål. SÅ mærkeligt! Og så
kæmpe store bier vom fass til. Maden
smagte ok, men det var ikke nogen super kulinarisk oplevelse, og restauranten
blev da også mest bare valgt fordi det nu lige var den der var der, på det
givne tidspunkt, og vi var ved at være temmelig hangry begge to.
Butikkerne begyndte at lukke i Akihabara, og vi vendte
snuden mod vores kapselhotel. Her klædte vi straks om til de lækre pyjamasser,
man får udleveret – sammen med sutsko. Der var altså noget vildt hyggeligt over
at alle gæster gik rundt i matchende brune pyjamasser!
snuden mod vores kapselhotel. Her klædte vi straks om til de lækre pyjamasser,
man får udleveret – sammen med sutsko. Der var altså noget vildt hyggeligt over
at alle gæster gik rundt i matchende brune pyjamasser!
Jeg lagde mig i kapslen og så lidt tv på det minifjernsyn,
der er i kapslen. Jeg havde håbet på at der var et skørt japansk gameshow, jeg
kunne se, men så heldig var jeg ikke. Imens gik Rasmus op i badeafdelingen,
hvor der var en stor jacuzzi. Om aftenen var den åben for mænd, mens kvinderne
måtte vente til om morgenen – det nåede jeg aldrig at prøve.
der er i kapslen. Jeg havde håbet på at der var et skørt japansk gameshow, jeg
kunne se, men så heldig var jeg ikke. Imens gik Rasmus op i badeafdelingen,
hvor der var en stor jacuzzi. Om aftenen var den åben for mænd, mens kvinderne
måtte vente til om morgenen – det nåede jeg aldrig at prøve.
Det blev sovetid i kapslen – vores sidste nat i Japan (snøft…).
Kapselhygge mens Rasmus bader
Hej hej i matchende pyjamasser!
