REGNVEJR, GENBRUGSSAFARI OG MERE REGNVEJR! (TREDJE DAG PÅ ALS – MANDAG)

For en uge siden var det mandag på Als, og jeg startede dagen ud med en omgang skyr med friske bær fra haven. Uh, det var himmelsk! Det savner jeg. Har måtte købe blåbær i Netto som en kompensation.. Elsker bær!

Det regnede temmelig meget den dag, så dagen gik med genbrugskiggeri. Der ligger en kæmpestor genbrug lidt uden for Sønderborg (tæt ved Bilka), så dér var vi mandag (og faktisk også torsdag), og jeg fik købt en hel del begge gange, som jeg nok skal vise bedre frem i et indlæg for sig – men her kan I da lige få en forsmag! Der var babytøj i fin stand til 2 kr. pr. del, så der røg lige en stak med til nevøen 🙂 Og Kaj og Andrea til en halvtreller i alt – dem kunne jeg ikke stå for…

Vi var også et smut i Augustenborg og genbrugsbutikken derinde. Her fandt jeg dog ikke noget, jeg ikke kunne leve uden.

Fint hus i Augustenborg

Ellers var dagen mest bare sådan her…

Senere bestemte Rasmus og jeg os for at køre en tur sammen. Det var dog en meget regnvåd tur, hvor det ikke rigtig var til at se noget. På et tidspunkt mente GPS’en at vi skulle ned af denne jordvej, fyldt med vandpytter og igennem en skov, lige ved skumringstid (og jeg havde intet signal på min telefon!) Det valgte vi altså at sige nej tak til 😛

I stedet kørte vi bare hjem igen… Og Rasmus kører altså ikke bil med lukkede øjne, ha, jeg tror jeg har fanget ham i et blink 😀

Resten af aftenen brugte jeg på sofaen med en god bog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *