RANDOM FACTS #6

– Jeg har det lidt stramt med lugten af parfume. Og bruger heller ikke selv parfume, hverken i shampoo, vaskemiddel eller bare sådan i det hele taget.

– Det er faktisk mig, der har lavet fansiden for Bobleplast på Facebook. Det startede med at det bare var mig og min kæreste der “syntes godt om” og nu er der over 15.000 fans. Siden får dog lov at passe sig selv, er ikke sådan inde og kigge og opdatere eller noget 🙂
– Jeg elsker at lave mad, men er meget afhængig af en opskrift stadigvæk. Men hey, det er også et fremskridt fra da jeg som 20-årig og lige-flyttet-hjemmefra måtte ringe til min søster for at spørge hvordan hakket oksekød så ud, når det var helt færdigt.
– Langt størstedelen af mine veninder bor ikke i samme by som jeg. Jeg savner dem rigtig meget i hverdagen, men vi hygger bare ekstra meget, når vi endelig er sammen!
– Jeg kan kun sove på maven. Eller jeg kan i hvert fald kun falde i søvn på maven. Med mindre jeg sidder i sofaen og ser en keeedelig film. Kan også godt sove ret op og ned i toget, men det er en dårlig idé, da min underkæbe altid falder ned og det er lidt ucharmerende 😉 Eller også vågner jeg med et spjæt – hvilket heller ikke er så fikst! 😀
– Jeg har den sygeste hukommelse om min barndom – det siger min kæreste og min søster i hvert fald 🙂
– Jeg elsker alle dyr, men er lidt forbeholden overfor hunde jeg ikke kender.
– Jeg har aldrig været på venindeferie, men jeg gad virkelig godt!! F.eks. til Berlin!
– Jeg var enormt køresyg som barn, og har et par gange ørlet ud over min søster (sorry sis!!). Som voksen er jeg ikke plaget af det, men kan godt få lidt kvalme. F.eks. skal jeg ikke sidde og lege med min iPhone mens jeg kører bus. Så der røg dén underholdning!

Jeg kan f.eks. tydeligt huske situationen omkring dette billede. Vi var på familielejr i en uge, ved Århus (og jeg husker mange detaljer fra den uge, f.eks. at jeg fik min første splint i fingeren ved leg på skateboardbanen og var bange for at få blodforgiftning, at jeg købte slik hver aften ved den lille slikbod, at jeg havde nogle fine regnbuefarvede elastikker, jeg gik med om håndleddet, og nogle af de andre børn sagde at det kunne stoppe blodet, når man havde dem om hånden – så det turde jeg ikke alligevel. Jeg legede meget med en dreng – måske hed han Kim? Vi legede bl.a. med sådan noget kridt til at kridte en fodboldbane op med. Jeg tror ikke det var så populært….)
Nå, men der var festaften med diverse aktiviteter udenfor. Jeg var blandt andet toppen på en pyramide! Og så var der det her strutskørt. Som en af mine legekammerater dansede rundt i. Og jeg fik også lov at prøve. Og det var bare lykken at få lov at dreje rundt i et strutskørt, jeg følte mig SÅ fin!! 🙂
                          

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *