WEEKENDEN

Det har været en dejlig weekend, den der lige har været. Selvom den var fuld af regn, kulde og dårligt vejr. Så var den også fyldt med en masse rart.

Fredag stod den på øl med rare mennesker fra mit studie. De nye sneaks røg selvfølgelig på!

Vi sad på Props Coffee Shop, som vel nærmest er blevet vores “stamsted”. Men det er nu også hyggeligt. Især, når man kan sidde udenfor. Det startede vi med, men med tiden blev det alligevel for koldt, og så rykkede vi indenfor i stedet.

Jeg elsker væggene på pigetoilettet.

Og så har de kolde Ale no 16s til billige penge, det kan vi lide!

Lørdag eftermiddag stod den på Finders Keepers – en slags designmesse i Tap 1 i Carlsbergbyen. De nye sneaksss røg selvfølgelig på 😉

Rasmus og jeg mødtes med min veninde Julie fra studiet, og så var vi rundt at kigge ved de forskellige boder. Der var mange mennesker, men det var nu ikke fordi det var proppet eller noget – heldigvis.

Sukkulenter og kaktusser <3 Åh, det skal jeg have mere af i vores kommende lejlighed, kan jeg mærke…

Vi fik købt lidt plakater, men brugte faktisk kun 270 kr. i alt! Jeg havde regnet med, at vi ville bruge meeeget mere. Jeg viser købene frem i et andet indlæg 🙂

Rasmus havde tømmermænd, da han havde været ude med drengene dagen før. Så han krævede MAD da vi var færdige. Vi endte med et frokosttilbud hos WOK. Man kan altid få en gratis drikkevare ved at checke ind på Facebook, og maden er virkelig god, velsmagende og øko. Hep!

Senere gik vi en lang tur sammen i regnvejret

Men vi havde en mission! Billigt slik. Der var åbningstilbud lige hér, og slik til 4,95 for 100g. Det kunne vi ikke lige modstå…

Søndag stod jeg op og tog til Stram Op. Frisk type! Eller noget..  her er et ret dårligt og sløret billede som dokumentation.

Senere begav vi os mod Nørrebro, hvor vi da ikke lige kunne modstå et tilbud på pita kyllingekebab til 15 kr. *bøvs*.

Der var loppemarked i Nørrebrohallen, men det var der nu ikke meget ved… En enkel ting fik jeg dog købt.

Vi GIK hele vejen hjem, hvilket var rimeligt hjernedødt eftersom det styrtregnede. Men så fik man da rørt sig lidt, og på en måde var det jo også ret hyggeligt. Og vådt. Og koldt.

Søndag aften, efter aftensmad, havde jeg en bette aftenkaffedate med en skøn trunte på cafe/bageri Mirabelle (også på Nørrebro). De er ret berygtede for deres croissanter – som dog var udsolgte, da vi var der. Hvilket man måske godt kunne have regnet ud, set i bagklogskabens lys. Vi kom jo en søndag aften, to timer før lukketid.
MEN, de havde gode store cookies til bare 10 kr. stykket! Og dejlig kaffe. Croissanterne må vi komme igen efter.

Vi sad længe og snakkede om alt muligt, det var så hyggeligt. Til sidst var vi de sidste, der var der!

Og da caféen var ved at lukke fik vi sørme begge lige et øko surdejsbrød med i hånden. Gratis. “Det skulle jo alligevel smides ud”. Dét er dælme god stil, og jeg blev simpelthen så glad! Brødet har jeg nydt her til morgen sammen med min gruppe, da vi lavede gruppearbejde. Og det var virkelig godt brød (ikke kun fordi det var gratis, haha!) men sådan et brød, der er alle kulhydrater værd. Mmmm!

Jeg håber I har haft en god weekend? Og der er jo ikke længe til den næste (= store bededag. Nice.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *