EN AFTEN MED MOR JETTE! (OG DRAMA-GUSTAV)

Jeg er vild med, at Rasmus er medlem af Zetland! På den måde kan JEG nemlig få lov at komme med til de – ofte meget interessante – arrangementer, som de afholder. 
Vi har været til to – nu tre – arrangementer (se her og her). Sidst var vi til arrangement bagi i en kæmpe lastbil, hvor vi hørte om singlen “Truckerkrig”. Zetlands arrangementer er ofte i forbindelse med udgivelsen af en ny single. Og en single skal her forstås som en længere artikel.
I tordags var vi til Zetland Garage, hvor anledningen var udgivelsen af en ny single, skrevet af en ung gut, som har arbejdet som assistent for Gustav (reality-Gustav, I ved…) i et halvt års tid. Den udkommer 10. maj. 
På vej op af trappen:
Der var pyntet op med balloner, og så var der “tag selv bar”. Og så skulle man da naturligivs have en Tempt, nu hvor aftenen stod i reality tvs tegn!

 Arrangementet var ret intimt, vi var ikke ret mange. Man kan næsten kalde det et “live talkshow” med forskellige indslag. Bl.a. fortalte ham der har skrevet singlen (…som næsten lige var blevet færdig med gymnasiet i Skive, og flyttet til København, men allerede havde påtaget sig en maaajet flot københavns dialekt :P) om samarbejdet med Gustav og viste nogle fotos m.m.
Derudover var der inviteret en reality-caster, som fortalte om sit arbejde, der var musikalske indslag, og så fortalte “Mor Jette” og Jessica Priscilla fra Mig & Min Mor om deres oplevelser med at være med i reality tv.

Dem kan man se hér og manden, der sidder lige foran med knold og solbriller i håret er selveste Gustav

På et tidspunkt blev Gustav spurgt af Zetlands chefredaktør, om han ville fortælle hvorfor han var kommet i dag, og han rejser sig op og holder en improviseret – lidt skabet/dramaagtig tale, hvori han fortæller at han har meldt forfatteren af singlen til sin advokat, da han mener at det, der er skrevet er løgn. Samt at han gerne vil have del af lagkagen, så at sige. Altså have penge fra salget af singlen. Det gik ikke stille for sig, da han talte, med diverse “fine gloser”, bandeord og udtryk som “højrøvede røvhuller, der tror de er DR1 og DR2”.
Zetlands chefredaktør har skrevet om hele affæren lige hér, hvor man i øvrigt kan se en videooptagelse af Gustavs tale (og hvor man kan spotte mig midt i det hele i lys Stine Goya kjole – heh!)

Efter hans meget oprørte tale var der en lidt halv-akavet stemning, afsluttet med fællessang (som man altid gør til Zetlands arrangementer) og så var der ellers “fri leg”. Vi gik lige i baren, og så havde vi ellers en fest med balloner.

 Vi ville faktisk gerne have taget et billede med Mor Jette og Jessica – fordi ja, jeg er så nederen at jeg faktisk rigtig godt kan lide at se “Mig & Min Mor” – ha! Men vi ville ligesom ikke være de første, der gjorde det, fordi vi tænkte det måske var lidt kikset? Nu hvor det var sådan nogle smarte typer, der var med til det arrangement…

Så vi lurepassede lidt, og endelig var der en pige, der “brød isen”. Så skulle vi da også have et billede!

 Og bagefter fik vi en snak med dem – eller, det var nok mest den kære Mor Jette, der havde en monolog med os 😉 Hold da op, hvor hun kan snakke! Hun spurgte hvor vi kom fra, og så måtte vi jo forklare at vi var fra Jylland og Samsø, hvilket medførte at hun snakkede op og ned om hvordan hun kom fra Brovst, og havde en kæmpestor slægt. Jow jow…. 🙂 Men de er nu herlige, det mener jeg faktisk. Jeg kan godt lide, at de er som de er, og de ikke “spiller dumme” – som mange realitystjerner gør (har man på fornemmmelsen?). Det kan godt være, de gør dumme ting (som at blende kage), men de er også bare sig selv, og dét kan man da kun have respekt for. Synes jeg 🙂
Jessica Priscilla har skrevet om sin oplevelse af arrangementet på sin blog lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *