ET JULEPYNTET HJEM

En lille tur gennem mit julepyntede hjem….
Det lille juletræ har fået en plads ved siden af vores nye møbel. Sidste år så det jo helt anderledes ud. Det er pyntet så fint – og for første gang har jeg fået en stjerne til det! Vi har valgt en nordmannsgran, da jeg gerne vil have et træ der er grønt og frisk hele måneden – og som ikke stikker og fælder!! Under træet ligger alle pakkekalendergaverne + adventsgaverne til min kæreste og et par julegaver.

Ovenpå står friske grene med smukke røde julebær i en vase, kalenderlys – som passer så fint i Illuminastagen, som jeg fik i julegave fra min søde storesøster sidste år, lidt papirspynt og noget glimmerpynt.

Flettestjerner i glimmer og en lille glimmerbjørn fra Brink Nordic.

Jeg ELSKER julepynt fra Medusa, og var så heldig at finde dette peberkagehus med en god rabat! 🙂 På væggen hænger julekalenderen fra Søstrene Grene, hængt op med maskingtape.

Juletræet:

Minipynt til juletræet:

Blandt andet en lille bitte julegris fra Medusa:

Farverige og mønstrede stjerner:

Vindueskarmen:

Her er pynten holdt i hvid, sort og sølv kombineret med farveklatter som lilla, neonpink og turkis.

Hvide grene i den gule Bulbovase med forskellige akrylophæng

Mit yndlingsjulepynt og en lille papirskugle fra Søstrene Grene:

Årets “adventskrans” Enkel og rå.

En samling rensdyr – den ene i neonpink glimmer (love it!). Og et lyshus, købt i Netto 🙂

Porcelænsstjernen er købt i Rema, og der kan stå et fyrfadslys derinde. Jeg har skiftet snoren, der fulgte med, ud med et turkis satinbånd. Syntes det var meget pænere. Ved siden af hænger hjemmeflettede stjerner med en neonpink perle i midten. Elsker at flette stjerner! 🙂

Lidt mere Medusapynt pynter her i vores reol.

Og lidt pynt fra Maileg. De laver virkelig fine ting!

Sofaen, hvor en troldegren hænger i hjørnet og pynter med alverdens tingeltangel.

Fordi grenen også er så rodet i sig selv synes jeg det er sjovt at hænge en masse pynt på, og det må gerne være forskelligt, forskellige farver osv. Det må gerne se lidt kaotisk ud, det synes jeg er fedt 🙂

Her hænger en blanding af hjemmelavet pynt i fimoler, pynt købt på julemarkeder og ting, jeg har fået i pakkekalender.

På køkkenvinduerne hænger hjemmelavede hamarensdyr i pink. Fik ideen fra en skøn blog! 🙂

Endnu et lille billede fra stuen – babushkadukker og en dalahest.

Som man kan se er der ikke mange nisser at komme efter 😉 Jeg bryder mig simpelthen ikke om nisser, men er mere til at pynte mere moderne op med stjerner og hjerter, enkle farver kombineret med pangfarveklatter, glimmer osv. At gøre det lidt råt og nordisk ved at inddrage naturlige elementer som grantræ, julebær og en troldegren.

Her kan man se hvordan jeg pyntede op i hhv: 2011, 2010, 2009 og 2008

2 Comments

  • Tina

    Du er altså vildt kreativ, Bex 🙂 Kan godt lide, I har meget julepynt, men uden det ligner noget Gertrud Sand har smidt op 😀 Det ser super hyggeligt ud! Glæder mig også til at få pyntet lidt hjemme hos os.

  • Bex

    Sikke en sød kommentar!! 🙂
    Ja jeg elsker julepynt men er klart mest til det mere moderne eller nordiske frem for kravlenisser mm 🙂
    Tak for rosen!! 🙂
    Du må da vise billeder når I har pyntet op 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *