LØRDAG

SIKKE en dejlig weekend, det har været (og stadig er). Nu vil jeg fortælle lidt om vores lørdag – altså i går.

Jeg lod Rasmus sove længe, mens jeg tog en kæmpe opvask og lavede morgenmad og smoothies. SIKKE en sød kæreste, jeg egentlig er, når det lige kommer over mig 😉

Så begav vi os ud i snevejret! På gåtur til Nørrebro.
Fordi vi som sagt snart skal flytte er det jo fint lige at udforske forskellige kvarterer i København.

Nørrebro synes jeg er ret spændende! Hvordan det er at bo der ved jeg ikke. Man hører så meget. Men tror ikke det er så slemt. Man hører jo også meget om Vesterbro 🙂


Jagtvej 69:

Vi var også forbi Jægersborgsgade, som er et underligt miks af gallerier og specialbutikker – og pushere på gaden om sommeren 🙂

Men jeg havde et sted, jeg gerne ville ind på Jægersborgsgade – The Donut Shop!

Det var jo VANVITTIGT svært at vælge mellem alle de lækre donuts! Vi valgte et “kaffetilbud”, hvor man fik kaffe med og en donut for 45 kr. i alt (en donut koster 15). Det var egentlig et ret dårligt tilbud, for café latten var decideret lunken og smagte bare af mælk. Æv. Så ville jeg da hellere have haft flere kager 😛

MEN. Donut’en var god! De har 12 donuts for 150 kr., hvilket jeg tænker da er et meget festligt tilbud, hvis man nu ville have en nem løsning på kage til en fest eller noget f.eks.

En tur på Assistens Kirkegård blev det også til, og den var ganske sneklædt:


Gravplads for gadens folk. Fyldt med farverige blomster, som en mand klunser fra diverse containere og sørger for at passe. I kan læse mere om det lige her, og jeg synes det er så fint.

Fin detalje på fortovet:


Vi blev lidt tilsneede! 🙂

Verdens mindste hotel ligger på Frederiksberg, grænsende til Vesterbro. Og det er så fint og nuttet!
Jeg vil gerne besøge caféen en dag.

Rasmus’ telefon fortalte os, at vi havde gået over 11 km! Så mente vi godt, at vi kunne forsvare at købe en bette pose bland-selv i vores yndlingbiks (som ikke bliver frekventeret så ofte længere), og smide os derhjemme til et afsnit Game of Thrones.

…som sagt, så gjort

Senere på aftenen cyklede vi om til min søster, som nu kun er 10 minutters cykeltur borte. Det nyder vi, så længe det varer 🙂 Hun var alene hjemme, og vi så film og drak kaffe. Ren hygge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *