Når fætteren kommer til byen..

Så sker der ting og sager. Idag kom Rasmus’ fætter på besøg, han var i Århus i forbindelse med et møde, og skulle sove hos Rasmus. Så han inviterede os på alt muligt! Vi startede ud med cola og kage ved Café Smagløs, og gik så siden lidt rundt i byen. Gik så hele vejen op på Trøjborg og fik en is på Dolce Vita (han skulle jo lige prøve byens bedste is!:D). Senere gik vi hjem til Rasmus og slappede lidt af, før vi skulle spise på restaurant Den Gamle Græker kl. halv syv. Det var rigtig lækkert det mad vi fik. Det var en specialmenu, hvor man får tre slags kød og en masse tilbehør til (kartofler, tzatziki, græsk salat..) Virkelig lækkert! Efter det gik vi så på Café Stiften og smagte på deres øl. Rigtig hyggeligt sted og gode øl. Vi sluttede af med endnu en kage på Café Drudenfuss. Hold da op!!! Det er jo helt vildt!! Sjældent har jeg spist så meget på en dag. Puuha, men lækkert:D Er imponeret over at han ville bruge så mange penge på os. Det var bestemt rigtig rigtig hyggeligt, og håber på snart at se “fætter Anders” igen.

Inden vi mødtes med ham nede i byen, gik jeg og Rasmus lidt rundt. Inde i Salling har jeg fundet den FLOTTESTE kjole ever, nærmest. Den skriger “Rebekka!” og Rasmus er enig.. Den er bare sådan semi-dyr. 550. Affordable, hvis man havde et job – agtigt.. Hmm, vil utrolig utrolig gerne købe den, så må lige tænke kreativt. Har jo sådan set en opsparingskonto med efterhånden en del penge, såeh.. Og regner jo med at få et job snart. Så hvad siger vi.. skal jeg købe, skal jeg ikke. Se, den kunne jo være noget så fint på “fødselsdagsbarnet” (mig!) lørdag. Kan lige se det for mig. Ak ja! Her er lige et billede af VIDUNDERET, dog ikke så godt. Det er fra Modströms hjemmeside. Lidt svært at se farverne ordenligt, og bæltet og cardiganen distraherer lidt. Men den har lommer, og store flotte tern som i et tørklæde. Farverne er lige mig, i blå og lilla nuancer. Og så er den lidt løs i det, men sidder rigtig flot.
Rasmus tog et bedre billede med sin telefon, men det har jeg ikke fået endnu. For man ser ikke så meget ud fra det billede desværre. Er i syv sind, englen og dværgen på hver skulder.. Et eller andet sted synes jeg nemlig godt jeg må få en ny kjole når det er mig der skal holde fest, men hvorfor kunne den ikke bare koste 300.. Hvorfor dumper der ikke lige 500 bobs ned fra himlen, eller fra en glad giver til mig.. Hvorfor er der ikke lige en inde på Trendsales, som vil købe en masse tøj og giver gode penge for det.. Argh. Kan også bare vælge at købe det billigste af det billigste mad i Lidl resten af måneden, så skulle det nok gå. Og så bare nasse mad hvor jeg kan;)VED jeg ville fortryde det, hvis jeg IKKE købte den og den så pludselig en dag var..VÆK! Arh, det går jo ikke.. (*river hår ud af hovedet*) Nå sikke meget jeg skrev om ingenting, congrats hvis du har fulgt med så langt.Nu er jeg træt og vil i seng. Godnat!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *