Jeg vil gerne skrive lidt om hvorfor jeg er så glad for at bruge vikle til mit barn. Allerede da jeg blev gravid tænkte jeg, at jeg gerne ville bære mit barn i en vikle, når hun engang kom ud. To uger inden termin købte vi en strækvikle hos Bærebarn og den var vi begge enormt glade for at bruge, da hun kom til verden – indtil hun så blev for stor og tung til den.
(En af de første gange lillebitte Sonja er i strækviklen på mig. Jeg har siden ladet mig fortælle, at det er bedst at fødderne er udenfor stoffet, da baby bruger fødderne til at holde balancen med. Sådan bliver man klogere undervejs :))
Da Sonja var omkring et par måneder var jeg af sted på en fastvikle workshop – blandt andet i selskab med nogle af de kvinder, jeg har gået sammen med hos APA. Det var Slyngejordemoder, der afholdt workshoppen – måske har I stødt på hende på Instagram, og jeg kan i hvert fald varmt anbefale jer at følge Lotte derinde, hvis I er interesserede i baby-bæring. Siden da er jeg bare blevet bidt af en gal vikle og er simpelthen så glad for det redskab, af mange årsager som jeg vil komme ind på her i indlægget. Og hvorfor det er så godt for baby at blive viklet – det kan du læse mere om lige her
(Sonja i fastvikle for allerførste gang til workshop)
Det dér med at vikle, det kan – for udenforstående – godt virke som lidt af en “sekt”. Sådan havde jeg det i hvert fald. Alle de der skøre forkortelser og ord og vendinger, og det der med at man siger “kage”, når man spotter en viklemama ude i offentligheden. Det er da noget mærkeligt noget – tænkte jeg. Og ja, det er det også lidt. Men det er også et enormt hyggeligt og omfavnende community, hvor mødre er søde til at hjælpe hinanden. Alle kan være med. Men dét vender jeg tilbage til, til sidst. Det der med, hvis man gerne vil igang med at vikle. Her vil jeg først skrive lidt om hvorfor JEG er så glad for det dersens vikleri!
(første gang på tur med fastvikle)
Hænderne fri
Når man har en lillebitte baby, der helst vil være på sin mor døgnet rundt (…eller hvad der føles som døgnet rundt), så kan man hurtigt føle sig ret låst. Med baby i vikle har man pludselig hænderne fri – det giver en masse muligheder og lidt frihed for mor, samtidig med at baby får opfyldt sit behov for nærhed med mor. Når baby bliver større og kan komme på ryggen, så åbner der sig en helt ny verden af muligheder for ting, man kan gøre mens man har baby på ryggen. Jeg har ordnet vasketøj, lavet mad og gjort rent med Sonja på ryggen, og jeg tror hun synes det er meget interessant at være med til. Der skal jo i virkeligheden ikke ret meget til at underholde en baby 🙂 Ved sygdom/udefinerbar pyllerhed og “tigerspring” (dem har vi 7-9-13 heldigvis ikke mærket voooldsomt meget til – men dog lidt!) – dér er viklen virkelig også en redning!
(rengøring med baby på ryggen)
At lade barnevognen stå
Hvis jeg bare lige skal et hurtigt smut ned i kjolleren og hente en pakke eller i Rema efter mælk, så synes jeg det er utroligt meget nemmere at smække Sonja i en vikle eller bæresele, frem for at hive barnevognen frem. Når vi besøger min søster, svoger og nevø tager vi indimellem bussen med Sonja i viklen (fordi… bus 5c…). Det er en dejlig nem måde at transportere baby på, og vi var også utroligt glade for både bæresele og vikle på vores ferie i Berlin.
(Berlin <3)
Når baby er med til arrangementer
…så har vi altid viklen med, så hun kan få en lur dér, uden man skal forlade selskabet for at putte i barnevogn eller hvad man nu skal. Det fungerer – indtil videre – ret godt med at hun falder i søvn i viklen på mig eller Rasmus. Nu er det ikke fordi vi render til det ene arrangement efter det andet, men vi har eksempelvis været til grillhygge under VM, og der sov Sonja i viklen hos mig, mens jeg kunne sidde og snakke med ved bordet. Det fungerede rigtig fint.
Hyggelig måde at opleve verden sammen
Når Sonja sidder i viklen føler jeg virkelig, at vi oplever verden sammen i øjenhøjde, og det er en skøn følelse “at se verden med hendes øjne”. Det er rigtig hyggeligt, og det sker også, at folk smiler og siger hej til hende (hvilket hun synes er fedt) samtidig med at hun er et trygt sted på enten mor eller far, så det ikke er for overvældende, det hele.
(ved godt, jeg er hendes mor – men hvor nuttet er hun ikke lige på det her billede?? )
(Ud på tur med mødregruppen)
God aktivitet
Når man er på barsel kan man godt have det sådan lidt… nåmen bum bum, hvad skal vi lige finde på nu? – agtigt. Når jeg får det sådan, så putter jeg indimellem Sonja i en vikle, og så går vi måske en tur rundt i lejligheden, laver lidt praktisk eller danser til musik, mens hun sidder i viklen.
(Sonja synes som oftest at det er ganske hyggeligt og sjovt at blive viklet)
Sovegaranti
Det her gælder nok ikke for alle – men jeg ved det gælder for mange. At baby falder nemt i søvn i viklen. Når Sonja har haft perioder, hvor hun har været svær at putte, der har viklen virkelig været en life-saver! Her er kunsten så, at lave et godt transfer – altså flytte baby fra vikle til seng, uden hun vågner. Og dét er en sand kunst, og det lykkes ikke altid, men jeg bliver bedre og bedre til det. Hvis vi har en lidt stram tidsramme og det er vigtigt at Sonja får sovet inden vi skal ud af døren, så kommer hun i viklen. Så går der nemlig ikke længe før hun sover sødt.
(En lillebitte Sonja er gået omkuld i viklen)
“En rejse”
Ja, jeg ved godt jeg lyder som en X-Factor deltager, der lige er blevet stemt hjem – men jeg føler virkelig, det har været en skøn rejse, det her vikleri – en rejse, som gerne må fortsætte længe endnu! Vi startede med strækvikle, så fastvikle, øvede os i flere bindinger med fastviklen, lærte at binde på ryggen – osv. Det er fedt!
(På ryggen af mor til Stella Polaris)
Hvis du gerne vil igang med at bære din baby så kan jeg varmt anbefale at tage et kursus hos Slyngejordemoder – hun tilbyder lidt af hvert – både kurser i strækvikle, fastvikle, rygbæring osv. Jeg ved også, at man hos Bærebarn kan booke bærekonsultationer. Er man i tvivl om hvilket bæreredskab, man skal anskaffe sig kan jeg ligeledes anbefale at gå i en butik, hvor man kan få kyndig vejledning og prøve lidt af hvert. Her må jeg igen nævne Bærebarn.
Og husk så at have tålmodighed, træk vejret, prøv dig frem – og søg hjælp hvis det driller! Man kan altså hurtigt miste modet, når man står med 6 meter stof, man skal have rundt om sig selv og baby – man får sved på panden, man stresser, det mærker baby, og så bliver baby ked af det. Så derfor. Ro på. Øv dig gerne med en bamse/dukke/what-ever og så giv det en reel chance. Øvelse gør mester. Selvfølgelig skal dit barn ikke være kampulykkeligt, men prøv om du ikke kan trøste undervejs, stop op, berolig, og bind så videre når der er ro. Baby skal liiige vænne sig til det, og vil nok protestere lidt over at blive “moslet” lidt med når du binder. Snak med en rolig stemme, vug baby og fortsæt så stille og roligt. Her skulle Sonja også vænne sig både vikleri og bæresele før det var et hit – og det skyldes nok mest at vi var usikre omkring det i starten. Så – mist ikke modet!
Jeg har desuden været glad for at bruge YouTube – især WrapYouInLove’s videoer synes jeg er gode. Dog – fordi hun ikke taler i sine videoer – går de vigtige pointer om sikkerhed for baby i bæreredskabet indimellem tabt. Dem har man på rygraden, når man har viklet i noget tid – men er man ny i vikle-verdenen er det godt liiiige at huske på tjeklisten, som du finder lige her
Det er også vigtigt for mig at sige, at der er mange måder at bære sit barn på! Og både du og dit barn skal trives med det. Hvis du går fuldstændig kold ved tanken om flere meter stof, der skal bindes rundt om dig – så findes der mange andre måder, hvorpå du kan bære dit barn. Det kan være en ringslynge, bæresele eller en mellemting mellem en bæresele og en vikle – en såkaldt vikletai/mei tai/meh dai (“kært barn har mange navne” :)) – så mulighederne er mange, og det kan bestemt være en jungle. Meld dig ind i en facebookgruppe, hvor du kan sparre med andre søde viklemamas – f.eks. Slyngegalleriet, og besøg en butik hvor du kan få lov at gramse og prøve lidt forskelligt (jeg nævner igen Bærebarn – her kan man f.eks. prøve det af med en demodukke. Det gjorde vi, da vi købte bæresele til Sonja. Guld værd!). Så om du vikler eller bruge sele eller hvad du gør er sådan set underordnet – sålænge bæreredskabet er ergonomisk korrekt for barnet. Det vil sige, at det skal understøtte barnet fra knæhase til knæhase, barnets knæ skal sidde højere end numsen, og barnet skal runde let i ryggen. Det er ikke alle bæreredskaber på markedet, der muliggør en sådan position for baby – men heldigvis er der rigtig meget, der gør! Har du kig på et bærereskab men er i tvivl om det er godt, har du brug for at høre andres erfaringer – så meld dig ind i Slyngegalleriet og spørg om hjælp. Folk er rigtig søde til at hjælpe i gruppen. Jeg tøvede med at melde mig ind, fordi jeg havde en fordom om det var en stor flok “bedrevidende” viklemødre, der udskammede folk hvis barnet ikke sad 100 procent korrekt i bæreredskabet osv. Min fordom blev heldigvis gjort til skamme!! Der er en rigtig god tone i gruppen, og folk er kærlige og venlige og hjælpsomme 🙂
(her er vi også rigtig glade for at bruge bæresele. Vores er fra SoulSlings og hedder AnoonA og kan bruges fra nyfødt og til 20 kg. Her ses en lillebitte Sonja i bæreselen)
(Ringslyngen bruges til hurtige “op”-ture – når jeg skal have bakset barnevognen op fra kælderen eller når vi skal til babysalmesang 400 meter væk er det bare nemt med ringslyngen – men man har skæv belastning, og jeg foretrækker klart vikle hvis jeg skal bære i længere tid)
Det var alt for nu. Hvis du har fået mod og lyst til at bære din baby vil jeg ønske dig god fornøjelse med det <3 Har du spørgsmål så skriv dem i kommentarfeltet, og jeg skal forsøge at svare på dem så godt jeg kan 🙂
