"Uh hvor det blæser, uh hvor det blæser, hatten flyver op i skyen, damen taber paraplyen…"

Synes det er lidt vildt som det blæst både igår og idag. Og så er det bare helt vildt koldt! Men sørger for at tage nok tøj på, så fryser sådan set ikke. Men det er lidt sjovt at se, hvordan vejrændringen påvirker folks påklædning. Nogle har nærmest fundet dynejakken frem igen, mens andre render rundt i sommertøj som var det 30 grader..
Billedet her er fra i mandags, hvor vi lige fik dyppet tæerne i saltvand for første gang i år. Det var en kold fornøjelse!!

Idag var Rasmus og jeg inde at spise i byen sammen med hans lillebror. Meningen var, at vi ville spise på Jensens Bøfhus men de havde lukket pga. ombygning. Så det blev XL i stedet. Og det smagte rigtig godt. Rasmus bestilte kængurubøf, men det kunne jeg altså ikke helt få mig selv til. Synes de er lidt for søde, når de sådan hopper rundt. Det er noget andet med køer, de står bare og ser dumme ud. Grimme dyr.. Ja, Rasmus mener min logik er underlig!!
Altså, den er simpelthen for nuttet til at jeg ville kunne spise en.. (“jamen hvordan kan du så spise kyllinger, Rebekka??” – Fordi de er store og klamme dem man spiser.. og grimme..)

Nå, men det var rigtig lækker mad og meget hyggeligt at spise der. Bagefter tog vi med ud på efterskolen. Det er jo Unge Hjems efterskole, hvor jeg var på sådan noget familielejr-halløj da jeg var lille. Tror jeg var med på det 2 – 3 gange. Skal ikke redegøre hvad det sådan rent officielt gik ud på, da jeg jo bare var et lille barn. Må lige få spurgt min mor ud om det.. Arh, det var dejligt sådan nærmest at genopleve dele fra sin barndom derude. Kunne sagtens genkende spisesalen, skateboardrampen, det store vægmaleri, gangene, sengene m.m.. Det var nu meget sjovt at være med på de lejre, selvom jeg husker jeg var lidt sur over at min “bedste veninde” fra de andre gange vi havde været på det, havde fundet sig en ny “bedste veninde” den sidste gang vi var med til det.. Men så legede jeg bare rigtig meget med en dreng, som jeg gav alt mit slik (mener jeg min mor har fortalt mig) – ja, sådan får man venner!!;) Det var nu rigtig hyggeligt, med masser af aktiviteter for børnene, rundbold o.s.v. Og vi tog altid bussen ind til centrum en af dagenene, og det bedste var at tage i Søstrene Grene og købe alle mulige ubrugelige dimser (det var nemlig før der kom en Søstrene Grene i Holstebro!!) Vi købte altid sådan noget træk op legetøj, f.eks. en fugl som kunne hoppe, eller en frø…

Senere tog Rasmus og jeg bussen tilbage til byen igen, og jeg måtte skifte over til en 24’er. Rasmus skulle til tutor møde i aften så vi måtte afslutte dagen sådan. Men vi ses jo allerede i morgen. Rasmus’ fætter kommer til staden, og skal bruge en soveplads (som han så får hos Rasmus) og så inviterer han på middag. Det er jo helt uvant at få så MEGET og så GODT mad!:D Så får vi lige ladet proteindepoterne op.. Rasmus vil vist gerne, at vi spiser på den lille græske restaurant, som ligger ved siden af Katedralskolen. Jeg er frisk, grækerne putter så vidt vides hvidløg i samtligt deres mad, så det er jo et hit.

Her til aften har jeg været ovre at få nøglerne til festlokalet, samt betale depositum og underskrive kontrakt. Det er et rigtigt fint lokale, med tilhørende køkken. Der er køleskab i baren, og fryser i køkkenet (så skal der laves isterninger!!) og i princippet kan jeg begynde at gøre klar til det allerede i morgen, men regner dog med jeg godt kan nå alt i løbet af lørdag. Skal bare have tændt køleskabe og fryser fredag formiddag. Burde være tids nok. Festlokalet har også anlæg, diskokugle og -lys. Hehe;) Glæder mig som et lille barn til min fødselsdagsfest! Vi bliver vist 13 – 15 mennesker, men det er fint nok. Tror aldrig der har været så mange til min fødselsdag, for når man har fødselsdag om sommeren skal folk altid alt muligt. Også derfor jeg har valgt at holde det den 14. fremfor i uge 29, hvor min fødselsdag er. Så er folk ikke rejst helt væk;)

Det er en dejlig uge, med en masse at se frem til (for en gangs skyld, det har nu været lidt dødt under læseferien..:S ) Rart!

Jeg har lige købt dette tørklæde på Trendsales:Som man kan se har det aldrig været brugt. Det koster 300 fra ny af, fordi det er uld. Jeg har betalt 150 og det var inkl. porto. Så det er fint!! Elsker mit andet tørklæde fra Erfurt og jeg bruger det hver dag stort set. Så det kunne være rart at have et andet så man kan veksle lidt. Har jo meget sort og hvidt tøj, så det ser godt ud med et farverigt tørklæde til. Glæder mig til det kommer med posten. Kunne se at sælger bor i Malmø, så ved ikke om der går længere tid før det kommer??? Kunne være nice hvis det kom inden lørdag aften, men det er vist et drømmeønske, og min verden går ikke under hvis det ikke gør;) Elsker at kigge lidt inde på Trendsales. Det er lidt sjovt.. Og man kan jo tit få ting meget billigere. Mærkevarer og den slags. Det er fedt! Og så fedt når man får pakker med posten.. weee!! Har stadigvæk tjent over 1000 kr. derinde, også selvom jeg lige har købt et tørklæde. Håber lige at jeg kan få det sidste Pilgrim solgt, det er godtnok blevet lidt trægt derinde, men man ved jo aldrig hvad der sker…

Uh, der er Mrs. Doubtfire i fjernsynet. Det var nok en af mine yndlingsfilm som lille. Tror dog jeg ville finde den rimelig ringe i dag;) Vi får se!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *