Ja, jeg tænkte jeg lige ville komme med et bette skriv om hvordan det går heromkring. Jeg synes faktisk det går ret godt! Det er jo sådan noget, man næsten ikke tør skrive, for så kommer store fede nemesis og viser sit grimme ansigt, og siger “Ha! Du troede nok lige, hva?”. Og så er der de forælder, der er inde i en nederen fase med deres baby, som siger “ja, bare vent!” og ja – vi ved godt det nok kan vende lige om lidt, og at alt “bare er en faaaase!” – men lige nu, der nyder vi altså bare nuet og at det går sådan overordnet godt. Hvorfor dog tage sorgerne på forskud – jeg gider altså ikke have “fornøjelsen” af dem to gange 😉
Men jeg synes sgu det bliver nemmere – det med at have en baby, man lærer jo lidt bedre at navigere i det. Og livet før baby føles som et helt andet liv! Det føles virkelig som lang tid siden, selvom det jo egentlig ikke er det. Indimellem – nej, faktisk ret ofte – kan jeg godt tage mig selv i at tænke “Wow. Jeg er mor! Der kom sgu et barn ud af det!”. Det er stadig så uvirkeligt synes jeg, at jeg har haft et barn i maven, og at det er hende, og nu er hun her. Hun kom rent faktisk! Det er bare vildt.
Jeg nyder hende til fulde og jeg hygger mig på barsel. Dagene er indimellem ret så trivielle, og jeg har absolut nul ambitioner for dagene. Så går det bare bedst, så kan man nemlig kun blive positivt overrasket. Og så sørger jeg for kun at have én aftale pr. dag, så vi også kan tage den med ro. Nu er det så heller ikke fordi vi vælter os i aftaler, så det går meget fint med det.
Det lyder forkert, når jeg nu skriver at jeg af og til glimtvis længes tilbage til livet før baby, for det kommer til at lyde som om, at jeg fortryder at vi har fået hende, og dét kunne ikke være længere fra sandheden. Men når jeg indimellem hører om en fed koncert kan jeg godt “glemme” at jeg har en baby, og når det så går op for mig, at det ikke er muligt at komme til den koncert kan jeg da godt tænke “øv”. Og det er bestemt ikke fordi jeg ville bytte mit liv ud nu. Men når man er typerne, der er glade for netop koncert- og restaurantoplevelser, rejser m.v. kan man da – på en ekstra trist og grå leverpostejsdag – godt tænke, at alt er lidt røv og at det da godtnok har lange udsigter før man kan gøre den slags igen, og at det stinker lidt.
Men helt ærligt, så vil jeg sgu ikke bytte, og når hun sender mig et smil alt imens hun gør sig helt skeløjet af at fokusere, så føler jeg mig som den rigeste og heldigste i hele verden! Og så skide være med diverse Beyoncékoncerter og hvad der ellers er (og ja, jeg kunne i princippet malke ud og hun kunne få flaske, hvis jeg meget gerne ville ud og slå lidt til Søren, men det er jeg bare heller ikke klar til endnu!)
Vi kommer til at få så mange skønne nye oplevelser SAMMEN med Sonja som en lille familie, og dét glæder mig uendeligt meget til! For dælen altså – Rasmus og jeg har immervæk haft 10 år sammen, hvor vi har kunnet udleve rejsedrømme og alverdens skønne oplevelser. Nu skal vi opleve en masse med Sonja, tage på ferie sammen til sommer, og en masse andre ting.
Sonja udvikler sig lige som hun skal, og det er så optur at overvære. Jeg er faktisk ret overrasket over hvor meget de “kan”, selv når de er helt små. At hun allerede da hun ikke var ret gammel, kunne kigge virkelig intenst på mig. Nu hvor hun er 8 uger er hun rigtig god til at holde øjenkontakt lææænge.
Vi har været igennem det første af de famøse tigerspring, og det næste er vi måske lidt i gang med nu… Det var nu ikke fordi det første var så forfærdeligt – hun var lidt knotten et par dage, og der skete også en tydelig udvikling deromkring. På den anden side af springet oplevede vi, at hun var mere glad og interesseret i sin omverden, men også mere intens i sin gråd, når hun så var vred. Og vred er hun for det meste kun, når hun er sulten, træt eller skal have en ren ble. Det plejer at være nogenlunde til at finde ud af – men ikke altid. Nogle gange brokker hun sig også, hvor vi ikke helt ved hvad vi skal gøre. Sådan er det jo. Men hun er begyndt at smile meget mere bevidst, og det er simpelthen mere lykkebringende end ecstacy (som jeg hellere må tilføje at jeg naturligvis aldrig har prøvet!). I starten var det mest diverse lamper og lyskæder – og far – der fik flest smil. Men hun er begyndt at bløde op overfor mig, og jeg får heldigvis en masse smil også. Det manglede sgu da også bare, når jeg skal agere serviceorgan og levere mad på frøkenens befaling – på nul komma dut, PROMPTE! Så kunne hun da godt lige tage at lire et par smil af til moderen, som tak – i det mindste.
Men dét, der får mest smil herhjemme, det er uroen over puslebordet. En træuro med mariehøns, som vi købte på et marked i Prag. Den er hun godt nok helt pjattet med! Og vi er gået fra at dét at skifte ble var ren PANIK til at det nu faktisk kan være hyggeligt, fordi hun ligger og kigger så begejstret på de små mariehøns, mens hun gør stooore øjne og måske endda siger et par lyde til dem, eller knirker lidt i ren begejstring. Det er RET så nuttet. Hun kan også “lege” selv ved hendes aktivitetsstativ, hvilket kan være praktisk hvis man liiige skal et eller andet. Sætte hår eller lægge mascara eller anden luksusagtig aktivitet.
Hun sover også ret godt, bedst i barnevognen på tur eller ovenpå mig. Indimellem i slyngevuggen, hvis man sætter noget whitenoise til. Om natten sover hun gerne første stræk på 4-5 timer, hvilket er ret luksus. Håber ikke jeg “jinxer” noget ved at skrive det, for det må hun gerne blive ved med.
Hun er vokset ud af str 50, og str. 56 vokser hun også så småt ud af nu. Hun er blevet en dejlig lille tyksak med gode hager og kinder og folder. Så selvom hun indimellem gylper så man tror det er løgn, så må noget jo nødvendigvis blive i maven og bidrage til den lækre babykrop.
Hun har de sødeste og sjoveste ansigtsudtryk, og ofte rynker hun brynene, når hun kigger på én. Så får man sådan et olmt blik fra hende, nogle gange imens hun spidser munden til den sødeste lille kysmund.
Når hun har spist sig mæt og veltilpas, så ligger hun ofte (hvis ikke hun er faldet i søvn – det gør hun også tit. Helst lige efter hun har fyldt bleen, hvilket jo er epic timing (not)) og stener lidt, og kigger tomt fremfor sig, og ser utroligt tænksom og filosoferende ud. Vi har helt sikkert et meget klogt barn 😉
Jeg har også købt en “Barnets Bog” til hende. Det skal sgu ikke hedde sig! Jeg er begyndt at udfylde den, og det er ret så hyggeligt faktisk, selvom sådan en ting som et frimærke nok er en riiimelig abstrakt fortidsting, når hun bliver større… 😄
Alt i alt: jeg nyder dagene med Sonja, nogle dage er lidt kedelige men sådan er livet jo – med og uden baby. Men jeg glæder mig til alle de oplevelser, der venter os med vores baby❤️
