EN DEJLIG FORÅRSWEEKEND

Jamen altså, sikke da en skøn weekend, det har været. Endelig kom det gode forårsvejr for alvor, og vi har haft nogle skønne dage, hvor vi har gået laaange ture med barnevognen i solskinnet. Herligt!

Lørdag satte vi kurs mod et børneloppemarked i Korsgadehallen, men da vi på vej derned kom forbi Bærebarn på Jægersborggade, og så at der ingen kunder var, så gik vi derind. Vi har nemlig snakket om at købe en bæresele til Sonja! Vi endte med at bruge næsten halvanden time i butikken, hvor vi fik afprøvet forskellige bæreseler og fik utrolig god service af indehaveren, Maria. Vi endte med en flot græsgrøn bæresele fra SoulSlings, som kan vokse med hende og bruges i mange år endnu. For os var det vigtigt at finde en sele, som er nem og hurtig at få på – særligt for Rasmus, som jo har en lidt atypisk venstre hånd 🙂 Og det lykkedes! Mine varmeste anbefalinger til Bærebarns-biksen, hvis man går og overvejer at købe noget til at bære sit barn i – Maria har alverdens på lager i ergonomiske bæreseler, stræk- og fastvikler osv., og det er GULD værd at man kan få så god service og vejledning, for det er jo et helt univers, det der med at bære sit barn, og det kan være svært at navigere i 🙂

Nå, men efter at have købt en bæresele fortsatte vi mod Korsgadehallen og loppemarked. Der var godt nok ikke meget ved det loppemarked – så vi var hurtigt videre. Et smut i Cirkelines Æske på Blågårdsgade blev det også til. En rigtig fin børnegenbrugsbutik, der støtter misbrugere og hjemløse. Her købte vi noget “herligt” larmelegetøj til Sonja, og hun bliver ganske begejstret, når den bette pingvin spiller en glad melodi til hende. Vi må på jagt efter mere brugt (og pisseirriterende) babylegetøj til hende, for hun bliver nok kun mere og mere interesseret i den slags fra nu af 🙂

Vores gåtur gik videre, til Starbucks. Jeg havde nemlig et gavekort dertil! Så det blev brugt på et par matcha frappuchinos! Jeg havde nemlig set på instagram, at de havde fået dem i Danmark. Og sidst vi drak sådan et par bøller var med udsigt over den travleste fodgængerovergang i Tokyo (se evt. lige her) – der var dog også brownie i den version, vi fik i Japan! – men hvor var det skønt at sidde og drikke sådan én, og at smagen ledte ens tanker tilbage på den mest fantastiske rejse, vi nogensinde har haft. Åh, hvor vi ofte længes tilbage til Japan, og vi glæder os til at rejse tilbage dertil engang.…der var lige en bette én, der også blev tørstig på Starbucks, så hun fik sig en omgang steamet mælk direkte fra tap 😛Og nu vi var lige ved Torvehallerne kunne vi jo passende gå forbi Den Kinesiske Købmand, og få indkøbt noget mere katsoubushi (tunflager) til vores japanske madlavning.Turen gik videre op ad Nørrebrogade, og da vi så et skilt med pizzaslices, blev vi lokket! De var mega gode, men der hvor jeg kommer fra i Westjylland, der er et pizzaslice jo en stor fedtet trekant, gerne med pepperoni på og masser af dressing, og dét kan man skisme godt savne herovre i Kjøwenhavn. Det eksisterer nemlig ikke.Og så skulle vi da lige se om Emmerys rent faktisk laver de bedste hindbærsnitter. Det synes jeg ikke. Jeg synes Meyers er bedre, men de allerbedste hindbærsnitter i verden, dem bager min svigermor faktisk.Om aftenen lavede vi okonomiyaki i vores vaffeljern. Jeg har nemlig været så heldig at vinde kogebogen “Vidunderlige Vafler” på Instagram, og der er SÅ mange spændende vaffelopskrifter i. Og da vi så at man kunne lave okonomiyaki i jernet, ja så var vi solgte!Søndag bød jo også på masser af sol. Vi tog bussen ind til Nørreport, og spiste en is på Kultorvet inden vi gik videre til Kongens Have.I Kongens Have var krokusserne sprunget ud. Så smukt og forårsagtigt!

Og så var der lige nogen, der blev sulten og fik lun sø’mælk lige dér på en bænk i Kongens Have. Som altid afsluttede hun måltidet med en bette salut, og så skulle jeg jo skifte hende – og ja, det var MIG der skulle det, for puslefaciliteter er åbenbart kun noget der er på dametoilettet i Kongens Have. I øvrigt inde på handicaptoilettet. Og puslebordet var simpelthen ved at falde ned fra væggen, så dér turde jeg godt nok ikke lægge hende. Vi har en stor pusletaske med indbygget puslepude (Ida Ising, købt på loppemarked), så den foldede jeg ud på det klamme gulv, og så blev hun ellers skiftet der. Det gik jo, men ikke det fedeste… Bagefter var Sonja klar til at knalde brikker igen, og så gik turen mod Kastellet. Her gik vi på volden, og Sonja kom en tur op i sin nye bæresele!Her er vi alle tre! Og se lige dette billede fra oktober hvor vi også var alle tre, samme sted <3De allersødeste to!Gazellebanden! 😉 Der blev travet mange kilometer den dag i den bragende forårssol. Så skønt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *