GLIMT FRA DEN SENESTE TID

Lidt om hvad den seneste tid blandt andet har budt på:

….SKAM udsat for teater på Aveny-T sammen med min bachelorgruppe. Det er faktisk længe siden, vi var inde at se det, men jeg har ikke fået skrevet om det. Det var i øvrigt rigtig godt, selvom om man da lige skulle vænne sig til teaterformen

..biograftur med en god veninde. Vi så “Mens Vi Lever” og det var bestemt en udemærket film og oplevelse, men jeg ved ikke om jeg har behovet for at se den igen. Men jeg var bestemt fanget mens jeg så den!

…Et sidste smut i Tivoli mens de havde halloween-tema. Her var bare aaaaaalt for mange mennesker, og jeg havde plukveer og ondt i kroppen, så jeg blev placeret i et fredeligt hjørne alt imens Rasmus hentede en vaffel med softice til mig. Halvt igennem vaflen knækker den lille åndssvage plastikgaffel, man får med, og jeg taber derved vaflen LIGE ned i perlegruset. Nooooo! Dér måtte jeg simpelthen lige fælde et par tårer, for det virkede bare som det allermest uretfærdige i HELE verden! Det blev en kort tivolitur, hurra for årskort. Vi kommer igen til jul. Helst på en hverdag.

…en søndag morgen spiste vi brunch i Nordvest for et værdibevis, vi havde. Ganske hyggeligt 🙂

…og apropos værdibeviser har vi sørme også været ude at spise asiatisk – dumplings i massevis hos Gao på Blågårdsgade.
– og bubblewaffles til dessert, oh my!

…I fredags var jeg til et event i Cinemateket nærmest direkte efter arbejde. Selveste Don Rosa var atter i København i forbindelse med Art Bubble, og fredag aften var der verdenspremiere visning af en dokumentar om Don Rosa. Efter filmen var der så Q&A med Don Rosa. Det var rigtig, rigtig godt! Og da han slutteligt modtog store roser og stående applaus kunne man se, at han blev helt berørt. Så det blev jeg selvfølgelig også (…#preggolife).
Jeg føler mig så heldig, tænk at jeg har mødt mit idol hele TO gange på bare et års tid! I kan se, da jeg mødte ham sidste år på BogForum lige her

Min familie var også med inde at se det og bagefter spiste vi på Greasy Spoon. Burgers og shakes er altid en god idé. Min storebror var i byen for engangs skyld (han bor i Vestjylland). Dejligt at være samlet!

Søndag formiddag stod på familiebrunch hvor vi fejrede min storebrors fødselsdag – lidt på forskud.

Min mor har købt en brugt Rubens Barn dukke til vores lille pige, den er så fin 🙂
…og Rasmus mente altså at vi trængte til flæskesteg en dag, så sådan blev det! Har lige en brun kartoffel i kinden, derfor jeg ligner en hamster, haha!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *