GRAVIDITETSDAGBOG (UGE 23 + 26)

Uge 23

Jeg synes det begynder at blive hårdere på arbejde. Der er
mange forandringer på jobbet – en kollega, der har fået nyt arbejde, indkøring
af nyt barn osv. (for 15. gang siden jeg startede, i øvrigt – og jeg startede
20. Februar). Så jeg føler mig ret træt for tiden, hvilket nok skyldes en
kombination af årstiden og mørket samt travlheden på arbejdet. Jeg synes, jeg
får lidt ligamentsmerter og føler mig øm og tung om maven, hvis jeg er for
aktiv, ligesom jeg også får sidestik ved cykling eller for hurtig gang. Det
strammer om maven, og jeg har føler at jeg har brug for flere hvil.  Jeg spiller musik for maven, fordi det er
lidt hyggeligt – det er primært Beatles og Coldplay. Jeg håber hun kan kende
musikken, når hun kommer ud, det kunne da være ret sødt – og praktisk, hvis hun
falder til ro 😉

Siden sidst har jeg været til 50 års fødselsdag på Samsø.
Det var super hyggeligt, men liiidt hårdt til sidst – vi havde så også været i
gang i 11 timer! Så til sidst var det bare rart at komme hjem i seng, også
fordi alle andre var blevet liiidt fulde, haha 😉 Det er i øvrigt ganske
specielt at være i et selskab, hvor man ikke kender ret mange, men til gengæld
er gravid – man får utroligt meget opmærksomhed og random kommentarer og ”gode
råd” ala ”husk at få sovet!” (…for søvn kan man jo netop spare op på en konto,
eller… nå nej!). Ellers er folk heldigvis søde, jeg synes ikke jeg har fået en
masse ”forfærdelige” historier eller noget endnu – men det kan selvfølgelig nå
at komme, jeg har dog tænkt mig at sige fra hvis jeg ikke bryder mig om at høre
på det. For det må man faktisk godt. Sige fra, altså.

Uge 26

Har lige glemt at opdatere fra preggo-land, men altså her
går det faktisk meget godt. Overraskende godt, set i lyset af at jeg kun har to
uger tilbage af andet trimester i min graviditet. Lige nu synes jeg faktisk,
jeg har det bedre i kroppen end jeg havde sidst, jeg skrev dagbog her.

Jeg var ved andet lægebesøg i graviditeten for en uges tid
siden. Det var stille og roligt, og handlede egentlig bare om at blive vejet (vægten
sagde ved lægen +6 kg siden 1. lægebesøg i uge 8, så det er jo helt fint), få
målt blodtryk (også lige som det skal være), få taget mål af maven (symfysemål,
hvor man måler fra kønsbenet og op) og så hørte vi hjertelyd – altid dejligt!
Men jeg er bestemt ikke i tvivl om at hun er derinde, for jeg mærker hende
flere gange dagligt. Nogle gange føles det helt vildt – jeg ved ikke om det er,
når hun slår kolbøtter. Andre gange er det små spjæt og nogle gange sparker hun
LIGE ned i underlivet (…ja). Og det føles SÅ sært!

Især på arbejdet er hun rigtig aktiv – jeg tror hun reagerer
på de andre børn, måske?! Nogle gange tænker jeg, gad vide om det er helt vildt
stressende for hende med al den gråd og larm osv., haha – måske en fjollet
tanke! Men hun bliver da i hvert fald vant til lidt af hvert.

Jeg synes, jeg har det rigtig godt i min krop for tiden – og
det nyder jeg virkelig og sætter pris på, for det kan hurtigt vende. Det er
længe siden, jeg har mærket sidestik ved cykling og gang, og jeg synes heller
ikke jeg føler mig så tung og øm i kroppen. Føler mig egentlig ret stærk og
ovenpå.

I sidste uge var vi i Prag, og jeg var som jeg vist også har
nævnt tidligere ganske spændt på hvor meget, jeg kunne klare rent fysisk. Vi
gik mellem 8 og 14 km. hver dag, og det var ikke noget problem. Dog
prioriterede vi også et par timers hvil på hotellet hver dag om eftermiddagen
inden aftensmaden, og det var rigtig rart. Ellers var det ikke et problem at gå
– jeg fik bare ret ømme muskler i mine inderlår (??) men det var ligesom det.
Så jeg er ret heldig – jeg ved det godt!