RAMEN KURSUS I EGET HJEM!

For en tre ugers tid siden blev den fødseldagsgave, jeg fik af Rasmus, endelig indløst. Gaven bød på et madlavningskursus i eget hjem, hvor vi skulle prøve kræfter med den japanske ret ramen.

Kurset var købt hos Oiran Madhus, der drives af Joe Kimura, som faktisk kommer fra Skotland, men dog har mange års erfaring inden for japansk madlavning.

Og ja, det hele foregik i vores eget hjem, i vores eget køkken. Joe ankom med alt, der skulle bruges af både ingredienser og udstyr, og det eneste vi skulle stille til rådighed var sådan set bare et komfur.

Der skulle laves to former for ramen – en miso og en shoyu. Til begge varianter skulle der koges en fond, og i miso-versionen indebar det at koge en hel kylling i tre timer (!). Imens blev den shoyuversionen tilberedt, og undervejs gjorde Joe os meget klogere på japansk madlavning og de ingredienser, der bruges. Det var meget spændende at høre om.

At lave ramen er som sådan ikke svært. Det kræver ikke vanvittige evner inden for madlavning – men det er tidskrævende og lidt omstændigt, da der er mange dele, der skal tilberedes fra bunden. Dog kan man med fordel lave store portioner af de enkelte elementer og gemme dem – og så er det nemt at bikse en ramen sammen.

Ramen kan laves i et hav af varianter, og hver del af Japan er kendt for lige netop deres særlige ramen. Det er en suppe med nudler og toppings, og består af en fond (som kan være kogt på f.eks. kylling, svineben eller andet), en base/essens (som er meget smagsgivende) og så selvfølgelig toppings til sidst, som kan variere meget (ofte vil det være marinerede bambusskud, æg, forårsløg, tang, bønnespirer m.m.).


Vi stiftede også bekendtskab med katsoubushi som vi så blive solgt i store mængder på fiskemarkedet i Tokyo uden at vi vidste hvad dælen det var (det lignede jo høvlspåner!). Joe fortalte os, at det er en tunfilet, som man tørrer og ryger ad mange omgange indtil det faktisk ligner et stykke træ, og så høvler man flager af, som så bruges i madlavningen – f.eks. som topping på ramen eller okonomiyaki eller til at give smag til den fond, man koger til ramen. Meget fascinerende, synes jeg.

De grillede babymajs blev brugt til miso-ramen, hvor kyllingen også skulle bruges.

At tilberede nudlerne korrekt er en kunst i sig selv. Joe havde medbragt sine hjemmelavede nudler, og det var vigtigt at de ikke fik hverken for kort eller for lang kogetid. De skulle rystes godt og røres rundt, så de ikke klistrede sammen igen.

Ud over at tilberede fonden blev vi også introduceret til at lave marinaden til æggene, tilberede bambusskuddene i en særlig marinade, lave basen til suppen ud af miso og soya og andre ingredienser – og alt det andet, der nu skulle til for at få en rigtig skålfuld ramen i sidste ende.

Anretter lige en portion ramen:

Klar til at spise – og det smagte vidunderligt!

Resultatet af vores “anstrengelser”:

Jeg kan varmt anbefale at booke et kursus hos Oiran Madhus, hvis man ønsker at give en lidt anderledes gave eller bare drømmer om at få en unik oplevelse sammen. Vi havde besøg af Joe i fire timer, og han havde sørget for det hele af udstyr og ingredienser. Vi tilberedte og spiste to slags ramen – og nød de japanske pilsnere, han havde medbragt til maden. Vi fik et opskrifthæfte med guide til alt det, vi havde lært ift. tilberedningen, og så fik vi to lækre kokkeforklæder, som vi fik lov at beholde efter timen.

Alt i alt en utrolig positiv og lærerig oplevelse, som jeg er så glad for, at jeg har fået. Mine varmeste anbefalinger herfra.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *