NU ER JEG PÆDAGOG!

Nu er jeg simpelthen pædagog! Det blev jeg i går morges klokken lidt i 10, og det var den fedeste følelse – og det er det stadig. Selvom det godt nok var en underlig eksamen. Hvorfor skal sådan nogle censorer altid være sygt sære med deres spørgsmål?? 
Heldigvis gik det rigtig godt, og vi fik alle 10, så skønt! 
Jeg kunne ikke have gjort det uden min fantastiske gruppe. Vi valgte at gå op allesammen sammen, og det gjorde mig tryg i eksamenssituationen. Især med sådan en lidt spøjs censor… 
Vi var lidt usikre på hvordan, det var gået til eksamen, det kan man vist godt se her – vi ser rimelig pressede ud.
Her kommer jeg ud, og alle får krammere og Rasmus har mere travlt med at tage billede, tsk… 😉 Ej, det er bare gas, jeg fik en krammer 2 sekunder efter billedet, men jeg synes bare det er et sjovt billede! 😀
Bagefter drak vi bobler og spiste kransekage inden vi tog videre ud at spise brunch sammen med et par andre fra vores klasse. Brunchen var ikke den bedste jeg har fået i mit liv, men selskabet var hyggeligt og der var rigtig god service – især ift. at vi jo havde vores lille bachelorbaby med, Agnes, der blev født juleaften. Der var gode faciliteter og både bleer, ammeindlæg og modermælkserstatning ude på toilettet, bum! 🙂 

 Om eftermiddagen havde jeg inviteret min familie på kaffe og kage. To kager fra Lagkagehuset – 214 kr. fattigere – ingen smalle steder! Det er jo ikke hver dag, man bliver uddannet pædagog, så naturligvis skulle vi have mine to yndlingskager 🙂

Ham her var i øvrigt helt pjattet med jordbærtærte. I sandhed mosters dreng! 🙂 

…og jeg har fået fine gaver, men dem viser jeg frem en anden god gang 🙂

Og ham hér var så sød og totalt i hopla. Jeg er så glad for at han kom og var med til at fejre mig 🙂
 <3

5 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *