WEEKENDENS BEGIVENHEDER

Jeg har været syg fra arbejde både torsdag og fredag, og jeg har stadig øm hals og hoste (dog ingen feber). Det er så irriterende!

Men fredag aften trængte jeg altså til at se noget andet for mit åsyn end betrækket på min Boliasofa, og få lidt luftforandring! Så vi mødtes med en af Rasmus’ venner, og så var vi en tur forbi den nyligt åbnede Portvinsbar tæt på os.

Rigtig hyggeligt sted, som jeg bestemt godt kunne finde på at besøge igen! 🙂 Og hvor tit drikker man lige portvin, egentlig? Men det smager jo faktisk godt.

Vi tog videre i Tivoli, hvor Hymns From Nineven og Ulige Numre skulle spille til fredagsrock
Det var rigtig godt!! 🙂 Bagefter var det hjem i seng.
Lørdag morgen startede med brunch på en café, som vi har haft et værdibevis liggende til lææænge. Lørdag var så sidste chance for at få det indløst! 🙂 Så det var godt, vi nåede det. Det er en ganske hyggelig café, men ordet “børnevenlig” burde nok have fået mine alarmklokker til at ringe. Forstå mig ret, jeg kan jo godt lide børn (ellers ville det sgu nok være dumt at læse til pædagog! ;)) men jeg synes også godt forældre må irrettesætte deres børn (på en god måde) noget mere, frem for bare at lade stå til. Og selvom en café profilerer sig på at være børnevenlig, så synes jeg stadig ikke det er acceptabel opførsel at børn løber frem og tilbage gennem hele caféen, mens de SKRIIIIGER! – af glæde, men alligevel. Det larmer sgu stadig! 🙂 Når jeg får børn skal de vide, at voksne altså ikke gider at høre på dem altid. Haha! Jeg bliver sådan en ond mor, jeg ved det bare….;)
Nå, men maden var god, og det var inklusiv kaffe (vi valgte chai latte) og juice. Bummelum!
Efter vi havde spist gik vi ind mod byen. Det er altid sådan lidt et helvede sådan en lørdag, men Rasmus skulle returnere sko – og kigge efter nye. Og jeg kan jo også godt lide at kigge på sko…
…faktisk forelskede jeg mig hovedkulds i disse. Og nej, jeg skal slet ikke have dem, de er nemlig også ret dyre. Men er de ikke fede?? Altså, hvis de kommer på (meget) tilbud, så er jeg ikke sikker på, jeg kan lade være med at købe dem… Jeg SIGER det bare!! 
På vej videre blev vi dog pludselig fanget i en kæmpe regnbyge. Vi havde søgt ly under et træ, der holdt os nogenlunde tørre – dog måtte vi også tage paraplyen til hjælp, da det virkelig gav los fra himmelsluserne. Det blev bare værre og værre, og vi troede aldrig, vi skulle komme ud fra træet igen. Vi havde nok stået der i 15 minutter i hvert fald.
– men endelige stilnede regnen lidt af. Af frygt for at det skulle komme igen, besluttede vi os for at finde en mere regnvenlig aktivitet. Så vi tog på Statens Museum for Kunst!
Her har jeg kun været én gang før, sammen med min mor, men det smarte er jo at de har gratis adgang til det meste, så man kan jo bare komme igen som man vil, og se det man lyster og orker. 
Vi startede i caféen med lidt varm chokolade, hvilket min hals satte pris på! 🙂
Og så bevægede vi os ellers omkring på museet, og jeg fik set noget af museet, jeg ikke så sidst – nemlig det mere moderne/nutidige kunst. Det var meget interessant – og noget var meget mærkeligt.
Men det her syntes jeg var meget flot:
Smukke Wegner stole prydede også museet.
Inde i en campingvogn, der også var et kunstværk:
Pølser…
Et af de mere nutidige kunstværker. En hospitalsstue, med voksdukker i sengene. Uha, det var ubehageligt at gå rundt i det værk, synes jeg! 
Elsker når det er weekend, for så kan jeg hoppe i Stine Goya! 😀 Det er ikke ligefrem vuggestueegnet…(selvom jeg nu – 7-9-13 – ikke har oplevet, at få noget på mit tøj i de nu +1 år, jeg har arbejdet i en vuggestue… – men tager ingen chancer! ;))
Denne skulptur var så skøn, synes jeg.
Jeg elsker at tage på museum, og det er jo en fantastisk efterårsaktivitet! Vi skal klart gøre det noget mere her i løbet af efteråret, og flere museer er jo gratis. Vi har også snakket om Louisiana (bestemt ikke gratis, men så fint). Rasmus har aldrig været der, hvilket jeg synes er en skam. De har pt. en Olafur Eliasson udstilling – som jeg ikke ved, om er noget ved, men jeg er ret vild med ham Olafur. Og så er selve området, museet er placeret i, jo også ganske smuk, og ville sikkert være fantastisk i efterårsfarver.
Inden vi tog bussen hjem igen, gik vi lige forbi Nyboder, og gaden med det fine navn – Hjertensfrydsgade.
Og Krusemynthegade!
Hvor vi fandt dette forladte hus – hvilket undrede os meget. Hvorfor ville man dog lade sådan et hus stå til? Planterne havde vokset sig helt op af vinduerne på nederste etage.
Hjemme igen hyggede vi med aftensmad og Olsen Banden film på tv. Stille og roligt! 🙂
Søndag har været sløv, jeg kom først i tøjet sidst på eftermiddagen, da vi skulle ud at gå – og handle samtidig med. Jeg har lavet madplan for næste uge, for at få mere overskud i hverdagen. Det føles tiltrængt 😀
Inden vi handlede ind, gik vi lige en dejlig lang tur på Vestre Kirkegård. Her er så smukt, og ofte har man det helt for sig selv. En skøn ro midt i byen. Masser af grønt, masser af egern. Og inden længe en masse smukke efterårsfarver. Dem glæder jeg mig til. 
Der var vanvittigt mange fine svampe på kirkegården. Jeg elsker at kigge på svampe – men jeg har så absolut ingen forstand på dem! Men jeg elsker at spise dem! 🙂 (altså dem man køber i supermarkedet, for så er jeg safe, haha!)
På Vestre Kirkegård er der disse “porte”, som jeg egentlig ikke helt ved, hvad tanken er bag. Men de leder tankerne hen på de der japanske tempelporte (synes jeg), og når man står inde i denne port, er der en ret besynderlig akustik/klang. Som at være i et lille, lukket rum. Det er ret interessant.
Smuk efterårssol
Endnu en fin svamp:

Bladene er begyndt at falde af træerne:

– og endnu en svamp:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *