DØDE DYR OG RÅ FISK AD LIBITUM

Det har været en skøn weekend, som nu er slut. Lørdag sov vi længe, og jeg nød min havregrød mens der blev spillet LP plader på min grammofon. Godt nok i mono, da signalkablet til venstre højttaler ikke virker… Rasmus har prøvet at fikse det ved at lodde en ny på, men uden held. Så desværre er min grammofon ikke så episk igen :-/
Irriterende….

Eftermiddagen brugte vi på Zoologisk Museum. Det var en debut for os begge, men noget jeg længe har talt om, at jeg gerne ville besøge.

Her var alverdens udstoppede dyr, knogler og legemsdele i sprit. Her er f.eks. et hvalhjerte! Det vejer såmend bare 100 kg…

Skelettet fra en tunfisk. Jeg var altså ret gammel før jeg opdagede, at tunfisk er sådan nogle KÆMPE nogen. Jeg troede tun var lidt som ansjoser. Altså små bitte fisk. Men når man i mange år kun har kendt til dåsetun er det jo også svært at vide andet…

Rasmus og Mammut

Der er KUN to dodokranier i verden! Og det ene er på Zoologisk Museum i København. ER DET IKKE VILDT??

Hej Rudolf!

En flok hvalrosser

Kæmpe dinoskelet!!

Happy Feet 😉

Chiller lige og kigger på dyr

Orangutang

WRAAAAH! 😀
En mandril
Dino-selfie!
Bambi <3
Ville nødig møde den en mørk nattetime 😉 (ps, det er en forstørret model, men stadig)
Mig og kaskelothval! Man måtte gerne røre den.
Vildhest
Smukke prikkede æg
Jeg havde lyst til, at der skulle ske lidt “vildt” til aftensmaden, og jeg trængte til at komme noget (mere) ud. Januar er så tung… Så vi tog på den lokale og afprøvede deres running sushi. Og vi var virkelig positivt overraskede! Det er bestemt ikke sidste gang, at vi gør det! Det koster 148 kr. pr. person og 168 i weekenden, og så er der ellers bare all you can eat af lækkerier, der kører forbi lige for snuden af dig! Vi var meget positivt overraskede over det varierede udvalg af sushi – derudover var der nuddelretter, rispapirsruller, små stykker and, kyllingekødboller på spyd, andre kødspyd, nuddelretter, små dim-sum brød med fyld, indbagt kylling, frugt, edamamebønner, tangsalat og sikkert endnu flere ting, som jeg har glemt. Derudover måtte man gerne tage af den kinesiske buffet, som også er restauranten – men vi ville jo hellere bruge vores appetit på den lækre sushi 🙂 
De her ruller var så gode! Og stærke:

Lækre rispapirsruller:

Nom-nom-nom!
Jeg kan godt lide running sushi konceptet. Jeg føler lidt, at jeg er “på jagt”, og at nu skal jeg holde øje med de gode skåle og slå til, når de kommer kørende forbi, haha!! Jeg går meget op i det, og er meget entutiastisk :P. Og så er der bare noget tilfredsstillende ved at spise sig en pukkel til i sushi, det er ikke så tit det sker, da sushi er lidt af en dyr luksusspise her i DK. Vi var da også hamrende mætte bagefter!
Alligevel skulle nogen lige have en isdessert (som er med i den kinesiske buffet). Det kunne godt have været mig, men jeg kunne ikke mere! Bemærk de små kiks. Det er jødekager!! Haha, mon de lige har været på bud i Netto?? 😀 Det er altså ret sjovt, at man lige tænker man serverer det sammen med isen 😀

Om aftenen så vi en film lidt i tråd med det, vi havde set på Zoologisk Museum. Eller, der var i hvert fald dinoer med! I levende live endda. Vi så Jurrasic World. Jeg havde givet filmen på blu ray (og en masse andre ting) til Rasmus i julegave

6 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *