PÅ DET SENESTE HAR JEG…

…nydt denne smukke udsigt over København

…været til fabelagtig fyrreårs fødselsdag for en af studieveninderne (som også var i min bachelorgruppe)

…spist okonomiyaki på Nørrebro. Det smagte rigtig godt, men jeg gad godt der åbnede en restaurant, hvor man skulle lave dem selv, ligesom vi prøvede det i Japan! 🙂 Men glædeligt er det at der kommer mere og mere japansk mad i byen, for jeg er pjattet med det! Bagefter var vi i Empire Bio og se LA LA Land. Den var sød og god 🙂

…været i sommerhus med min søster og mor, hvor det eneste der var på dagsordenen var at strikke – og lære at hækle (for mit vedkommende). Det lykkedes for mig at lære det, og jeg fik hæklet løs på et par barselsgaver.

…spist onepotpasta for første gang på selvsamme sommerhustur. Det er altså en ret så god og lækker ret, og opskriften kan man finde hos Valdemarsro

…haft besøg af dette søde kræ i haven i sommerhuset

…kommet i fint selskab på hylden hos Rasmus’ mormor

…nydt solskinsvejret og gået en laaang tur med en studieveninde, det var simpelthen så hyggeligt! Jeg har ikke nogle billeder fra turen, men kun af mine sko med fugleklat på. Jeg synes ofte jeg bliver ramt af de dumme krabater.

…glædet mig over at aftenerne bliver lyse og smukke, og nydt den energi og det overskud, det giver mig. Det er så tiltrængt, når man er startet i nyt job!

…blæret mig i Føtex med min nye seje indkøbspose!

…haft de sødeste venner på besøg til en omgang hjemmelavet ramen, og de medbragte et bundt æblegrene, der efter nogle dage sprang ud med disse fine små blomster.

Og den hjemmelavede ramen endte således ud (ud fra det vi lærte på vores kursus!). Vi skal virkelig have fat i nogle rigtige ramenskåle, da dem vi har er alt for små.

…haft hækletøjet med på arbejde. Det er en hyggelig afkoblende aktivitet, og virker ikke helt så asocialt som at sidde og kigge ned i sin telefon (…det gør jeg selvfølgelig også nogle gange). Men det er en fin produktiv aktivitet, der ikke kræver så meget. Jeg er blevet enormt glad for det, da det – for mig – virker meget afstressende. Og mit job har tid tider været noget stressende.

…besøgt byens fineste babymanke, som tilhører vores lille “bachelorbaby” <3

…været så heldig at få endnu en hulahopring til samlingen, nu i guld og leopard, så bliver det ikke bedre! 🙂

…fået det fineste lykønskningskort hele vejen fra Østrig! Min søde veninde har sendt det til os.

…været til pædagogisk lørdag med mit nye arbejde. Liiidt hårdt at møde ind kl. 8.30 en lørdag, hvor det tilmed er super godt vejr. Heldigvis var vi meget ude, og vi fik lækker frokost fra Meyers. Så var det til at klare 😀

…nydt årets første, men forhåbentligt langt fra sidste, måltid udendørs i vores lokale park.

…drukket øl på en lokal ølbar, der er relativt nyåbnet.

…været på loppemarked med min mor, søster og Rasmus på Stefansgade. Jeg fandt et par ting, som jeg nok skal vise frem. Bagefter blev der nydt en kop kaffe (…og lidt kage…)

…besøgt Bakken i selskab med mine forældre. Det var ganske hyggeligt.

Selveste Maude Varnæs og Misse Møhge var der også.
…været til forpremiere på “Ghost In The Shell” med Rasmus og nogle af hans venner. Der var drinks!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *