Søndag morgen på vores uigenkaldeligt sidste dag
på Japansk jord (i hvert fald for denne omgang) vågnede vi op efter
en faktisk udmærket nat i vores kapsel. Der er mange, der tænker at det må være
utroligt klaustrofobisk at ligge i sådan en kapsel, og det tror jeg da måske
også det er, men nu lider jeg ikke rigtig af klaustrofobi (altså overfyldte elevatorer er da aldrig sjove, men det går), og
derfor havde jeg altså intet problem med at sove der. Jeg syntes faktisk det
var enormt hyggeligt! J
Lidt ligesom en lille hule, og jeg synes altså stadig at hulebyggeri er noget
af det hyggeligste! Faktisk syntes jeg slet ikke kapslen var så lille og trang,
som jeg havde troet, den ville være – altså når man hører om kapselhoteller, så
forestiller man sig også sådan nogle bittesmå kapsler, og at det nærmest skal
føles som at ligge i en kiste eller noget. Det gør det altså slet ikke!! Desuden
skal man huske på, at der bare er et lille forhæng, man ruller ned, så det er
begrænset hvor indelukket, der bliver. Jeg havde det dog lidt varmt i løbet af
natten, men det var vist nærmere den lånte hotelpyjamas’ skyld, og så det
faktum at Rasmus valgte at lægge sig heeeelt op af mig. Det blev lige lunt nok!
Men en ting, der var lidt irriterende ved at sove i kapsel var, at indersiden
af kapslen jo er i sådan noget jern-emalje halløj (altså jeg ved ikke hvad den rette betegnelse er) så når man ville
vende sig, og kom til at støde sin albue ind i ”væggen”, så tænker jeg at
naboen har været pænt træt af det!
Men altså, jeg sov nu faktisk ganske udmærket den nat J
på Japansk jord (i hvert fald for denne omgang) vågnede vi op efter
en faktisk udmærket nat i vores kapsel. Der er mange, der tænker at det må være
utroligt klaustrofobisk at ligge i sådan en kapsel, og det tror jeg da måske
også det er, men nu lider jeg ikke rigtig af klaustrofobi (altså overfyldte elevatorer er da aldrig sjove, men det går), og
derfor havde jeg altså intet problem med at sove der. Jeg syntes faktisk det
var enormt hyggeligt! J
Lidt ligesom en lille hule, og jeg synes altså stadig at hulebyggeri er noget
af det hyggeligste! Faktisk syntes jeg slet ikke kapslen var så lille og trang,
som jeg havde troet, den ville være – altså når man hører om kapselhoteller, så
forestiller man sig også sådan nogle bittesmå kapsler, og at det nærmest skal
føles som at ligge i en kiste eller noget. Det gør det altså slet ikke!! Desuden
skal man huske på, at der bare er et lille forhæng, man ruller ned, så det er
begrænset hvor indelukket, der bliver. Jeg havde det dog lidt varmt i løbet af
natten, men det var vist nærmere den lånte hotelpyjamas’ skyld, og så det
faktum at Rasmus valgte at lægge sig heeeelt op af mig. Det blev lige lunt nok!
Men en ting, der var lidt irriterende ved at sove i kapsel var, at indersiden
af kapslen jo er i sådan noget jern-emalje halløj (altså jeg ved ikke hvad den rette betegnelse er) så når man ville
vende sig, og kom til at støde sin albue ind i ”væggen”, så tænker jeg at
naboen har været pænt træt af det!
Men altså, jeg sov nu faktisk ganske udmærket den nat J
Kapselhotel kan varmt anbefales, både for
oplevelsens skyld, og hvis man ønsker en billig overnatning i Tokyo. Jeg tror
vi gav små 300 kr. for vores kapsel for en enkelt nat, så det er jo bestemt
billigt. Jovist, man får jo så også bare et
sted at sove, men hvis man er i Tokyo er man jo også ude at opleve byen det
meste af dagen/aftenen/natten alligevel – for der er så meget at se og opleve, og så kan man jo lige så godt bo enkelt
og billigt. Jeg tænker i hvert fald, at hvis man rejser alene eller er på
venne/venindetur er det i hvert fald en mulighed – om ikke andet noget af tiden
– for det var virkelig fint, og som sagt meget billigt. Desuden var der et
rigtig fint loungeområde, man kunne opholde sig, med gratis kaffe.
oplevelsens skyld, og hvis man ønsker en billig overnatning i Tokyo. Jeg tror
vi gav små 300 kr. for vores kapsel for en enkelt nat, så det er jo bestemt
billigt. Jovist, man får jo så også bare et
sted at sove, men hvis man er i Tokyo er man jo også ude at opleve byen det
meste af dagen/aftenen/natten alligevel – for der er så meget at se og opleve, og så kan man jo lige så godt bo enkelt
og billigt. Jeg tænker i hvert fald, at hvis man rejser alene eller er på
venne/venindetur er det i hvert fald en mulighed – om ikke andet noget af tiden
– for det var virkelig fint, og som sagt meget billigt. Desuden var der et
rigtig fint loungeområde, man kunne opholde sig, med gratis kaffe.
Om morgenen købte vi morgenmad på hotellet. Ikke den mest fancy morgenmad, men til 18 kr. pr. portion kunne man vel heller ikke forvente andet. Det holdt i hvert fald den værste sult fra døren, og det var det vigtigste.
Da jeg efterfølgende lige skulle skifte tøj på toilettet blev jeg mødt af dette skilt:
”Flushing Sounds exclusively for women?” Ej men det er så mærkeligt! Det er kun kvinderne, der skal dække over deres – uha uha piiiinlige toiletlyde? Det første toilet, jeg prøvede i Japan – i Narita Lufthavn havde også dettte ”flushing sound”, hvilket var enormt forvirrende for mig i situationen, hvor jeg bare gerne ville skylle ud, men i stedet blev mødt med en øredøvende, og meget høj og utroværdig skyl-ud-lyd, men uden den rent faktisk skyllede ud… Jeg fandt dog heldigvis den rigtige skyl-up-knap! 😀
Men dette hoteltoilet altså virkelig en oplevelse! Det talte til én med det samme man kom ind, og skyllede automatisk ud, når man rejste sig fra toilettet. Eller bare, hvis man havde opholdt sig inden for toilettes fire vægge i tilpas lang nok tid. Hvilket under mit tøjskifte betød, at der blev skyllet ud pænt mange gange!! Det har jo slet ikke lydt suspekt jo, apropos ”pinlige” toiletlyde
Så var det tid at begive sig mod lufthavnen (snøft) og her konstaterede jeg, at jeg vitterligt ikke kunne have proppet mere med i min kuffert! Shit, det var lige på et hængende hår! 😀 Den måtte nemlig veje 23 kg i alt og den vejede, tadaaaah:
Igennem sikkerhedstjekket var jeg da også lige hende den pinlige, der fik sat intet mindre end 5 venlige medarbejdere i gang med at lede efter en stor, gul og lettere fjollet plastikring, som jeg havde tabt i forvirringen (jeg haaader sikkerhedstjek! Rent stress). Men den var jo ikke fjollet for mig! Og de fandt den heldigvis hurtigt, og jeg bukkede og takkede dem meget. De har nok tænkt deres, haha, men jeg er glad for at jeg fik min ”Japan-forlovelsesring” med mig hjem J
Vi fik os lidt mad i lufthavnen, inden vi skulle på flyet. De uigenkaldeligt sidste yen, vi havde på lommen, blev spenderet på to gange burger. Ikke dumt! Og så var vi klar til en lang flyvetur. Eller det vil sige, klar og klar, det var godt nok med en stor klump i halsen og tårer i øjnene, at jeg steg om bord på det fly. For det havde bare været den mest fantastiske ferie nogensinde, og det var hårdt at skulle erkende, at nu var den slut. Og at vi – selvom vi VIL tilbage – så bliver det jo nok ikke sådan liiige foreløbig. Av. Det er aldrig sjovt at sige farvel…
Turen på flyet gik faktisk ganske ok og også overraskende hurtigt. Måske fordi, jeg var så godt underholdt af forskellige film. Jeg så bl.a. ”The Danish Girl” (super god og fin!), Joy (kan også varmt anbefales!!) og ”How to be single” – hvilket lyder som en virkelig skodfilm ud fra titlen, men den var faktisk utroligt underholdende, hvilket var lige hvad jeg havde brug for. At grine og komme i godt humør. Hvis man kan lide ”Bridesmaids” vil man i hvert fald også synes den film er et hit.
På flyet fik vi serveret lidt af hvert af mad, og naturligvis skulle jeg dokumentere det! J Det var lækkert med rejesalat, især fordi Rasmus ikke kan lide rejer, så jeg fik lov at spise hans, høhø 😛
Da vi landede i Danmark var det kun midt på eftermiddagen dansk tid, og dagen efter var det 2. Pinsedag, så heldigvis havde vi masser af tid til at slappe af og komme lidt ovenpå efter en lang ferie og flyvetur.
Jeg har godt nok haft post-ferie-blues lige siden, og jeg savner Japan helt utroligt meget. Hver dag tænker jeg på vores fantastiske ferie – med masser af glæde, men også med savn. Jeg vil tilbageee tænker jeg, når regnen pisker mod ruden og hverdagen er for træls. Men tilbage skal vi nok komme, engang, og indtil da har vi minderne med os fra et helt fantastisk eventyr. For det var virkelig et eventyr for os, og en stor drøm, der kom i opfyldelse. Nu drømmer vi bare om flere eventyr – ja, det er jo faren ved at rejse ud og opleve mere vil ha’ mere og man får en ganske uhelbredelig wanderlust!
