JULEFAVORITTER

Jeg blev lige inspireret af Tina til at lave dette indlæg – og det er vist meget passende med sådan et indlæg lige på juleaftensdag, ik? 🙂

YNDLINGSJULESANG:
Jeg kan godt lide “It’s beginning to look a lot like christmas”, “It’s the most wonderful time of the year”, “Let it snow” osv. – generelt lidt  ældre julesange. Synes de er så hyggelige og stemningsfulde!
Ellers kan jeg godt lide at høre engelske christmas carols på CD, når vi laver konfekt – sunget af drengekor, haha – det er faktisk ret fint! 🙂 Af danske julesalmer kan jeg rigtig godt lide “Barn Jesus”.

YNDLINGSJULEKALENDER:
Det må helt klart være Nissebanden I Grønland! Jeg elskede den som barn. Som voksen købte jeg den på DVD til svimlende 250 kr (eller sådan noget…) – men jeg har til gengæld også set den næsten hvert år siden jeg købte den, så den har da været pengene værd 🙂 Ellers kan jeg også virkelig godt lide de to første kalendre med Pyrus, og overvejer at købe dem til næste år… (bliver aldrig for gammel til at se julekalender i tv, det ér altså hyggeligt! Ved at Line heldigvis forstår mig ;))

MENUEN JULEAFTEN:
Er flæskesteg. Egentlig kan jeg også utroligt godt lide and, men flæskesteg er traditionen i vores familie. Sidste år fik vi dog også lidt and til.
Men ellers er det rødkål, hvide kartofler (dem spiser jeg ikke), brunede kartofler (haaaaps!), franske kartofler, brun sovs – og måske noget tyttebærmarmelade? Det var vist det. Til dessert risalamande. Min mor laver den bedste! Og hun kommer IKKE hakkede mandler i. Det er simpelthen en misforståelse at folk kommer det i 😀
Efter julegaveoppakning får vi kaffe og småkager og konfekt.

YNDLINGSJULESMÅKAGE:
Svenske chokoladebrød, pebernødder ala Lagkagehuset og så har min mor i år bagt nogle citronsmåkager – århh de er gode!!!

BEDSTE JULEGAVE:
Jeg fik en Baby Born i julen 1994, hvor jeg var 8 år gammel. Den var mit højeste ønske, så det var i hvert fald en god gave 🙂

MINDST HELDIGE JULEGAVE:
Undertrøjer to størrelser for store, der ikke kunne byttes. Fra min faster (hun lever ikke mere). Det var bare sådan liiiidt svært at bruge den julegave til noget 😉

SELSKAB JULEAFTEN:
Vi er en lille familie og ingen bedsteforældre tilbage, så vi er bare min mor, far, min storesøster, min storebror og jeg. Men det er super hyggeligt. Jeg holder ikke jul med Rasmus endnu, og det kommer nok også først til at ske, når vi har fået børn tror jeg 🙂

YNDLINGSJULEPYNT:
Hm, det er svært – jeg synes faktisk jeg har en del fint 🙂 Men jeg er ret glad for min glimmerhjort, som jeg har fået af min veninde, der bor i Tyskland. Og så for de fine Mumiophæng, som jeg fik i pakkekalenderen sidste år. De er simpelthen bare spot on! 🙂
Og hjertene fra Nunabee er jeg også glade for (selvom jeg syntes de var lidt dyre.. :)). Og ja, så elsker jeg Medusa. Egentlig synes jeg jeg har meget fint pynt 🙂

JULEKALENDERGAVER:
Som barn fik jeg ikke pakkekalender, jeg fik adventsgaver. Den mest fesne adventsgave var nok da jeg fik 10 par tennissokker, hahaha! (undskyld mor…).
Vi dyrkede hverken nisse eller julemand. Så det var “bare” gaver fra far og mor.
Her som voksen er jeg på pakkekalender med to veninder. Vi laver en til hver, dvs. hver får to kalendre. Vi snakker dog om at kun købe 12 gaver til næste år og så lave fælles kalendre til hinanden i stedet 🙂

JULEKATASTROFER:
Har vi faktisk ikke haft nogen af – 7-9-13!!
Jeg prøver at tænke på om vi har haft nogen kiksede oplevelser. Men nej. Julen var vist mere katastrofal før jeg kom til verden – da mine søskende var helt små har der været nogle ret kiksede juleaftner, har min mor fortalt mig 🙂

Til slut en lille video der viser lidt julestemning fra lejligheden – inkl. en af mine favorit julesange 🙂


Rigtig glædelig jul allesammen! 🙂 Håber I får en dejlig aften.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *