SOVEVÆRELSE

Jeg har vist mit (eller vores er det jo) hjem frem mange gange før. Men nu gør jeg det altså igen…
Vi har knoklet og ryddet ud og ryddet op i hele lejligeden – så selvom det måske ikke ser ud til at der er sket meget i soveværelset, så føler jeg at der er sket en hel masse 🙂

Når man åbner døren ind til soveværelset ser det sådan ud:

En dejlig seng med lækkert sengetøj fra Susanne Schjerning (vi bruger aldrig andet end de 2 x 2 sæt vi har fra det mærke. Det er SÅ pænt og lækkert!)

Planten er kommet væk fra hjørnet og i stedet er der kommet disse papirskugler op at hænge. De har fået en ny plads dér, og jeg synes faktisk de passer rigtig godt ind.

En knagerække fra Tiger med min beskedne taskesamling. Den består primært af tasker fra genbrug. Ovenpå min hvide kommode har jeg min smykkesamling og neglelak.
Egentlig fylder jeg ret meget i vores soveværelse…. Men piger har vel også bare mere gøgl og skrammel end fyre?

Jeg har ryddet godt ud i smykkesamlingen, gider kun have de smykker, jeg bruger, så meget H&M skrammel er simpelten røget ud. Det er fint med H&M til trendsmykker og statementhalskæder, men jeg kunne godt tænke mig fremover at udvide samlingen med lidt mere dyre og eksklusive smykker, jeg er f.eks. super glad for mine Line & Jo øreringe, de har siddet i mit øre i 2 år snart. Så der står i hvert fald mere Line & Jo på ønskesedlen til jul 😉

På taskehylden hænger også et par højbøjler. Kunne jo være de ku bruges i en festlig sammenhæng. Den med ringene har jeg selv kreeret, og er faktisk stadig ret stolt af min præstation, hahaha! Den er egentlig meget fin, om end det ikke lige er sådan en, man kan bruge hver dag.

Kærestens skrivebord med computere og hvad har vi…

Vores fælles tøjskab (jeg har det, der gemmer sig bag lågen til høre + en skuffe) og så mit tøjstativ. Den lilla rædsel med prikkerne er altså min dejligt bløde morgenkåbe, haha!! Den har sådan en god plads dér 🙂

På min kærestes side af sengen står dette IKEA skab, som også fungerer som natbord. Maleriet har jeg malet til min kæreste da vi havde halvandet års dag. Nu har vi snart 5 års dag (gisp!)

På min side af sengen står en lille teaktræskommode med en lampe og et par ting. Bogstaverne med klister er købt i Tiger, og så har jeg selv sat det op som dét citat. Synes det fungerer ret godt 🙂
Plakaten er den japanske filmplakat til Amélie. Det var mit første ebaykøb ever! 😉
Amélie er min yndlingsfilm.

En lille robot, købt i en museumsbutik og en lysestage, som jeg fik af min søster i julegave sidste år 🙂

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *