LOVE IS A HUMAN RIGHT!

I lørdags var der Copenhagen Pride gennem byen. De gik ad Vesterbrogade, og da vi bor lige op af dén gade var det jo ganske oplagt lige at futte ned på hjørnet og kigge på parade 🙂

I år var paraden ekstra stor, da ekstra mange ønskede at deltage og derved vise sympati overfor det, der foregår i Rusland pt.
Det er dejligt at bo i et land, hvor man kan få lov at elske lige netop dén man vil. Det gør mig glad. Kærlighed kender ikke køn og jeg mener at det er en menneskeret at få lov til at elske den, man elsker. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor modbydeligt det må være ikke at få lov til at elske den man elsker, og det virker så frygteligt gammeldags….

Nej, vi er heldige i Danmark! Dog er der stadig mange fordomme, tabuer, hatecrimes m.v. som knytter sig til det homoseksuelle miljø, desværre. Og mange religioner anser det som forkert eller som en “sygdom” og det er lige dér at religion blandt andet knækker rigtig meget over for mig, for jeg mener bestemt ikke det er specielt næste-/menneskekærligt at diskriminere ved at mene at homoseksuelle “ikke er ordentlige mennesker”. Jeg har selv gået på en kristen skole som barn, og derigennem har jeg også fået kendskab til mere ekstreme kristne miljøer (fordi det var dér, mine venner kom) og jeg har sågar som teenager været til et oplæg med en mand der “tidligere var homoseksuel” men nu “var blevet omvendt fra denne sygdom og synd” og “det er aldrig for sent at blive omvendt fra sine synder, Gud tilgiver alt”. Jeg var nok den eneste i salen, der tænkte “det her er jo fuldstændig vanvittigt!”. Tænk at  man i ramme alvor kan mene at homoseksualitet er en sygdom, som man skal helbredes fra. Så henvises der til Bibelen – men naturligvis skriver Bibelen at mand og kvinde skal finde sammen, for slægt skal jo følge slægt og det kan ikke lade sig gøre hvis to mænd eller to kvinder finder sammen. Det var dengang. I dag er det noget andet, og jeg synes det er frygteligt forældet. I dag kan homoseksuelle par jo adoptere eller få hjælp til at få børn, og jeg synes bare det er helt fint og i orden. Og nej, jeg tror ikke børn bliver skadede af det. Så skulle børn af enlige forældre vel også blive skadede? Nej, det holder jo ikke…

NÅ. Nok snak! Vi tog en frygtelig masse billeder til paraden, så de kommer lige i to indlæg. Allerforrest i paraden gik Amnesty International med råbene “Love is a human right”.
– Hov, lige forresten, så gå herind og skriv under og giv støtte til de homoseksuelle russere. Vis Putin at homofobi og diskrimination ikke er okay! http://www.amnesty.dk/side/russia-love

Københavns kommune deltog også – og havde et mobilt toilet med på vognen. Smart træk!

Miss OTB med følge:

Flot og farverigt!

Havfruer og sømænd:

Tænk at de kan gå i sådan nogle sko! :-O

Kjoler af slips: 

Dansk Sygeplejeråd deltog også:

10 Comments

  • Simone

    Fantastiske billeder 🙂 Og hvor har du bare ret i det du skriver, med at det ville være forfærdeligt at bo i et land hvor det var forbudt at være sammen med den man elsker.
    Vi er heldige os i Danmark, derfor er det godt vi kan hjælpe andre lande 🙂
    Endnu engang, smukke billeder, bliver så glad når jeg ser dem 🙂

    • Bex

      Ja, vi er heldige i Danmark – på mange måder! Tak for din kommentar 🙂 🙂 Vi blev også helt glade i låget af at stå og kigge på det flotte optog

  • Freya

    Super flotte billeder. Det ser så hyggeligt ud! Og ja, budskabet skal ud. Homofobi er over-due.
    Ser ud til i hyggede jer blandt alle de fine farver 🙂

  • MTS

    Fine billeder!

    Jeg gik selv med i optoget sammen med min familie 🙂 Kiggede lige efter om vi mon var fanget på et af dine billeder, men dog ikke 😀

    • Bex

      Hvor fedt I gik med i paraden! Det må have været en spændende og vild oplevelse. Der var så god stemning synes jeg, blev helt feststemt! 🙂

      Haha, det er næsten vildt I har undgået vores kamera – vi tog næsten 300 billeder :-O 😛

    • MTS

      Ja, det var meget sjovt 🙂 Jeg og min mor skulle bare ind og sige hej til min søster, hendes kone og deres lille søn, som skulle gå i priden, og pludselig endte vi med at gå den sammen med dem 🙂 Min søde nevø gik jeg med i bæreselen en del af turen, og det var ret hyggeligt.. Dog var det lidt grænseoverskridende med alle de kameraer/filmhold, men hvad gør man ikke for en hyggestund med sin søde nevø 😀 hehe

      hehe, ja! Men det kan jo være, at vi er med på nogle af de andre 😛 man skal bare kigge efter en sød baby med høreværn 😀

      I skal da bare gå med i priden næste år, hvis I synes om det, og gerne vil støtte op om budskabet 🙂

    • Bex

      Haha måske har jeg et billede af jer så. Havde du rød t-shirt på og havde din nevø et lysegrønt høreværn på? 😛

      Det kunne faktisk være meget sjovt at prøve at gå med 🙂 Men det var også ganske festligt at stå og kigge på alle de glade mennesker 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *