SPOT 11

Så er det tid til at fortælle lidt om weekendens fantastiske SPOT festival.
Jeg har valgt at dele det op i to indlæg, hvor jeg laver et seperat indlæg omkring koncerter og musikkken.
Vi har hørt vildt god musik!! Og drukket øl og hygget. Desværre var vejret ikke super fantastisk – det var koldt, blæste og dryppede lidt, så stakkels Ben &Jerrys der havde opstillet en isvogn – jeg tror ikke de fik solgt meget is!

Min søster, der til daglig bor i KBH, var også til SPOT denne weekend, sammen med nogle af hendes venner. Hun landede hjemme i vores lejlighed lige til spisetid, så vi (eller jeg) havde lavet tunfrikadeller og bagte rodfrugter med hvidløgsdip og remouladedip, som stod klart da hun kom. Mums, mums, mums!

Efter spisetid skyndte vi os ned i Ridehuset for at høre Vinnie Who – og så retur igen til lejligheden for at drikke lidt øl, cider og vodka med Fanta inden det næste musik gik på kl. 23. Her sidder jeg og ser meget intelligent ud mens jeg drikker en lidt for stærk drink, haha!

Efter at have hørt de sidste toner af Lucy Love kl. 02.30 fredag nat fandt jeg sammen med min søster, og vi drog sammen med Rasmus og hans venner ned på Shen Mao, hvor vi fik gulddamer til 25 kr stykket. Vi var der ikke så længe, og så gik vi forbi Mc Donalds på vej hjem efter to 1955 menuer (mums!) som vi tog med hjem og spiste mens vi så Sex And The City på dvd’en. Totalt søster hygge! 🙂

Lørdag kom vi lidt sent af sted, fordi vi bare var temmeligt dovne. Men der var heller ikke noget på musikprogrammet, der for alvor var noget ved, før senere på eftermiddagen og aftenen.Vi begav os ned til D’s pizza ved en 16-tiden, da vi havde et værdibevis (surprise!!). Så kunne vi lige fylde maven med lidt lækkert pizza inden den skulle fyldes op med øl igen 🙂

På vejen passerede vi “Your Rainbow Panorama” på toppen af Aros, som endelig har åbent for offentligheden. Det er skægt at se skikkelserne gå rundt deroppe – på den måde er det også et skægt kunstværk udefra synes jeg.

Vi nød pizzaen i Rådhusparken, da man ikke måtte tage mad med ind til SPOT.

Her er jeg på festivalpladsen, som desværre var ret affolket pga. det dårlige vejr. Sidst vi var til SPOT var det lækkert vejr, og folk sad på tæpper og drak øl osv.

En af Rasmus’ venner ville lige afprøve applikationen “FatBooth” på mig. Her er resultatet!! Fryyygteligt, haha!

Humøret er højt, selvom vi frøs!

Da SPOT sluttede lørdag nat tog vi videre til efterfest på Godsbanen. Det var et ret mærkeligt sted, som lå meget øde (en gammel godsbanehal) og der var virkelig hipsteroverload! Det er skægt, hvordan sådan nogle hipsters utrolig gerne vil skille sig ud fra mængden og alligevel altid ender med at ligne hinanden. F.eks. har de ofte skæg af en eller andet art. Og små briller. Eller hat. Eller begge dele! De har typisk et tørklæde på. Pigerne har turban eller et tørklæde snoet på meget tilfældig “jeg-tog-lige-et-tilfældigt-tørklæde-fra-bunken-og-kastede-i-håret-for-sjov” – måden. Rød læbestift og vintagetøj er et must. Og så selvfølgelig et smart stofnet som taske. Helst fra et eller andet meget “up and coming”-band som ingen har hørt om.

Nå, men selvom man følte sig lidt usmart blandt alle disse utrolig smarte mennesker, så var det nu en meget hyggelig fest. Og et skægt sted at holde det. Meget rå byning, hvor man har proppet en scene, lidt lænestole og træstubbe ind. Der var bilige drikkevarer og natmad til 10 kr. I like! Festen endte dog med at blive lukket af politet (hvor undergrunds-agtigt!!) og vi drog derefter hjem i seng ovenpå en helt fantastisk SPOT festival.

Hvis du vil læse om min tidligere oplevelse på SPOT festival i 2009, kan du læse det lige her

7 Comments

  • Trine

    hahaha, spot on med de hipsters! åh, jeg krummer tæer når jeg er i rum med for mange af "den slags" på en gang 😉

    ser ud til at have været en skøn omgang trods vejret!

  • Bex

    Det var sjovt at observere hvad der bare var et hit blandt de der hipsters. Jeg har aldrig set så mange stofnet samlet på ét sted!

    Ikke at jeg skal spille hellig – elsker selv fine stofnet 😉

    Det var virkelig en skøn weekend – og flotte koncertbilleder kommer i morgen 🙂

  • Trine

    koncertbillederne er simpelthen så flotte! 🙂

    og ja, stofnet er skønne – men lidt for meget med sidecut, turban og lidt for meget hipsterhed oveni hatten, hehe..

  • Bex

    Jeg kan også blive ved med at kigge på dem, det er virkelig nogle gode billeder – det er min kæreste, der har taget dem, så må hellere lige kreditere ham 😉
    Lyssætningen gjorde dog også meget for at det blev nogle flotte billeder.

    Og ja, du har HELT ret i det sidste dér! 🙂

  • Bex

    – selvom jeg egentlig godt kan lide hipstermiljøet – altså det kreative og skæve ved det. Så det er lidt ambivalent! 🙂

  • Trine

    jeg er også fascineret af miljøet, men krummer bare tæer over at "vi er åh så anderledes" når de er en tro kopi af hinanden, typer som alle andre – poptøser, hipsters, nørder du ved 🙂

  • Bex

    Jamen det er så rigtigt! 🙂

    Der står meget (sjovt) om dem i bogen "Jydens Håndbog til overlevelse i København" 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *