DEN FØRSTE FORÅRSDAG

Men her ligger stadig masser af brun sne, og her er pivkoldt. Håber dog at foråret er lige om hjørnet, og står og banker på!

I min praktik har jeg i dag støvsuget og vasket gulv, og vasket vægge med grundrens.  Ja, jeg får prøvet lidt af hvert 😉
I morgen eftermiddag skal vi på museum med nogle af medlemmerne – hvis der altså er nogen, der gider at tage med 😉 Men mon ikke, der er det.

I dag havde jeg fri allerede kl. 12. Sådan er det for det meste om tirsdagen – skønt! Her til aften har vi så haft besøg af kærestens tante (det er dem, vi lejer lejligheden af, og der var generalforsamling her til aften) samt kærestens far (han skulle lige fikse vores ventilator på badeværelset). Vi lavede lækker mad i form af pizza med chevre, bacon, æbler, løg og timian, og så salat til.

Forresten kom min pakke fra Nelly i dag. Synes dælme det er gået stærkt! Tingene er SÅ fine! De kom med pakkefirmaet “Bring”. Jeg var lidt nervøs efter kæresten fortalte mig, at de havde fået utroligt dårlige anmeldelser på Trustpilot, men man skal jo også lige huske, at det mest er folk, der har haft dårlige oplevelser, der skriver derinde. Dem, der har haft gode oplevelser gider nok ikke at tage sig besværet, og anmelde derinde.
Men min oplevelse var altså god. Bestilte lørdag, og i dag fik jeg en sms om at de ville komme med pakken. Der gik nogle timer, og så ringede min telefon – en fragtmand ville lige høre om jeg var hjemme, for så ville han fluks komme med pakken. Så det gik stærkt og nemt!

Tøjet i dag var det, der ses på nedenstående billede. Og ja, tasken er ny. Bestilte den her for lidt tid siden, da min taske var gået i stykker i lynlåsen. Min grå taske driller desuden rigtig meget ved lynlåsen, og er ved at se ret sørgelig ud efterhånden.. Så en ny taske føltes tiltrængt. Fandt den inde på Dorothy Perkins til 28 pund (altså lige under 250 kr) og så var der i øvrigt 20% studierabat oveni. Det var vigtigt for mig at finde en taske, der var stor nok til studiebrug også. Min praktik-kompis spurgte i øvrigt om det var ægte læder – så flot ser den åbenbart ud 🙂 Meeen, det er altså bare plastik. Hvilket er helt ok, da jeg ofte mudrer mine tasker til (det er, hvad man får ud af at cykle gennem brun sne!) og det derfor er nemt at der ikke skal anden pleje til end en fugtig klud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *