I har nok bemærket stilheden. Måske. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte.
2019 var et rigtigt lorteår. Jeg mistede min mor i efteråret efter et kort og intenst forløb med cancer i hjernen. Jeg savner hende, og det vil jeg gøre resten af livet.
Jeg ved ikke rigtig med denne blog, motivationen for at skrive noget er ret meget væk, men måske jeg en dag får lyst til at skrive igen.
4 Comments
Maria
Ej, hvor må det være skrækkeligt og mega uretfærdigt. Jeg glæder mig over, at Sonja nåede at opleve hende og i høj grad, at din mor fik lov at prøve noget nyt (at flytte til kbh og nyde døtrenes selskab og begge børnebørn).
Jeg har savnet dine indlæg, men jeg forstår også godt at livet kan komme “i vejen” for dokumentationen af det. Og hvis der er noget du har været fantastisk til så er det at dokumentere de særlige små og store øjeblikke. Jeg håber du får mod på at fortsætte krøniken – måske bare offline, for jeg tror der er noget helt magisk over at kunne genopleve minderne.
Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive, andet end 1000 virtuelle kram herfra. Må 2020 fyldes med spandevis af gode stunder og massere af medgang til jeres lille familie.
KH Maria/Julienne
Bex
Tak Maria.
Du har ret i det du skriver. Det glæder jeg mig også over, trods alt. Blot to måneder efter hendes død kom tredje barnebarn til verden. Så kontrastfyldt (men vi glæder os over det nye liv). Livet er barsk somme tider.
Ja, måske jeg får gang i bloggen igen engang. Ellers er jeg ret aktiv på Instagram under aeblekinder
Louise
Nej, nej, nej Rebekka hvor forfærdeligt; det er jeg virkelig, virkelig ked af og chokeret over at høre. Sender masser af gode tanker til dig og din familie❤️ Kh Louise
Bex
Tak Louise. Ja, det er også noget af en mavepuster for os, at livet så brat kan ændre sig. Er stadig ved at finde fodfæste i den nye virkelighed