Gårsdagens..

NU har vi snart afleveret opgave! Det er bare skønt!! 😀

Men jeg sidder indenfor og kæmper med den kedelige eksamenslæsning.. Jeg vil hellere sidde i solskinnet udenfor en café og drikke øl!! 😉

Igår var jeg til Stram Op. Det burde kunne mærkes idag, men jeg er sikker på det kommer og bider mig i røven i morgen!! Der var nemlig rigtig, rigtig meget styrketræning for armene. Stakkels, stakkels mine små arme, de var helt færdige til sidst..

Nåmen her den anden dag var jeg lige et smut i H&M (for-en-gangs-skyld..) jeg havde et ærinde nede i byen, og tænkte at jeg lige kunne tage et smut gennem gågaden. De var ved at sætte alle Sonia Rykiel tingene ned. Der var dog ikke så mange ting tilbage, mest de der grimme plastiksko, som man kunne få smidt i hovedet for en halvtreller (sat ned fra 400).

Jeg synes ikke tingene fra den kollektion er så fede når det kommer til stykket. Mange af trøjerne er lidt for nedringede.. Og så er meget af det meget, MEGET gult eller pink. Og hver gang, jeg har stået og kigget lidt på det, har jeg overhørt andre mennesker snakke om, hvor grim kollektionen var, osv. Hmm..

Men der er én trøje, som jeg faktisk synes er super fed! Jeg var bare for nærig til at give 350 for den, da den kom frem i sin tid, men da jeg så fandt den sat ned til 100 kr og der kun var én og lige præcis i min størrelse, så så jeg det lidt som et tegn fra oven 😀

Så ja, jeg købte den og den er super fin og lækker. Jeg er simpelthen så glad for den, og jeg kommer til at bruge den rigtig meget for den er super lækker og blød. Den er i Pima bomuld, som jeg har googlet mig frem til er noget meget eksklusivt bomuld fra Perus bjerge, der håndplukkes tre gange om året. Yes yes..

Jeg synes pink og sort kan være så super fedt sammen! Nå, nu har jeg da vist også lovprist den trøje nok.. (men jeg er bare så glad for den!!)
Den ser sådan ud:Og lige apropos Paris, som der jo står på trøjen, så drømmer jeg sååå meget om at tage til Paris sammen med min skatling. Tror bare det ville være helt fantastisk 🙂
Men i år skal vi “bare” være turister i København – dét er nu også en skøn by, og rundetårnet er jo næsten Eiffeltårnet.. Eller.. Not so much 😉

Vi regner stærkt med at købe et Copenhagen Card og så bare tage rundt og se alt det, vi kan komme til 🙂 Derudover synes jeg vi skal spise en masse is. Og jeg gad godt på et eller andet fint konditori og få en lækker og fin kage! 😀 Det er bare så dyrt. Men måske gør vi det bare alligevel. Det er jo kun sommer en gang om året.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *