VORES VEGAS WEDDING! (DAG 7 I USA – LAS VEGAS, 4. FEB. 2017)

Ja, vi er simpelthen blevet gift i
Las Vegas! Og nej, det er ikke fake eller en joke – selvom der bestemt er en
industri i ”fake marriages for sjov” i Vegas. Jeg var da også kun lige landet i
lufthavnen, da jeg fik det første sponsorerede opslag på instagram – Get fake married in Vegas! – nja, ellers
tak, jeg tror jeg går med den ægte vare! 😉 Jeg ville slet ikke have
samvittighed til at lave sådan en joke på folk. Jeg er så dårlig til at lyve –
ender altid med at få dårlig samvittighed, og jeg kan knap nok fortælle en
aprilsnar. Jeg dur slet ikke til det!
Nå, men modsat hvad mange tror, så
kan man faktisk ikke bare gå ind fra gaden og blive viet i et kapel i Vegas.
Alle, der ønsker at blive gift, skal nemlig forbi ”Marriage Licence Bureau” og
få deres marriage licence – som altså er en godkendelse til, at man kan indgå
ægteskab. Sådan en koster 77 dollars. Bum. Og det er vel at mærke blot tillladelsen til at blive gift. Det egentlige marriage certificate som bliver udarbejdet efter vielsen, og som der er noget ekspeditionstid på (det bliver sendt til Danmark) er dét, der er papiret på, at man er gift (og det koster så lige 15 dollars oveni i de 77 man har betalt for tilladelsen). Men det papir (certifikatet) giver man så videre til sin kommune. Og så er man gift! På papir og det hele. Så det er en noget omstændig proces med en del papirarbejde og diverse beløb, der skal betales. Meeen, det er ikke umuligt! 😉
Når man kommer fra Danmark skal man
i øvrigt også have papirer med fra sin kommune, der på samme måde er et bevis
for, at man må gifte sig – at man ikke allerede er gift, og alt det der. Dem
tager man med til det her bureau. Hjemmefra kan man så på forhånd udfylde de
informationer, som bureauet har brug for, og så er ekspeditionstiden meget
hurtigere. Det er nu også en oplevelse at komme på sådan et bureau – ikke et
specielt charmerende sted, men fyldt med ventende par. Og når man kommer ud
derfra bliver man mødt med ”CONGRATULATIOONS!” og folk, der reklamerer for
deres kapeller. 
Ud over at have styr på papirerne
hjemmefra er det også en god idé på forhånd at have bestilt tid ved et
bryllupskapel. De populære steder kan nemlig sagtens være booket. Den tid, vi
oprindeligt ønskede, var faktisk allerede taget. Der findes et hav af kapeller
og muligheder – og de fleste hoteller har også deres eget kapel! Man kan også
blive gift ved Vegas-skiltet eller som ”drive-thru” mens man sidder i sin bil.
Man kan få hawaii-Elvis og hulagirls til sit bryllup. Der er mange muligheder
og ”pakker”, man kan købe, så det er bare med at vælge dét, der nu passer til
ens ønsker. Alt kan lade sig gøre i Las Vegas (…når bare pengepungen er stor nok!)
Vi ville gerne have, at der var en
Elvis – for det er jo Las Vegas! Så jeg gik i gang med at undersøge, og fandt
Graceland Wedding Chapel. De havde en fin pakkeløsning, som passede til os –
den inkluderede Elvis, brudebuket, 8 digitale fotos og en dvd af ceremonien.
Men hvorfor så lige et Vegas
bryllup? Jo, sagen er den, at jeg altid har vidst, at jeg gerne ville giftes
med Rasmus. Men at jeg havde lidt svært ved det der med hvordan for kirkebrylluper er ikke lige min stil, eller noget jeg
kan se mig selv i – jeg synes det er super fedt at være gæst til den slags
bryllupper, det er så fint og romantisk, men er vitterligt ikke tilpas med
tanken om at skulle vralte op af et kirkegulv til orgelmusik og en masse
mennesker, der kigger bare på lille mig(!). Jeg kan godt synes det er lidt
ærgerligt, at kirkebryllupper ofte bliver fremstillet som det eneste rigtige – der er jo mange måder at blive gift på, og jeg
er rigtig glad for at vi valgte Las Vegas løsningen! Hvis ikke vi skulle til
Las Vegas havde vi nok smuttet forbi rådhuset – måske havde vi gjort det bare
os to, og så holdt en fest senere. Lidt ligesom denne model (dog havde vi vores
søde venner med, da de tilbød at komme – ellers havde vi bare gjort det selv,
men det var skønt at de ville med! :)). 
Og ja, planen er at vi vil holde en fest senere – for selvfølgelig skal
det fejres!
Nå, men jeg var en rimelig chillet
brud på min bryllupsdag. Frokosten blev pepperoni pizza på hotellets Pizza Hut,
inden vi brugte en halv times tid på værelset på at gøre os klar. Mega hårkrise
havde jeg, men det løste sig, og det lykkedes mig at undgå at smadre mine
strømpebukser allerede ved påtagning – that’s a first, faktisk.
Vi mødtes med vores søde venner –
Line og hendes mand – i hotellets lobby, og kørte så af sted til kapellet. Jeg
var egentlig ikke nervøs, men kunne da alligevel godt mærke lidt mavepine og
spændthed på køreturen derhen. Samtidig var jeg spændt på om vi ville nå det,
for trafikken ad The Strip er intens! Men heldigvis nåede vi det i fin stil. Og lige i tid til at tage lidt billeder inden… 
Klar til at blive gift. Rasmus får en tur med fnugrullen
Goiing to the chaaapel and we’re gooonna get maaarried!

Da vi trådte ind i Graceland
Wedding Chapel blev vi overraskede over hvor småt, der var! Det er virkelig
ikke mere end selve ”kapellet”/salen (hvad
vi nu skal kalde det)
og så et lille rum fortil med reception.
Her fik vi afleveret vores papirer
fra Danmark, vi fik skrevet under – og vores venner skrev under som vidner. Jeg
ved egentlig ikke hvad vi havde gjort, hvis ikke vores venner havde været med
til at vidne – hm, men det må der vel være en løsning på, eftersom mange jo
bare kommer som par og bliver gift – altså uden venner, familie, men bare to
mennesker, der skal giftes. Så det må de være vant til – selvom vi da fik
kommentaren ”Is that your wedding party?
All two of them?!” (haha).
Så sad vi ellers der i ”forhallen”
og ventede på, at det skulle blive vores tur. Et par, der havde tiden halvanden
time efter os, var allerede dukket op og ventede sammen med os. Bruden havde i
øvrigt – ligesom jeg selv – åbenbart tænkt, at guldpailletter passede godt til
Elvis! Det blev naturligvis bemærket af medarbejderne ”ooooh look at you two! Did you co-ordinate? Haha” . Ja, det var da
ret sjovt at vi begge stod i lignende kjoler! 😀
To gange gylden kjole

Jeg fik udleveret min brudebuket (ud af valget røde, pinke eller hvide roser
havde jeg valgt hvide)
og Rasmus fik matchende knaphulsblomst. Så var det
tid til at gå ind i selve det rum, hvor vielsen skulle foregå. Jeg havde nok
egentlig forestillet mig, at jeg skulle ud i et rum for sig sammen med Elvis,
og så træde ind i rummet til de andre – men sådan var det ikke. Det er godt, at
vi ikke er så traditionelle omkring dét der med at se bruden og brudekjole
inden vielse, for det kunne man da bestemt ikke have undgået i denne kontekst.
Nå. Men jeg fik besked på at stå ved døren, vores bryllupsgæster satte sig på
en bænk, og Rasmus stillede sig ned for enden af bænkerækkerne.
Så kom vores ”minister” som skulle
foretage vielsen. Han skulle lige vide om vi havde nogle ringe. Vi havde kun en
enkelt ring. Til mig. Bagefter kom selveste Elvis – en noget ranglet udgave,
men i klassisk Elvis-jumpsuit med rhinsten. Sådan! Han gav mig hånden, musikken
blev sat på, og så begyndte han at synge. Han sang godt!
Det hele var en lille smule
uvirkeligt og mærkeligt at være tilstede i. Nu var det altså nu, og Elvis førte
mig ned ad gulvet til Rasmus. Det skete til tonerne af ”Can’t Help Falling in
Love”.
Jeg havde tænkt meget på inden om
jeg mon ville være typen, der tudede. Men det gjorde jeg ikke – jeg var så
koncentreret og fokuseret!

Bliver lige ført op af Elvis!

Vielsen begyndte med at “the minister” holdte en ret standard tale til os om kærlighed – taget lidt fra Biblen også “love is patient, love is kind, it does not envy”….

Under vielsen skulle vi holde
hinanden i hænderne og gentage en helt masse ting på engelsk, der endte med
”till death do us part”. Han var noget utydelig og hurtigttalende vores
minister, så Rasmus måtte liiiige have en af replikkerne igen, haha.
Men dét at stå og holde hinanden i hænderne og høre sin kæreste
sige at han tager én ”to be my wife”
hold fast altså, det kan sgu noget! Vi blev begge rørt i det øjeblik, for
selvom setuppet var lidt mærkeligt, og det hele skulle siges på engelsk – så er
det bare stort. Betydningen i ordene er stor: …for better or for worse, for richer, for poorer, in sickness and in
health, to love and to cherish, till death do us part.
Det er noget mere
end det enkelte bekræftende ”JA!” vi er vant til fra Danmark! 🙂
Senere skulle vi dog også bekræfte med et ”yes!” – eller, set
i bakspejlet skulle det jo nok have været et ”I do” men det blev altså til to
gange yes. 

Her står vi og siger de der traditionelle wedding wows <3

Herefter gav Rasmus mig
min ring på fingeren (hvor de så studsede
over at det var på højre hånd?!)
og så var vi gift! Yay! Elvis sang Viva
Las Vegas og vi sang med og vrikkede lidt til tonerne.

Rasmus giver mig ring på

Viva Las Vegas!
Det hele var overstået på 5 minutter! Så det går altså
utroligt stærkt, men føles lidt længere end 5 minutter, når man er i det, vil
jeg dog sige.

I får også lige en video af vielsen! Alle 5 minutter og 23 sekunder af den.

Bagefter brugte vi dobbelt så lang tid med fotografen på et
hav af akavede og opstillede billeder. Gennem vores ”bryllupspakke” havde vi
adgang til at downloade 8 digitale billeder (vi
har så screenshottet nogle af de andre med vandmærke på, de er sjove at have
som minder!)


Han var en rigtig spasmager, ham fotografen. Jeg er sikker
på at han fyrer de samme jokes af hver evig.eneste.gang han skal fotografere et
par efter en vielse. Nå ja, men det virkede da også efter hensigten – vi
slappede af og grinede, og det kom der nogle gode billeder ud af! Også enkelte
akavede, hvor man kan se, jeg bare står og tænker what the actual fuck? Haha!

Det her billede… seriøst?? Haha. “Do it like Elvis!”

Det her er virkelig også en mærkelig opstilling til et billede…. 

Fotografen var meget interesseret i det med at vi boede i
Danmark. Do you have snow all year?! Ehm
ikke ligefrem, haha. Det var han noget overrasket over! Han var en frisk fyr
med friske jokes ala ”uhhh someone is
getting lucky tonight!…..  I mean at
the casinos! Hahaha”.
Jow jow, han rystede dem ud af ærmet, gjorde han. Alt
imens han knipsede løs. Parbilleder. Parbilleder med Elvis. Fællesbillede med
gæster og Elvis. Enkeltbilleder af mig. Enkeltbilleder af Rasmus. Alle mulige
opstillinger.
Da det var overstået skulle Gud og hver mand have
drikkepenge i kontanter. 60 dollars til ”the minister” og 20 dollars til
fotografen. Den er lidt skør, den der drikkepengekultur.
Vores DVD af vielsen fik vi med med det samme.
Bagefter tog Line en masse fine billeder ude foran kapellet.
Fantastisk lige at have en fotograf ved hånden den dag 😉  Jeg er så taknemmelig for alle de fine
billeder hun fik taget, de betyder så meget for mig <3

Her er jeg ved at dø af grin over at en kvinde har råbt “CONGRATULATIONS” til mig og Line. Vi var da også begge i pailletter, og kunne måske godt ligne et same-sex-couple?

Det fine ægteskabsbevis, som altså bare er en souvenir, og ikke er det, der gælder ægte…

Verdens bedste Line

Dernæst gik turen til endnu en ”photosession” for
selvfølgelig skulle vi også have taget bryllupsbilleder ved skiltET! Det var
der så også sådan ca. 40.000 andre mennesker, der også skulle – og ufatteligt
mange brudepar. Så man fik altså ingen forlommer!

just married!!

Kø til skiltet. Og folk tog sig gooood tiiiid. Var der en gruppe skulle billedet jo tages med ALLES kameraer, i stedet for man bare tager ét og deler det bagefter. Det er klart. Jøsses.

Jeg elsker Rasmus’ ansigtsudtryk!

Pææænt!

Jeg ved ikke lige hvad det er Rasmus er så chokeret over…
Kjole, ring, brudebuket…

Vi stillede os i kø, fordi vi da skulle have taget billeder
heeelt oppe ved skiltet jo. Set i bakspejlet var det måske lidt spild af tid,
for de bedste billeder vi fik viste sig faktisk at være dem, vi tog fra siden
med skiltet i baggrunden. Nå ja, men nu har vi da i hvert fald lidt af hvert af
billeder foran det skilt, og det er jo heller ikke tosset! Inklusiv fraklip…

Knap så heldigt – men sjovt!

Dernæst kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi fik en lille
overraskelse på taget af parkeringshuset til vores hotel – nemlig KONFETTI! Det
var Lines geniale idé fremfor ris, og jeg var vild med det! Vi fik også en
lille bryllupsgave – søde køleskabsmagneter og ”partyanimalbriller”, haha. Og
det fineste kort. Søde venner.

min arm på det her billede…?! haha!

yaaaay!

Glad type med konfetti overalt

Glimmer!!
Vi smuttede lige på hotelværelset for en kort bemærkning,
hvor vi fik smidt vores flotte falske ægteskabsbevis, min brudebuket og jeg
prøvede at få al konfettien ud af håret. Det lykkedes ikke. 🙂
Vi havde bordreservation på en restaurant på ”The Venetian”,
som jeg havde booket til os hjemmefra, og vi tog en Uber derhen. Trafikken var
vanvittig! Vi nåede frem, og The Venetian er virkelig et smukt og imponerende
hotel. Jeg havde en klar forestilling om, at den der plads ved hotellet med
kanaler og gondoler, som man altid ser, når man ser billeder fra hotellet – at
den befandt sig udendørs. Men nej – det er simpelthen indendørs! Man har bare
lige malet en himmel og lavet lidt overbevisende belysning og regnvåde fliser.
Egentlig ganske overbevisende lavet!

The Venetian

Jeg havde reserveret bord ved en italiensk restaurant, og vi
kunne sidde inde eller ”ude”, så vi valgte naturligvis ”ude”. Maden var super
lækker, og selvom vi egentlig gerne ville have haft dessert, så var vi var bare
så stopmætte efter en omgang dele-forretter og hovedret, at vi måtte give fortabt!

Jeg valgte en ret med tre slags pasta! Det var så godt.

Ret flot og overbevisende

Vi overvejede et kort øjeblik om vi skulle tage en tur i en
gondol ad kanalen – indtil vi så prisen! Så døde den idé altså…

I stedet gik vi udenfor og til Bellagio, hvor vi endnu
engang så springvandet – denne gang i nattebelysning og hvor var det smukt! Til
tonerne af Frank Sinatras ”Luck Be a Lady”. Meget imponerende.

Vi var lige et smut forbi Caesars Palace


Efter det endte vi på hotellet ”Paris”, hvor vi satte os og
fik drinks. Igen har man forsøgt at lave illusionen af at være udenfor
indenfor, men det var ikke helt lige så overbevisende. Men altså – middag i
Venedig og drinks i Paris, så fik jeg alligevel det ”destination wedding”, jeg drømmer om. Hæhæ. 🙂

Paris. Vi er udenfor under Eiffeltårnet, skal det se ud som…

Når man bare vil have alle med på billedet…

Da vi havde drukket ud tog vi tilbage til vores eget hotel,
hvor vi fortsatte i baren – og der var livemusik. De var faktisk ret gode! Og
der var virkelig gang i dansegulvet, hvilket vi var meget underholdte af at se
på. Jeg ville gerne selv ud at danse, men Rasmus er ikke meget for det, og
bandet blev ved med at spille sange, som vi ikke kendte. Jeg håbede sådan, der
ville komme den heeelt rigtige sang, jeg kunne slæbe Rasmus ud på dansegulvet
til – men det skete ikke, og pludselig var de færdige med at spille! Nå. Men
Rasmus skylder mig så meget en svingom til vores bryllupsfest engang så! 😉

Vi danser lidt på stolene….

Gang i dansegulvet
Vi sluttede aftenen af med at tabe alle vores penge (arhh…. ) på casinoet.

En skøn og meget unik bryllupsdag fyldt med gode minder. Jeg
kunne ikke have ønsket mig den bedre! Nu glæder vi os bare til at holde en fest
engang, gerne senere i år (måske på vores
10 års dag)
men at finde et lokale til en rimelig pris i København kan
åbenbart være lidt af en udfordring! (så
hvis nogen kender til noget skal de da ikke holde sig tilbage i
kommentarfeltet! 😉 )


Nå, det blev lidt af en fristil om
vores bryllup – men det er altså også en stor dag! 🙂

10 Comments

  • Trine

    Tillykke igen! Det er sgu fedt med er Vegas bryllup, er heller ikke til det kirkehalløj, og har altid smug drømt lidt om bare at flyve til Vegas 😉

    • Bex

      Tusind tak! Det var en dejlig dag:) Og ja nu er I jo gift men ellers kan I overveje det til kobberbryllup at forny jeres løfter 😀 Det kunne vi nok godt finde på… 🙂

  • Katrine

    Stort tillykke – sikke en skøn måde at blive gift på 🙂 Jeg forsøgte at overtale min kæreste, da vi var i Vegas i 2010, men han VIL pindedød sådan noget med kirke og det helt store (synes altid vi kvinder bliver beskyldt for at være bridezillas;-)) Og her er vi så: 7 år efter, hus og to børn senere, og tror du, vi er gift endnu? Hrmpf, siger jeg bare …

    • Bex

      Jamen det er sjovt – tror faktisk der er overraskende mænd, der har den der drøm om kirkebryllup, og det magiske øjeblik hvor dørene går op – det er jo også ret sødt! 🙂 Jeg er dog glad for at min mand ikke har det sådan, for jeg kan slet ikke se mig selv i det, så jeg ville have det meget svært med det.

      Har han været på knæ i det mindste? Ellers må han da oppe sig lidt – ellers må du på knæ 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *