EN SOMMERSØNDAG I WIEN

Dagen startede med morgenmad i dette smukke køkkenvindue med udsyn til store flotte træer.

Det var søndag, så alt var lukket og der var over 30 grader. Hvad skal man så lave? Vi tog til Alte Donau, hvor vi brugte nogle timer på at ligge i solen og bade i vandet. At bade i kanalen var sådan ca. næsten lige så klamt, som at bade i søerne i København (…forestiller jeg mig). I hvert fald var der en del “slam” på bunden. Men samtidig var det også dejligt at blive kølet af. Og jeg blev da heldigvis ikke syg af badeturen, haha!! 
Det klassiske “hotdogs or legs” billede
Jeg fik læst en del i denne bog, som jeg stadig mangler at færdiggøre:
Senere gik vi op til en restaurant, der ligger lige ved badestedet. Her fik vi en stor øl, mens der blev spillet musik – “Mustang Sally” og i dén dur.
Der var så fint med vinranker og det hele.

Da vi blev frokostsultne gik vi til denne restaurant, som ligger med smuk udsigt til vandet og til bjergene.

Her bestilte vi grillede rejespyd! Det var så lækkert!
Man følte helt at man var i sydeuropa! Selvom jeg ikke har meget erfaring med sydeuropa… 
Det blev også lige til en omgang deledessert. Pandekager med is!

 Efter det gik vi til Prater, som er en stor forlystelsespark.

Den har ikke Tivolis charme, men er egentlig meget fin, og med verdens ældste pariserhjul bygget i 1897.
Der var også mange helt sindssyge forlystelser, og vi stod måbende og kiggede på.

Og så denne karussel med ægte levende heste og høj cirkusorgelmusik, som bare gjorde mig trist i hjertet :'(
Rimelig vild rutchebane!:
Lettere mislykket selfie foran Riesenrad – det store pariserhjul
Det er meget fin, at det er sporvogne der sidder på:

Tilbage i lejligheden igen hyggede vi med spillet “Das Spiel Des Lebens”, som er – som navnet antyder – et spil om livet, hvor man bl.a. skal vælge om man vil gå karrierevejen eller uddannelsesvejen, og meget mere. Ganske underholdende.

En lille aftengåtur blev det også til, forbi springvandet der skifter farve. Det ledte tankerne hen på Font Magica, men der var dog ikke noget musik til dette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *