EN LØRDAG I ODENSE

I lørdags stod jeg op kl 7 (!!). Det er jo helt hjernedødt på en lørdag, men anledningen var heldigvis så god, at det var til at se igennem fingrene med, at man skulle tidligt op. Jeg skulle nemlig hænge ud med to af mine absolut yndlingsdamer!
Her står jeg og venter i alt for god tid til toget. Men bus tidligt lørdag morgen tør man bare ikke gamble med – så jeg tog en ret tidlig bus, bare for at være på den sikre side… Rander under øjnene og træt ansigt 🙂

Så er vi på vej i toget til Odense! Og har kaffe med. Sofus ville gerne smage…
Det er nu hyggeligt at køre i tog med disse to.

Ankommet til et snehvidt og super fint Odense!

Og jeg kan aldrig komme mig over hvor pervers denne skulptur er. “Stoppenålen”. Som.Om.!

Vi kiggede lidt i butikker, og jeg prøvede denne sag i Monki, som jeg drømmer om, men som ikke var på tilbud. Og så er det bare ligemeget!
Ved frokosttid tog vi på Eydes, og fik lækker buffet med brunch- og frokostretter samt all inclusive drikkevarer (juice, te, kaffe, varm kakao). Det var utroligt lækkert!! Og jeg spiste alt for meget, selvfølgelig. Men altså, når der er lækre pandekager med smeltet chokoladesovs og chokoladeknapper, så er det sgu svært at holde igen!

Så gik turen hjem til Line, efter at have spist og drukket i flere timer.

Her er vi allesammen! Tak selfiestang 😉 Vi hyggede, grinede og snakkede i mange timer.

Og så var det tid til at tage tilbage mod byen. Inden vi steg på toget skulle vi jo lige have aftensmad. Det blev så McDonalds. Så sunde vi var, den dag.. 🙂

Kl. 20.54 gik toget hjem mod København. Vi havde orangebilletter med pladsreservation, og der var god plads i toget, og det var bare så lækkert. Men lykken varede kort, for der var en “teknisk fejl” i vores vogn, så vi skulle rykke ned i en anden vogn. Her var godt fyldt, men det lykkedes os at få plads til klapvogn og få siddepladser. Men lidt hektisk!! Hvorfor sker det bare altid for os, når vi skal med toget?? Det er altid lidt kaotisk 😀
Men hjem kom vi, efter en dejlig dag. Og lille Sofus er et pragteksemplar af en baby at have med på tur! Mage til ro og tålmodighed, det kunne jeg godt lære lidt af selv, haha! 😀
En skøn dag, der gik alt for hurtigt 🙂 Odense er en super fin og hyggelig by, hvilket overrasker mig positivt hver gang, jeg er der. De kan sgu også noget i Odense! 🙂

2 Comments

    • Bex

      Helt enig! Det vil jeg gerne 🙂 Rasmus har aldrig rigtig været i Odense, så vi har også talt lidt om et weekendophold ala da vi var i Kolding for tre år siden 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *