LIVET

Lidt om hvad livet på det seneste har budt på for mit vedkommende:

Grød med min veninde Trine. Jeg elsker deres havregrød med karamelsovs!!

Fjol med min dejlige nevø.

Og finale i “Den Store Bagedyst”. Det kræver naturligvis kage!

Min studiegruppe syntes det der GRØD lød så lækkert, at vi valgte at indlede gruppearbejdet dér en dag. Jeg valgte så havregrød med figner, æblekompot og mørk chokolade den dag. Også lækkert!

Bagefter var vi effektive. Og spiste chokoladekage.

Jeg har været til børneloppemarked med min søster i Osramhuset. Det er så fint udefra! Loppemarkedet var der nu ikke meget ved, men min søster fik da købt lidt til gutten.

Bagefter nød vi lidt tid sammen på Røde Roses Kaffebar. Helt vildt hyggeligt! Det er nok første gang, vi har været på café sammen siden Konrad kom til verden. Han blev passet af farmand, mens vi hyggede 🙂 Det var ganske skønt.

Jeg har gået flere ture i efteråret. Jeg kan godt mærke, at jeg er dårlig til at komme ud, når vejret er elendigt og det bare regner. Så prøver jeg til gengæld at tage noget holdtræning eller en tur på løbebåndet f.eks.

Vi har hygget meget i min studiegruppe – men faktisk har vi også været effektive, selvom man ik’ sku’ tro det!
En dag spiste vi morgenmad på café taxa, det var ganske fint til prisen.

Jeg har gået tur i indre by, og forelsket mig meget i disse fine kålblomster! Åh, sådan nogen må jeg altså have mig…

Før alle bladene faldt af var H.C. Ørstedparken så fin her:

Jeg har nydt tid med nevøen, inden han skulle på sin første tur til Jylland. Her har han lige et sæt på, han har fået af mig! Det var noget, jeg købte sammen med alt det her. Det er nu hyggeligt at se ham i det 🙂

Haha, god vinkel for os begge! Eller nej….

Jeg laver altid mad, når jeg besøger dem om aftenen, for med en lille bebs er det måske ikke altid så nemt at nå at få lavet mad. Så får de lige lidt aflastning på dén front indimellem 🙂 Her lavede jeg græskargryde med sød kartoffel og linser. Det smager vildt godt!

Jeg har hoppet i glimmertøjet! Klar til koncert….

….meeeed dem her! For en gangs skyld 😉 7. gang vi hører Hymns From Nineveh live, men det har været meget forskelligt alle gangene. Denne gang var det på Kulturstationen i Vanløse, og det var ret intimt. Vi var ikke ret mange, og Rasmus og jeg stod derfor helt foran. Jeg havde fået koncertbilletterne i fødselsdagsgave af mine forældre. God gave! 🙂

Jeg har hygget med gruppen. Vi mødes ofte hos mig, da jeg har god plads og bor med ca. lige lang afstand til alle (næsten).

Mortens Aften er ikke noget, vi som sådan fejrer. I år var vi så heldige at et sødt vennepar inviterede på and med det hele. Vi skulle bare have vin med! Bum! Så overskudsagtigt og sødt af dem, og virkelig lækkert. Jeg elsker and, det smager jo herregodt!!
Mmm, and i lange baner.

Jeg har arbejdet en hel del som vikar på mit gamle praktiksted, og haft stort set alle åbnevagter i en uge. Det er fint, for det er penge, og man har trods alt tidligt fri. Men at stå op kl. 6 bliver nu aldrig en favoritting hos mig… 

Vi havde et værdibevis til “Cravings” på Nørrebro, og det blev brugt på lækre kager, mmm!

Og så har jeg fået en buket blomster af Rasmus. Så fint 🙂

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *