LIPSTICK LIES

Jeg har købt min første læbestift!
Altså, jeg har aldrig ejet en før. Det tror jeg er ret atypisk som kvinde. Eller hvad? Jeg har altid været lidt usikker på det der læbestift. Jeg synes det ser hamrende godt ud til andre, men har ikke selv tænkt at jeg kunne “bære det”.
Nu er det så sådan, at jeg i morgen skal optræde til et hulahopshow på Nationalmuseet, og der skal vi have rød læbestift på. Så måtte jeg jo ud at skaffe én! Sikke en jungle, i øvrigt, de findes jo i et hav af røde nuancer. Det var lidt et sats, da jeg tog denne, for jeg fik den ikke lige prøvet på før jeg kom hjem (jeg er sgu lidt sart med de der “testere” af makeup, de ser jo herreklamme og splattede ud?!). Men jeg tror den går an, den er meget sådan klassisk læbestiftsrød. Den er fra L’oreal “Color Riche” og den holder overraskende godt på læberne. Ja, nu er min referenceramme ca. intet, men jeg er positivt overrasket, havde regnet med at have det ud over det hele med det samme.
Jeg er slet ikke en “make-up” pige, det interesserer mig virkelig ikke, men jeg kunne måske godt finde på at male læberne røde til årets julefrokoster og nytår. Det er da meget sjovt at prøve, egentlig… 🙂

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *