Jeg har haft sådan en mærkelig følelse i kroppen i dag, ovenpå hændelserne i går og i nat. Pludselig er det hele meget tæt på. København – min by, mit hjem er blevet scenen for kyniske terrorhandlinger. Det er for tæt på…
Vi er på Samsø i weekenden, og det føles underligt at skulle hjem til et København, der i vores fravær har oplevet så forfærdelige ting, og været i allerhøjeste alarmberedskab. Mine tanker går til de pårørende til de dræbte. Og til de betjente, der blev ramt.
Midt i al denne meningsløshed virker det så latterligt, at skrive om tøj og den slags (dagens indlæg var planlagt). Jeg føler bare lidt, jeg er nødt til lige at sige noget, på en måde… Hvilket jeg så prøver på med dette indlæg, skrevet fra færgen på vej hjem til KBH. Et forandret KBH. Men vi må ikke lade os kue, vi må ikke lade frygten tage bolig i os. Jeg nægter at leve mit liv i frygt! Jeg vil lade disse ord tale for mig, da de beskriver mine tanker og følelser meget godt. Og så vil jeg lige dele min Facebookstatus (som også kom på Instagram) – det gør mig så trist, at læse alle de kommentarer, der gør samtlige muslimer til syndebukke. Lad os nu stå sammen i stedet. Mod ekstremisme. For næstekærlighed.
2 Comments
Trine
Er så enig – den debat om os og "dem" og kommentarer a la: luk grænserne. Kan mærke det gør lidt mere ondt inden i når eg læser det! Har også haft sådan en mærkelig følelse i kroppen hele dagen, det kommer jo tæt på når det sker i lille Danmark. Då virker indlæg om tøj og hverdagsliv sådan lidt overflødigt og useriøst ikke?
Bex
Nemlig, det handler slet ikke om "os og dem" – lad os skabe sammenhold frem for distance og had. Ja det sætter tingene i perspektiv, så det virker helt latterligt at skrive om, at man har drukket kaffe og haft det og det tøj på, Hm…,