SIDSTE SØNDAG

Denne weekend har bare stået i sygdommens tegn, øv! Jeg havde ellers virkelig glædet mig til weekenden, og de planer, jeg havde for den – men måtte se mig slået ud af en mavevirus og feber. Er heldigvis ovenpå igen, til gengæld er Rasmus smittet. Så i dag ligger han på langs. Sikke en festlig weekend!! :-S

Sidste weekend var noget sjovere! Lørdag gik vi jo tur på Nørrebro – sådan en dejlig tur. Og søndag mødtes vi med Rasmus’ mor, som var i byen – samt hendes kusine, som bor i Vanløse. Vi spiste frokost på Von Fressen, hvor jeg – naturligvis – valgte en burger. Den var i øvrigt rigtig god, god bolle (vigtigt!!) og lækkert fyld. Og kartoflerne jeg fik til som tilbehør var heldigvis også lækre og sprøde, selvom jeg er en pomfritpige (men det kunne man ikke vælge! Lille minus for dét ;))

Godt mætte gik vi en tur i Carlsbergbyen efterfølgende.

…og ned til Enghave Plads, hvor Rasmus lige fik drejet “Wheel of Niceness”, og nok var lettet over at den ikke landede på “twerk” 😉

Vi endte på café “Kaffeslabberas” hvor vi fik noget lidt mærkeligt og lidt dyrt kaffe, haha! Jeg skulle bare have valgt en cortado…. 😛

Håber jeres weekend har været lidt sjovere end vores? 🙂

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *