DET FINE TØJ TIL BRYLLUPPET

Sådan så vi altså ud, da vi forleden var til kærlighedsfest på Fyn. Rasmus var trukket i marineblåt jakkesæt, koksgrå skjorte, Adidas sneakers og en petroleumsblå butterfly, som min søster var så sød at hækle til ham. Jeg synes, det gjorde outfittet mere “ungt og friskt” (haha 😉 – det lyder ringe, men I ved hvad jeg mener! ;)) at han havde valgt sneakers og en hæklet butterfly. Vi kan nemlig begge godt have det lidt svært med når det bliver for “fint”. Men jeg synes sgu han så mega godt ud!! 🙂

Jeg var hoppet i en Stine Goya sag (but of course…), som jeg havde købt på Anywear (minder om Trendsales, men der er ikke så meget aktivitet derinde…). Jeg havde jagtet kjolen i en rum tid, og endelig var jeg heldig! Jeg synes jo den er så fantastisk smuk med sit print. Den er ret lys, men heldigvis kom jeg kun til at spilde en lille bitte smule sovs på den, og det gik heldigvis væk da jeg kom lidt vand på ude på toilettet. Pyha! 😉
Jeg havde valgt flade sandaler til, da jeg ikke kan gå i hæl. Overhovedet. Samtidig synes jeg sandaler gav det lidt “kant”, de var sådan lidt rå i det, på en måde. Og så passede de perfekt til i farven, hvilket jo var virkelig heldigt, når jeg bare havde købt dem online. Clutchen var lige prikket over i’et, og jeg er glad for jeg valgte den i en lidt “panget” farve. Ellers kunne det nemt blive meget beige/douche-agtigt.

Jeg havde været forudseende og købt TO par (meget tynde) strømpebukser, og det blev også nødvendigt med to par! Det første par gik i stykker med det samme, jeg tog dem på, men heldigvis holdte par nummer to hele aftenen og natten igennem! 🙂

 På neglene havde jeg Essie “Urban Jungle”, som passede perfekt til kjolen.

2 Comments

  • Line

    Noget af det allerdejligste ved brylluppet var altså alle jer lækre gæster. SHIT, hvor så folk godt ud. Du var også gennemført fin og bryllupslækker <3

    Mener også, jeg skrev en kommentar til indlægget om brylluppet, men den er vist ikke gået igennem? Ville bare skrive tak for verdens bedste dag. Jeg kunne gøre det om og om og om igen.

    • Bex

      Årh hvor er du sød, men ja, det er godt nok nogle pæne gæster I havde til jeres bryllup – der er nu noget over det, når folk virkelig har taget det fine stads på 🙂

      Det er underligt med den kommentar, den ligger i hvert fald ikke under ikke-udgivede-kommentarer…. Men selv tak, Line. Vi tænker også ofte tilbage på den dag, det var også en rigtig dejlig dag for os som gæster 🙂 Jeg glæder mig til at se billeder fra dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *