DEN DEJLIGSTE WEEKEND!

Jeg har bare haft sådan en dejlig weekend!
Den begyndte fredag med en bondegårdstur sammen med vuggestuen, hvor jeg er i praktik. Her var vi ude på den hyggeligste økologiske gård, hvor vi bl.a. mødte kælegrisen Rosa. Et hængebugssvin. Muligvis verdens grimmeste og sødeste gris!

Jeg havde tidligt fri (dejligt!) og om aftenen var jeg omme hos en pige fra klassen. Her var vi nogle stykker, der hyggede med øl og dans. Festligt! Jeg elsker den slags 🙂

Lørdag formiddag kom Rasmus’ mor på besøg, og vi havde liiige nået at panikstøvsuge lejligheden (vi var begge i byen fredag, haha!). Vi spiste frokost på det hippe “Foderbrættet”, som jeg har villet prøve længe. Det var rigtigt lækkert og velsmagende! Hotdogsene er små, så er man meget sulten eller skal spise aftensmad der, vil jeg anbefale, at man nupper to styks.
Men super lækker spicy hotdog med anderledes topping! Og jeg fik lune majs til med det lækreste dressing på. Mmm! Jeg kommer klart igen en dag 🙂

Men det var fint nok med en let frokost, for så var der plads til en stor is! Den blev indtaget hos Social Food på Gammel Kongevej. I øvrigt et sted, jeg på det kraftigste vil anbefale jer at slå et smut forbi, hvis I kommer på de kanter. Det sted fortjener simpelthen god karma og masser af støtte! Det er en socialøkonomisk virksomhed, hvor al deres overskud går til bæredygtige projekter i Afrika. Indtil videre har de hjulpet over 1200 familier ud af fattigdom. Det synes jeg dælme er sejt! Og deres produkter er vildt lækre og velsmagende – og faktisk ikke dyre, det hele taget i betragtning, synes jeg. Og så er de pisse søde inde i biksen! Mega like! 🙂 (man skulle tro, jeg havde fået penge for at skrive det her, men nej – jeg kan bare virkelig godt det projekt! :))
Pssst, forresten får man en gratis kugle is, hvis man tjekker ind på Instagram eller Facebook – halløj!

Jeg fik jordbærflødeis med hvid chokolade og hasselnødder, en is med chokoladekaffebønner og nødder og en is med fransk nougat.

Vi var en tur på Storm P. museet på Frederiksberg, som pt. har en udstilling om Rasmus Klump. Rasmus Klump er jo en af Rasmus’ store barndomsidoler, så selvfølgelig skulle vi ind at se udstillingen. Jeg må sige, jeg synes egentlig ikke den var helt så meget ved, men på den anden side ved jeg ikke helt hvad jeg forventede….

…bygger en kuglebane i Storm P. afdelingen. Det var jeg ikke specielt god til!
Tjaaah… 😀

Vi var også lige inde kort i den der flytbare metroudstilling som vi også så i april på Nørrebro.

Vi tog en bus til Nørrebro, og gik tur på Assistenskirkegården. Og selvom der var en del byger, så skinnede solen indimellem, og det hele fik mig til at glæde mig så inderligt til efteråret.
Sådan en solskinsefterårsdag på Assistensen er virkelig noget af det smukkeste! (se bare her og her – og en sidebemærkning: sikke original jeg er i mine overskrifter 😉 Hahaha!).
Dét glæder jeg mig altså virkelig meget til! – efterår på Assistensen endnu engang 😉

H.C. Andersens grav besøgte vi også:
Og Natasjas:

Vi gik tilbage til Frederiksberg, hvor vi tog på en restaurant, som Rasmus har snakket varmt om overfor sin mor (da det er en af hans kunder). Så hun inviterede os derhen. Vi fik tre lækre retter, men da regningen skulle betales fik vi at vide at…. der ikke var nogen regning til os! Så det var jo virkelig sødt gjort af restaurantchefen! 🙂

Lørdag aften gik foran tv’et til Barnaby (det er et must at se for Rasmus’ forældre! ;)) Og så gik vi i seng.
Søndag gik vi tur, først igennem Carlsbergbyen:
Elefantporten er lige betagende hver gang, synes jeg:
Vi var også igennem Frederiksberg Have, hvor vi fik kigget på Det Kinesiske Tehus:

Og vi fik kigget til elefanterne:

Og den søde lille elefantunge:


Vi var også igennem Søndermarken:


Her kan man også kigge over til Zoo. Dette næsehorn var for grineren. Stod lige og hvilede hovedet på den andens bagdel. Haha! Det må også være tungt med sådan et horn 🙂

Jeg står lige og matcher en zebra i baggrunden (den synes ikke rigtig på billedet, men den står foran træet). Jeg var nok blevet nægtet adgang i Zoo den dag, løverne ville jo være gået helt amok på mig, hahaha! 😀

Søndag eftermiddag blev brugt i dette fantastiske selskab:

RIMELIG lækker weekend, må man nok sige! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *