ET TAL

I går var jeg til eksamen. Vi var til gruppeeksamen alle fem sammen omkring vores skraldeprojekt og opgave. Og vi fik saftsuseme 12 allesammen!! Det var så vildt! Jeg havde aldrig I MIT LIV troet at jeg skulle opleve at få 12! Det føles stadig så vildt at tænke på…
På ergoterapeutuddannelsen fik jeg “bare” 4 konstant (også til min bachelor), også selvom jeg syntes, jeg virkelig kæmpede mange gange. Men her på pædagoguddannelsen føler jeg en større interesse for det hele, og jeg kan mærke at jeg har det mere “under huden”, hvis man kan sige det sådan. Jeg tror det betyder meget! Jeg er så glad for at jeg valgte at starte på pædagogseminariet, det har virkelig været det helt rigtige for mig!
Også selvom folk kan undre sig over at man gider at læse igen, at man ikke bare vil ud at tjene penge – for ja, jeg kunne jo bare gå ud at arbejde som ergoterapeut (det er helt skørt at tænke på!). For mig betyder det klart mest, at jeg er glad for det jeg laver. Penge er sekundært. Og jeg synes jo ikke, jeg mangler noget. Får masser af skønne oplevelser samtidig med at jeg er glad og tilfreds for dét, jeg har gang i. Det kan da ikke være meget bedre… 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *