MEDICINSK MUSEION //MIN FREDAG

I fredags efter skole var vi en flok, der satte kursen mod Medicinsk Museion i Bredgade. Det er et medicinhistorisk museum – desværre var mange af deres menneskedele i glas ikke udstillede da de er ved at blive genkonserveret pga. læk fra glassene – men de skulle komme tilbage om et års tid, så må jeg jo derind igen. Havde nemlig glædet mig til at se det 😛
Museet koster kun 30 kr. for studerende, og der er gratis omvisninger.
Vi tog imod sådan en omvisning, og det gjorde turen mere spændende at få en masse at vide om genstandende i udstillingen og diverse skrækhistorier. Hurra for at være født i en tid, hvor man HAR opdaget vigtigheden af hygiejne samt har opfundet bedøvelse….
Så spændende at høre om lægevidenskaben før man havde opdaget bakterier og deres virkning. Det virker jo helt absurd i dag, at man ikke vaskede hænder og instrumenter m.m. Men man vidste jo ikke bedre!

Vi hørte også lidt om tandlæger før i tiden. Her en tandlægestue anno min farfars fødeår – 1895.:
Boret ved siden af kørte på pedalkraft.

Piller mod alt – et interessant kunstværk 😉
Konserveret hovede – 200 år gammelt!
Gammelt apotek – virkelig fint 🙂

Bagefter drak vi et par øl på Borgerkroen i nærheden. De havde øl til 10 kr! Det ku vi li 😉

Bagefter gik jeg en lille tur ad Strøget. Men nøj, hvor var der mange mennesker sådan en fredag eftermiddag!

I en butik havde de den sødeste puddel på disken. Århh!

Aftenen stod på stille og rolig kærestehygge, hvor jeg havde indkøbt lidt sunde snacks 😉

Dejlig fredag! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *