Et år siden..

For nøjagtigt et år siden modtog jeg et brev. Det var det brev, der ville fortælle mig, om jeg var optaget på min drømmeuddannelse eller ej.
Knapt var jeg nået ind af døren, før jeg flåede kuverten op.
Mit hjerte bankede hurtigt.. Mit blik fæstede sig på en bestemt dato: “1. februar 2009”. HVA!
Nå, men den gode nyhed var dog, at jeg trods alt var optaget. Men det var som om, at det slet ikke var vigtigt lige dér. Jeg var ulykkelig, og følte det som om tæppet var revet væk under mig. Jeg havde jo sat næsen op efter at skulle begynde til september. Hvad skulle jeg gøre nu?!

Da jeg var faldet ned på jorden igen, måtte jeg jo overveje hvad jeg så skulle gøre. Nogen og 40 ansøgninger blev sendt afsted ud i verden, til diverse pædagogmedhjælperstillinger. Men jeg kom ikke engang til samtale, trods mine gode kvalifikationer indenfor børnepasning.

Det er frygteligt at være arbejdsløs og ikke have noget at stå op til. Dagene gik med at kigge efter jobs på nettet, sove længe, se tv, sove noget mere. Jeg sumpede dagene væk, men jeg var heller ikke glad.
Endelig kom jeg i kontakt med et vikarbureau, hvorigennem jeg fik en masse arbejde.

Det halve år blev således på mange måder det hårdeste og mest ensomme år i mit liv. Mit liv gik ud på at arbejde. Og det var ikke engang fordi jeg tjente ret meget, men det kunne lige nøjagtig hænge sammen.

Alt socialt liv foregik via min kæreste. Jeg følte ikke, at jeg selv havde nogen venner. Enten var de langt væk, eller også var de tæt på men uden at man havde kontakt.Som om de bare ikke vidste, at man eksisterede..
Det var rigtig hårdt.

Jeg talte månederne, jeg talte dagene indtil jeg skulle begynde på studiet.

Da dagen endelig oprandt, var jeg et nervevrag. Jeg nåede da også lige at få en omgang spontan dårlig mave, lige inden jeg skulle ud af døren og med bussen.
Det var frygteligt. Alle disse forventninger – ville de nu også blive indfriet?
For jeg havde mange forventninger. Forventninger om at komme i en dejlig klasse, forventninger om en masse fester, om et socialt liv, om at blive udfordret fagligt. Lave noget, der giver mening.
Og alle disse forventninger blev indfriet.
Og lige nu føler jeg mig lykkelig. Lige så ulykkelig som jeg var for et år siden, lige så lykkelig er jeg idag. Livet kan hurtigt ændre sig til det bedre, men jeg har også gjort en stor indsats for det. Jeg er så taknemmelig, og ofte tænker jeg over, hvor heldig jeg egentlig er.

Men hvor er jeg glad for, at jeg ikke sidder i samme situation igen i år, og skal vente på et brev med et ret afgørende svar..