INTROTUR

Fra onsdag til fredag var jeg på introtur med mit hold – og resten af årgangen. Det var nogle hyggelige og sjove dage, hvor vi festede og dansede løs om aftenen. Men jeg synes, uden at lyde for negativ, godt at turen kunne være bedre planlagt. Den eneste aktivitet der var, varet orienteringsløb med poster som tøjkæde og ølstafet. Det er altså bare ikke rigtig noget, jeg gider… Så jeg sprang over, sammen med en masse andre fra mit hold. Jo, jeg gad godt hvis jeg kunne være på hold med mit hold, men man var blandet meget med en masse andre fra årgangen. Og så var det bare, jeg ikke lige syntes det lød så fedt.
Men ellers var der ikke planlagt noget – ud over fest om aftenen, hvor vi til gengæld fyrede den af.
Udover det var der ikke rigtig mad nok, hvis man ikke var hurtig nok (også fordi folk var nogle egoistiske svin, for at sige det ligeud, som bare hamstrede til sig), kaffen om morgenen var så tynd, at man kunne se igennem den, toiletterne var klamme og der var rotter udenfor  hytterne(!). Bortset fra det var en sjov tur, med masser af dans, fest, den smukkeste stjernehimmel jeg i mit liv har set om natten, og hytterne vi sov i var rigtig fine.

Temaet for introturen var “totjal militjær”. I vores klasse syntes vi, at det var et lidt kedeligt tema.. Altså, camouflage?! Så nogle af os twistede den til hjemmeværnet i stedet, hvor vi var lidt kiksede hjemmeværnstyper. Haha!

Overskæg, refleksvest og grimme tænder, så var jeg klar.

Det var en lang bustur derned (men endnu længere hjem, puh…)

Legebørn på legepladsen 🙂

Gang i den på dansegulvet 😀 

Gåtur på stranden en af dagene:

Vores hytte:

Western Camp, Lolland.

Ventetid på bussen hjem, hvor vi hyggede med fællessang, trommer og guitar.

Super sjov og hyggelig tur. Jeg føler vi har et ret godt sammenhold på holdet, og jeg tror også det hænger lidt sammen med vores alder – faktisk. Man er bare sådan mere afslappede og hygger sig. Der er ikke nogen, der skal “imponere”. Det er lidt svært at forklare… Men det var så tydeligt at se og mærke på introturen. Det er virkelig rart! 🙂

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *