DET HAR VÆRET EN SKØN SOMMER

Nu skriver vi september. Og sommeren er derfor “officielt” slut – i hvert fald i følge kalenderen. Det er på en måde lidt trist, det er jo altid trist når noget skønt slutter, og det har virkelig været en skøn sommer. Men efteråret er også dejligt. Jeg elsker efteråret. De smukke farver på træerne, tid til indehygge, kaffe, strik osv… Det bliver også skønt! Og så er det okay at sige farvel til sommeren, når den har været så fantastisk som den er. Da jeg fandt billeder til dette indlæg tænkt jeg, hold da op hvor har vi egentlig oplevet meget på bare to måneder! Her er billeder fra juli og august. Vejret har været skønt, og vi har slet ikke savnet at vi ikke har været på storbyferie i år. Til gengæld har vi nu vores egen storby, lige rundt omkring os, vi bor her faktisk, og vi har nydt at bruge sommeren på at udforske VORES by 🙂 Vi er stadig rigtig glade for at bo her. Og vi savner ikke Århus som by. Det stak dog lidt i hjertet da jeg så en plakat for Århus Festuge på Kongens Nytorv… At man skal undvære dén, det er lidt hårdt. Men vi får jo så mange andre skønne oplevelser i København 🙂

Sommeren er “slut” og meget symbolsk kommer efteråret også med en ny start for mig. Studiestart. I morgen. Jep! Jeg glæder mig, og er samtidig også nervøs og spændt og tænker “åh nej åh nej” og “hvad har jeg dog rodet mig ud i?” – ALLE mulige tanker. Og forvirring. Sådan skal det jo være…. MEN jeg er klar! Jeg er motiveret! Bring it on! Selvom jeg også ved, det bliver skidehårdt og ikke altid en dans på roser…

Nå, men lad os kigge tilbage på denne skønne skønne sommer 2013. Vi startede ud med at flytte fra Århus til København. Det gik faktisk overraskende let! Takket være søde venner især og deres hjælp.

Vi har spist måske Københavns bedste kage. Hos Bertels kager på Frederiksberg. Mums!
Vi har haft besøg af Rasmus’ forældre, og spist lækker mad mens de var her 🙂 Og de hjalp rigtig meget med at vi kom på plads i hulen, ift. bore-hulning var de en stor stor hjælp! 🙂
Vi var en enkelt dag på Roskilde Festival. Så fik man prøvet det.. 🙂 
Vi har også været på Samsø, hvor vi blandt andet spiste blå italiensk is.
…og var til studentergilde hvor vi fik helstegt pattesvin. Muuuums!
Jeg havde fødselsdag, som om aftenen blev fejret med min søster på sticks and sushi 🙂
Vi har drukket drinks til happyhour på den lokale 🙂 Vi elsker happyhour…
…vi har også drukket øl! Ale no. 16 😉 
Jeg har hængt ud med hende her 🙂
Vi har været i sommerhus i Nordsjælland med mine forældre og søskende. Så skønt!
Og jeg har været til fed koncert med de skønneste trunter. 
Vi har nydt vejret med takeaway ved søen. Har nok spist mere takeaway allerede end jeg har gjort det seneste år i Århus. Men der er bare så meget lækkert, sundt og ok billigt takeaway tæt på os her. 
Vi har været på kanalrundfart som vaskeægte turister!
Og så har vi været i zoologisk have, hvor flodhesten rigtig “showed off” 🙂 
Vi har været i Operaen og se “Aladdin”. Super flot. Og super flot udsigt fra Operaen!
Vi har været en tur i Oslo på minicruise! 
Og vi har har holdt en fantastisk indflytterfest i hulen.
Vi har været til Stella Polaris, hvor Mads Langer sang og spillede. Ganske gratis. Fantastisk.
Flere gratis glæder hos Carlsberg, der bød på gratis kage og øl i anledning af havfruens føller…
Jeg har været på loppemarked – dog faktisk alt for lidt egentlig… Men hurra for helårsloppemarkeder i København fordi der er mange indendørsloppemarkeder. Hurra, hurra 🙂

Har drukket lækker kaffe med ham her.

– og grillet en enkelt gang

Vi har set på Copenhagen Pride. Så flot!

Og vi har været på tur til Nørrebro.

– og så har vi haft besøg af mine forældre. Den stod bl.a. på sejltur til Trekroner.

Og nå ja. Så har vi spist en masse is, fra Siciliansk Is på Skydebanegade. Mums, mums, mums.

Vi har hængt ud med dejlige mennesker. Venner, veninder, familie. Vi nyder at have min søster og hendes kæreste tæt på og at min kærestes bror også er tæt på lige for tiden. Det er dejligt 🙂

Sommer 2013. Du har været fantastisk. Farvel og tak, vi vil mindes dig med stor glæde ♡

2 Comments

  • Freya

    Det var en dejlig sommer i år. Vejrguderne var med lille Danmark og det var skønt..
    Jeg kan mærke at nu hvor vi er trådt ind i sep. og sommeren officielt er forbi (den gik lidt for hurtigt synes jeg nu nok!!), så glæder jeg mig enormt meget til jul, næste højdepunkt på året 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *