VI SKU’ EN TUR I IKEA!

Den sang popper altid op i hovedet på mig, når jeg skal i Ikea. Kender I den ikke kommer den her:

Nå, men i dag har vi været i går. Eller, egentlig var det jo i går, når jeg kigger på klokken 😉

Vi skulle lige have lidt sager – f.eks. glemte vi vores spejl i lejligheden. Helt skørt at man kan glemme sådan et stort spejl på væggen, men når det nu har hængt der altid så tænker man måske ikke så meget over det 🙂 Så sådan et skulle vi have plus lidt andre småsager.

Det er noget af en dagsrejse at komme til Ikea herovre – i modsætning til Århus hvor bybussen kører direkte til. Men med S-tog og gåben gik det alligevel. Selvom jeg havde oooondt i fødderne, sandaler er altså noget andet end sneaks, og det kan mine fødder hurtigt mærke, av av… Har muligvis også verdens sarteste og mest besværlige fødder. De var også helt færdige efter bare én dag på Roskilde. Sølle.

Men jeg elsker at køre S-tog. En barnling begejstring, tror jeg…. 🙂

Ude ved Ikea er der en Adidas Oulet. Så den måtte vi naturligvis ind i! Den var dog ikke super spændende… Selvom jeg klart overvejede at købe disse sko – man sparede 1000 kr! Og hallo, de matcher jo ligesom alt, og velour er bare sagen, det ved vi. Men jeg måtte ikke få lov af Rasmus. Han er så ond…. 

 Men så blev det Ikea og sørme om det ikke også var frokosttid, og så skulle man da være et skarn hvis man ikke lige nuppede en omgang kødboller.

 Vi har også været forbi Trævarefabrikernes Udsalg i dag, de ligger lige rundt om hjørnet, så det var jo meget praktisk 🙂 Rasmus blev nemlig åben for idéen om bogkasser frem for hylder – så det er jo super! De kommer op at hænge i morgen. Yippee! For dér kommer Rasmus’ forældre nemlig og hans far er ret ferm med en boremaskine, så det er alletiders. Plus at det er hyggeligt at få besøg 🙂 Skønt, skønt!

2 Comments

    • Bex

      Ja, der er godt nok et stykke fra Esbjerg til Ikea… :/

      …så skal jeg ikke klage over at skulle tage S-toget og gå en kilometer 😉 Det er trods alt til at overskue. Ikea er fantastisk, og man ender altid med at købe noget, man ikke skulle 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *