FEM FLADE FLØDEBOLLER PÅ ET FLADT FLØDEBOLLEFAD

I torsdags kastede jeg mig ud i at lave hjemmelavede flødeboller. Planen var at jeg ville tage nogle med og overraske min veninde med, som jeg skulle have besøgt her i dag. Men desværre måtte hun aflyse i går pga. barn syg. Og så måtte jeg jo spise alle flødebollerne selv 😉 Eller – jeg delte også lidt med min kæreste 😛

Jeg har aldrig lavet flødeboller før men det var nemt nok synes jeg, det sværeste er at få skummet til at fordele sig pænt på bundene. Jeg kom vist til at klippe et lidt for stort hul i posen, så jeg havde liiidt svært ved at styre det 🙂
Jeg brugte opskriften som man kan finde inde på Odense Marcipans hjemmeside, og så har jeg duppet chokoladen på lige så forsigtigt med en bagepensel.
Flødebollerne blev lidt flade, men smagen fejler ikke noget. De er blevet pyntet med hjertekrymmel, frysetørret hindbær, kokos og rålakridspulver.
Det er en hyggelig ting at lave, og en fin ting at lave som en lille værtindegave f.eks.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *