2. SØNDAG I ADVENT

Jeg har haft en hyggelig weekend med besøg af mine forældre. De ankom i går eftermiddags, og vi brugte dagen på julemarked i Ridehuset og ellers bare hjemmehygge med burgere udefra. Dejligt! 🙂
I dag stod vi op til dette syn. SNE!

Og morgenmadshygge med rundstykker og kage:
Adventsgaver – den zigzaggede er fra mig til min kæreste og den anden er den anden vej rundt 🙂


Min kæreste fik af mig: Instant kaffe med “julesmag”, to rørepinde med chokolade og to poser lakridsmandler. Godt han gerne vil dele lidt… 😉

Jeg har fået et fint julekrus med Mumi! 🙂 Elsker det!!!


Efter morgenmaden begav vi os ud i det vilde vejr, på vej til Aros!

Min kæreste og jeg har medlemskort til Aros, der betyder at vi begge kan tage én gæst gratis med ind. Så det var jo smart! Hverken kæresten eller jeg har fået set Munch udstillingen endnu, så den fik vi set. Rigtig spændende udstilling! Man kan reservere tid til udstillingen – og det gjorde vi også, men ½ time er slet ikke nok – heldigvis havde vi booket én time 😉

Udstillingen er kronologisk og viser fint de forskellige faser i Munchs liv. Det er rigtig spændende at læse om hans liv samtidig med, man ser malerierne.

Da vi kom ud fra mørket i udstillingen kunne vi se at det bare sneede RIGTIG MEGET udenfor! Det var næsten som at være inden i en rystekugle! 🙂

Og så var vi en tur i regnbuen, naturligvis. Det var rigtig koldt deroppe, men super flot i snevejret.

Tony Matellis udstilling fik jeg også vist mine forældre. Den er imponerende og skræmmende, synes jeg. Så virkelighedstro – og UHYGGELIGE – figurer!

Forstår ikke helt hvordan det her kan lade sig gøre…
Meget skræmmende figur!

Til sidst gik vi ned i kælderen i “De 9 rum”. Så spændende værker dernede også…
F.eks. opdagede jeg for første gang at bagsiden af filmlærredet i et værk er selveste E.T.! 🙂

Et Olafur Eliasson værk:

Og et værk, der er en dagligstue, hvor man oplever en hel dag i løbet af 9 minutter:

Efter besøget på Aros fik vi frokost sammen på Jensens og så var det ved at være tid til at mine forældre skulle med toget tilbage igen. 
Da jeg kom hjem i lejligheden igen fik jeg tændt det andet lys i vores “adventskrans” 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *