FESTUGE #1

Så er festugen i Århus skudt i gang! Det blev den i går, og jeg har set frem til festugen lige siden sidste år 🙂 For at gå tilbage i arkiverne og se indlæg fra diverse festuger i bloggens levetid, så kan du klikke lige her. I år er festugens tema “Big – size matters” og tager altså udgangspunkt i STORE ting. Og det virker indtil videre som et fedt tema!
Vi var nede at kigge i går, efter jeg fik fri fra arbejde.
Her er der bygget en ny indgang til Byparken/Rådhusparken. Ved ikke lige hvorfor min kæreste ser mærkelig ud med benene på billedet, haha!!

Indgangen er et kalejdoskop – virkelig fedt lavet!

Så går man simpelthen igennem et kalejdoskop. Det er lavet af arkitektstuderende fra arkitektskolen.

Rådhusparken og græsset foran musikhuset er “smeltet sammen” til én stor park. Så der er lagt græs over en del af Frederiks Allé. Det er ret genialt. Det skaber en stor park midt i byen, hvor der er scene med musik og diverse aktiviteter, foruden en masse små høje, hvor man kan sidde på og drikke øl. Der er også dette vulkanspringvand, som sprutter med vand indimellem. Her er jeg lige blevet fanget i en skylle 😀

Frederiks Allé – nu med græs.

Og Frederiksgade er blevet “Grøn Gade” med masser af planter, grønt og krydderurter over det hele.

På Storetorv er der lavet en stor konstruktion af træ, som man kan gå rundt i.

Der er også bygget en lille scene, hvorfra der bliver spillet livemusik.

Masser af mennesker – det hører (desværre) også festugen til 🙂 🙂

På Bispetorv er der bygget scene op af paller

En bar:

Bar og kaffebar og små drivhuse, hvor man kan sidde indeni.

Der er massevis af fine træskulpturer med sjove deltajer

Et drivhus blev ledigt, så vi måtte også lige ind at prøve at sidde i det.
Man følte sig dog lidt som en abe i et bur! Og folk kiggede og tog billeder… 

Men det var nu hyggeligt nok at sidde blandt tomatplanter i et lunt drivhus og drikke kolde fadøl og hyggesnakke med kæresten 🙂

Jeg imiterer træskulpturen!

Bemærk smøgen i hånden 😉

Et stort gulv, der samtidig er et luftkort over Århus. Sjov måde at få et nyt overblik over byen på 🙂

Her i dag har vi også bare været nede i festugen, og vi skal afsted igen om lidt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *